Soloselvstændige er selvstændige uden ansatte, hvis situation kan sammenlignes med arbejdstageres, fordi den soloselvstændige ofte kun har en kontraktpart. De seneste år har der været en udvikling mod, at flere personer, som tidligere ville have været lønmodtagere, agerer som selvstændige. En vigtig faktor i den sammenhæng er den digitale udvikling, som giver nye muligheder for samhandel og for at komme direkte i kontakt med forbrugere, fx via digitale platforme. Flere selvstændige udfører derfor arbejde i en sammenhæng, som ligner et ansættelsesforhold, men uden samme beskyttelse som ansatte har.
Nye retningslinjer skal beskytte soloselvstændige
Efter konkurrencereglerne er udgangspunktet, at virksomheder ikke må samarbejde og indgå aftaler med deres konkurrenter om forhold, som kan påvirke konkurrencen. Derfor er der ikke de samme vide rammer for kollektive aftaler, som der er for lønmodtagere. For at imødegå den problemstilling har Kommissionen udarbejdet et udkast til retningslinjer, som skal skabe klarhed om konkurrencereglernes anvendelse på området. Formålet er blandt andet, at lovgivningen ikke skal stå i vejen for soloselvstændiges bestræbelser på at forhandle sig til bedre arbejdsvilkår.
Læs Europa-Kommissionens pressemeddelelse: Kartelregler: Kommissionen ønsker feedback til udkastet til retningslinjer for kollektive aftaler vedrørende arbejdsvilkår for soloselvstændige
Soloselvstændige: Hvem fritages fra konkurrencereglerne?
Kommissionens forslag til retningslinjer definerer tre typer af soloselvstændige, der hører under retningslinjerne:
- Økonomisk afhængige selvstændige uden ansatte.
- Soloselvstændige, som arbejder side om side med lønmodtagere.
- Soloselvstændige, der arbejder via digitale arbejdsplatforme.
Hvis en soloselvstændig er omfattet af retningslinjerne, vil den soloselvstændige lovligt kunne organisere sig ved kollektiv overenskomst, på samme måde som der kan indgås aftale om løn og arbejdsvilkår mellem en arbejdsgiver og en lønmodtagerorganisation.
Hvilke aftaler er fritaget fra konkurrencereglerne?
Retningslinjerne skal gælde aftaler, der forhandles eller indgås kollektivt mellem soloselvstændige, der er omfattet af retningslinjerne, og andre virksomheder. Det er desuden et krav, at aftalerne angår arbejdsvilkår såsom ferie, løn, fravær, sundhed, social sikring samt betingelser for ophør af samarbejdet mellem den soloselvstændige og den virksomhed, som personen leverer sine ydelser til. Andre aftaler om arbejdsvilkår mellem soloselvstændige bedømmes individuelt og kan udgøre en overtrædelse af konkurrencereglerne, hvis de begrænser konkurrencen.
Hvilke aftaler er stadig ulovlige?
Kommissionens forslag til retningslinjer omfatter ikke:
- Aftaler mellem soleselvstændige uden for rammerne af kollektive forhandlinger.
- Aftaler, der dækker bredere end reguleringen af arbejdsvilkårene og fastsætter de betingelser (især priser), hvorunder soloselvstændige eller aftaleparten tilbyder tjenesteydelser til forbrugerne.
- Aftaler, som begrænser arbejdsgivernes frihed til at ansætte den arbejdskraft, som de har brug for.
Disse former for aftaler kan fortsat være i strid med konkurrencereglerne på grund af deres konkurrencebegrænsende karakter.
Som eksempel fremhæver Kommissionen, at en kollektiv aftale mellem flere digitale platforme og selvstændige bude, der fastsætter et minimumshonorar (løn) til budene, ikke vil være ulovlig, da det angår forbedring af arbejdsvilkår for de selvstændige bude. Derimod vil det være ulovligt at drøfte en mindstepris pr. kørsel, der skal betales af forbrugerne, idet det ikke vedrører arbejdsvilkår og er uden for rammerne af kollektive forhandlinger.