Her er seneste praksis om aktindsigt – marts 2022

Vi har gennemgået den seneste praksis om aktindsigt og giver dig her et sammendrag af de nyeste relevante udtalelser.

Denne nyhed er den seneste i en artikelserie, hvor Horten giver dig en update på den nyeste praksis om aktindsigt. Nederst i artiklen finder du links til vores tidligere nyheder med praksisopdateringer.

Folketingets Ombudsmand: Om temakravet i offentlighedsloven

En journalist havde sendt tre anmodninger om aktindsigt til Udenrigsministeriet.

De to af anmodningerne vedrørte dokumenter og emails, som udenrigsministeren henholdsvis departementschefen, havde godkendt samt sendt eller modtaget. Temaet for ansøgningerne var ”med omtale af Afghanistan”.

Den tredje anmodning vedrørte dokumenter sendt fra DANATO til Udenrigsministeriet. Temaet for denne anmodning var ”vedr. Afghanistan”.

Alle tre anmodninger angik en afgrænset periode på tre måneder.

Udenrigsministeriet afslog alle anmodninger om aktindsigt med henvisning til, at temakravet i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2, ikke var opfyldt, idet afgrænsningerne i de tre anmodninger ikke i sig selv sagde noget nærmere om emnet for de dokumenter, som anmodningerne vedrørte.

Det var således ikke tilstrækkeligt for opfyldelse af temakravet, at anmodningerne angav, at det ønskede materiale vedrørte eller indeholdt omtale af et bestemt land.

Ministeriet vejledte om, hvordan journalisten kunne præcisere sine anmodninger. Ministeriet pegede her på, at det måtte præciseres nærmere, hvad materialet om det pågældende land skal omhandle, og at et muligt tema for materialet fx kunne være "evakueringen fra Afghanistan".

Journalisten ønskede imidlertid ikke at præcisere sine anmodninger nærmere. Efter at Udenrigsministeriet fastholdt sin afgørelse, klagede journalisten til Folketingets Ombudsmand.

Spørgsmålet for ombudsmanden var herefter om temakravet var opfyldt i de tre anmodninger.

Ombudsmanden udtalte, at en ansøgning om aktindsigt i alle dokumenter til og fra bestemte myndigheder, eller en bestemt personkreds i en nærmere angiven periode ikke opfylder temakravet i offentlighedslovens § 9, stk. 1, nr. 2. Angivelse af et land som eneste indholdsmæssige indskrænkning af en aktindsigtsanmodning bevirker heller ikke, at en anmodning begrænses til oplysninger med et reelt indholdsmæssigt fællesskab.

Ombudsmanden henviste dog til, at det samtidig fremgår af forarbejderne til offentlighedsloven, at temakravet kan være opfyldt i relation til "tværgående spørgsmål", og at temakravet således kan være opfyldt, selvom anmodningen er afgrænset bredt emnemæssigt.

Ifølge ombudsmanden vil der dog være temaer, der, henset til hensynet om koncentrering af det offentliges ressourcer, er så overordnet og bredt formuleret, at de ikke opfylder temakravet. Ombudsmanden var på baggrund heraf enig med Udenrigsministeriet i, at emnet ”Afghanistan” var for bredt og overordnet til at kunne opfylde offentlighedslovens temakrav.

Ombudsmanden lagde vægt på, at en sådan anmodning kan omfatte oplysninger af vidt forskellige forhold og problemstillinger uden nogen anden sammenhæng end det geografiske område. Henset til Udenrigsministeriets ressortområde, der omfatter mange forskelligartede typer oplysninger om et land, var anmodningerne for bredt afgrænset.

Læs ombudsmandens udtalelse af 25. januar 2022

Folketingets Ombudsmand: Læges navn undtaget fra aktindsigt på grund af risiko for bl.a. chikane

En journalist havde sendt en anmodning om aktindsigt til Rigspolitiet. Anmodningen omhandlede bl.a. en lægefaglig vurdering af en magtanvendelsesmetode, hvor hovedet presses mod brystet, som politiet kan anvende i forbindelse med ledsagede udsendelser på fly.

Rigspolitiet imødekom anmodningen delvist, idet Rigspolitiet med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5, undtog identiteten på den læge, som havde udarbejdet den lægefaglige vurdering. Justitsministeriet stadfæstede afgørelsen.

Både Rigspolitiet og Justitsministeriet lagde vægt på, at der er en generel risiko for chikane og trusler over for personer, som bistår politiet med opgaver på udsendelsesområdet, og at udlevering af navnet kunne indebære, at politiet fremover vil få svært ved at få nødvendig bistand ved deres opgavevaretagelse på udsendelsesområdet.

Rigspolitiet og Justitsministeriet var desuden enige i, at der ikke var grundlag for at undtage navnet på den pågældende læge i medfør af offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2 – den såkaldte "chikaneregel" – da formålet med aktindsigtsanmodningen ikke var at tjene et retsstridigt formål eller lignende.

Ombudsmandens vurdering i sagen gik på, om der dels var grundlag for at undtage navnet på den pågældende læge med henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5, dels om myndighederne havde konkretiseret og sandsynliggjort de mulige risici og skadevirkninger forbundet med at give aktindsigt i lægens navn.

Om anvendelsen af offentlighedslovens § 33, nr. 5, udtalte ombudsmanden, at bestemmelsen er en ”opsamlingsbestemmelse”, der skal tilgodese de beskyttelsesinteresser, som er anerkendt i lovens øvrige undtagelsesbestemmelser, men hvor disse bestemmelser har været utilstrækkelige. Kun i særlige tilfælde kan bestemmelsen anvendes til at varetage beskyttelsesinteresser, der ikke har en snæver sammenhæng med de interesser, der kommer til udtryk i undtagelsesbestemmelserne.

Den øvrigt relevante undtagelsesbestemmelse i dette tilfælde er offentlighedslovens § 9, stk. 2, nr. 2. Efter bestemmelsen kan retten til aktindsigt i navne på offentligt ansatte fraviges, hvis anmodningen om aktindsigt antages at skulle tjene et retsstridigt formål el. lign. Hensynet bag bestemmelsen kan ifølge tidligere ombudsmandspraksis udstrækkes til personer, der ikke er ansat i den offentlige forvaltning, men "på en anden måde udfører opgaver for en myndighed, der er omfattet af offentlighedsloven".

På baggrund heraf fandt ombudsmanden, at der forelå et sagligt hensyn efter offentlighedslovens § 33, nr. 5, til at beskytte lægen mod strafbare forhold samt at fastholde samarbejdet med denne.

Ombudsmanden fandt ikke grundlag for at tilsidesætte myndighedernes vurdering af, at der aktuelt er en nærliggende fare for, at lægen kan blive udsat for trusler, hærværk og lignende repressalier, hvis den pågældendes identitet offentliggøres. Ombudsmanden fandt således også, at de mulige risici og skadevirkninger var tilstrækkeligt konkretiseret og sandsynliggjort. Ombudsmanden kunne derfor ikke kritisere afslaget på aktindsigt under henvisning til offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Ombudsmanden fandt dog, at grundlaget for myndighedernes vurdering af risikoen for chikane mv. først forelå i forbindelse med ombudsmandens behandling af sagen og ikke på tidspunktet for myndighedernes afgørelse i sagen. Ombudsmanden pegede derfor på, at myndighederne burde have tilvejebragt dette grundlag på tidspunktet for myndighedernes afgørelse og ikke først i forbindelse med ombudsmandens behandling af sagen.

Læs ombudsmandens udtalelse af 17. december 2021

Folketingets Ombudsmand: Om afgrænsningen af en anmodning om aktindsigt samt afslag på be- eller afkræftelse af eksistensen af dokumenter

Sagen angik to spørgsmål. Det første omhandlede Udlændinge- og integrationsministeriets afgrænsning af en journalists anmodning om aktindsigt. Det andet omhandlede det samme ministeries senere afslag efter offentlighedslovens § 32, stk. 2, og § 34, på at be- eller afkræfte eksistensen af relevante dokumenter på baggrund af en uddybende anmodning.

Journalisten havde søgt aktindsigt i ”alle dokumenter om en mulig dansk asylfacilitet i Rwanda, herunder korrespondance med Rwandas ambassader og myndigheder. Jeg søger lige fra de indledende forberedelser og henover møder, samtaler, brevudveksling mv. til eventuelle aftaleudkast og eventuel egentlig aftale.”

Ministeriet havde afgrænset anmodningen til at ”vedrøre oplysninger om en nærmere fastlagt forberedelse – forstået som konkrete drøftelser med Rwanda – om at placere en mulig dansk asylfacilitet i Rwanda".

Ud fra denne afgrænsning havde ministeriet ikke kunne identificere dokumenter, som var omfattet af anmodningen.

Ombudsmanden udtalte, at afgrænsning var beklagelig, idet den var for snæver i forhold til, at ministeriet ikke med rimelighed kunne være i tvivl om, hvordan anmodningen måtte forstås. Det faktum, at ministeriet beskrev sin afgrænsning i afgørelsen, kunne ikke føre til en ændret udtalelse.

På baggrund heraf foretog ministeriet en bredere afgrænsning, som ombudsmanden ikke fandt lejlighed til at kritisere. Ministeriet afslog herefter anmodningen og nægtede at be- eller afkræfte eksistensen af relevante dokumenter.

I anledning heraf udtalte ombudsmanden, at retten til aktindsigt kan begrænses efter offentlighedslovens § 32, stk. 2, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser mv., herunder forholdet til andre lande.

Ombudsmanden havde i den konkrete sag ikke grundlag for at tilsidesætte Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering af, at der kunne tilbageholdes eventuelle oplysninger om verserende forhandlinger mellem Danmark og Rwanda om de konkrete forhold, eller at der kunne tilbageholdes oplysninger om, hvorvidt der verserede sådanne forhandlinger mellem de to lande.

I forhold til offentlighedslovens § 34 udtalte ombudsmanden, at en myndighed skal underrette ansøgeren om dokumenter undtaget efter § 32. Dette gælder dog ikke, hvis underretning herom i sig selv vil afsløre forhold, som er undtaget fra aktindsigt efter bl.a. § 32, jf. § 34, stk. 1, nr. 1. Ombudsmanden fandt på den baggrund ikke anledning til at kritisere, at ministeriet ikke havde underrettet journalisten om undtagelse af dokumenter efter § 32.

Dermed kunne ministeriet altså afslå at be- eller afkræfte eksistensen af dokumenter, hvilket ombudsmanden ikke havde grundlag for at kritisere.

Læs ombudmandens udtalelse af 2. december 2021

Folketingets Ombudsmand: Ministerbetjeningsreglen kan anvendes på faglige vurderinger

En journalist havde søgt aktindsigt i den beslutning, der ændrede rejsevejledningens farve for Rwanda, der før havde været rød. Beslutningen var truffet af den nedsatte COVID-19-taskforce for rejserestriktioner.

Journalisten modtog et delvist afslag på aktindsigt, herunder idet dokumenter var undtaget efter offentlighedslovens § 24, stk. 1 – den såkaldte "ministerbetjeningsregel". Journalisten mente ikke, at ministerbetjeningsreglen kunne anvendes ved spørgsmål om faglighed i rejsevejledninger.

Ombudsmanden tog stilling til netop denne del af det delvise afslag. Ombudsmanden lagde ligesom Udenrigsministeriet til grund, at COVID-19-taskforce for rejserestriktioner ikke er en selvstændig myndighed.

Ombudsmanden udtalte, at offentlighedslovens § 24, stk. 1, skal anvendes restriktivt og kun inden for den kreds af myndigheder, der er anført i bestemmelsen. Der skal desuden være tale om udveksling af dokumenter på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand.

Ombudsmanden lagde herefter til grund, at det ikke er en betingelse for, at et dokument kan undtages efter offentlighedslovens § 24, stk. 1, at ministerens behov for rådgivning knytter sig til netop det pågældende dokument og dets indhold.

Det afgørende er, om udvekslingen af dokumenterne sker i en sammenhæng og på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at ministeren har eller vil få behov for rådgivning og bistand vedrørende den pågældende sag.

Det er heller ikke en betingelse, at der er tale om politisk ministerbetjening, hvorfor konkrete, fagkyndige vurderinger fra embedsværkets side kan undtages efter reglen.

Ombudsmanden var derfor enig i Udenrigsministeriets vurdering af, at de pågældende dokumenter er omfattet af offentlighedslovens § 24, stk. 1, og derfor som udgangspunkt kunne undtages fra aktindsigt.

Læs ombudsmandens udtalelse af 1. december 2021

Folketingets Ombudsmand: Underretninger om forventet sagsbehandlingstid skal være realistiske

En journalist havde indgivet en anmodning om aktindsigt til Sundhedsministeriet i februar 2021. Anmodningen omfattede ”alt materiale om en sundhedsreform fra regeringens tiltræden til nu, herunder en aktliste”.

Da ombudsmanden modtog ministeriets udtalelse i sagen, var der forløbet 167 arbejdsdage. Dette var det første spørgsmål, ombudmanden tog stilling til. Det andet spørgsmål, ombudsmanden tog stilling til, var de ni underretningsbreve om fristudsættelse, som ministeriet havde sendt under sagsbehandlingen.

I forhold til det første spørgsmål forholdt det sig sådan, at Sundhedsministeriet havde truffet afgørelse i sagen under ombudsmandens behandling efter en samlet sagsbehandlingstid på 195 arbejdsdage, og der var som nævnt allerede forløbet 167 arbejdsdage, da ombudsmanden modtog ministeriets udtalelse i dagen.

Ombudsmanden udtalte herom, at den pågældende sagsbehandlingstid væsentligt overstiger forudsætningerne om en hurtig sagsbehandling, der ligger til grund for offentlighedsloven i sig selv samt § 36, stk. 2, hvilket var kritisabelt.

At journalistens oprindelige anmodning omfattede mere end 2.000 sider, og at Sundhedsministeriet befandt sig i en ekstraordinær situation grundet COVID-19 ændrede ikke herved.

Ombudsmanden lagde i den forbindelse vægt på, at sagen fra anmodningens indlevering i februar 2021 og frem til august 2021 alene beroede på ministeriets fremsøgning og sortering af akter.

I relation til sagsbehandlingsfrister henviste ombudsmanden desuden til, at en hurtig behandling af aktindsigtssager er en grundlæggende forudsætning for, at medier har mulighed for løbende at orientere befolkningen om aktuelle sager i den offentlige forvaltning.

I forhold til det andet spørgsmål vedrørende underretningsbrevene lagde ombudsmanden vægt på, at ministeriet i samtlige ni underretningsbreve havde angivet en specifik dato for, hvornår anmodningen kunne forventes færdigbehandlet. Fristudsættelserne i underretningsbrevene var på mellem 15 og 30 arbejdsdage.

Ombudsmanden udtalte herom, at en myndigheds udmeldinger om den forventede sagsbehandlingstid skal være realistiske. Det gælder uanset, om den realistiske udmelding viser, at myndigheden ikke overholder lovbestemte frister eller i øvrigt almindelige krav til forsvarlig sagsbehandlingstid.

Dette var ikke overholdt i den konkrete sag. Ombudsmanden rettede derfor kritik mod ministeriets sagsbehandling, idet han fandt, at ministeriet burde have givet journalisten et mere realistisk skøn over, hvornår sagen kunne forventes færdigbehandlet.

Læs ombudsmandens udtalelse af 30. november 2021

Tidligere updates om aktindsigt

Webinarserie: Seneste nyt om aktindsigt

Aktindsigtsreglerne kan være kringlede og finurlige, og der kommer løbende ny praksis om fortolkningen af reglerne. I webinarserien Seneste nyt om aktindsigt får du fire gange om året et overblik over det seneste kvartals udtalelser, så du er opdateret på den nyeste udvikling.

Læs mere og tilmeld dig serien her.