Den 8. februar 2022, offentliggjorde Erhvervsstyrelsen en opdateret vejledning om ESG-rapportering. Formålet med den opdaterede vejledning er at hjælpe virksomheder med nemt og hurtigt at indberette ESG-nøgletal, som redegørelsen for samfundsansvar indeholder, i forbindelse med virksomhedernes indberetning af årsrapporten.
Interessen og efterspørgslen på virksomheders arbejde med bæredygtighed har aldrig været større. Efterspørgslen kommer ikke kun fra forbrugere, men også fra andre interessenter, herunder forretningspartnere og investorer. I henhold til årsregnskabslovens § 99 a, skal store virksomheder i regnskabsklasse C og D redegøre for deres arbejde med samfundsansvar i forbindelse med årsrapporten.
Redegørelsen for samfundsansvar skal blandt andet indeholde oplysninger om ESG-nøgletal, der er relevante for bestemte forretningsaktiviteter. Virksomheden er dog ikke forpligtet til at anvende bestemte ESG-nøgletal, men de ESG-nøgletal, som virksomheden anvender, skal fremgå af redegørelsen.
Fra 1. januar 2021 blev den digitale rapportering af årsrapporten suppleret af en række frivillige specifikke indtastningsfelter til rapportering af virksomheders arbejde med samfundsansvar, herunder ESG-nøgletal. Formålet hermed er at gøre oplysninger om virksomheders arbejde og bestræbelser i relation til samfundsansvar lettilgængelige for investorer, leverandører og kunder, samt at skabe et bedre grundlag for sammenligning af virksomheders arbejde med samfundsansvar.
Hvorfor ESG-nøgletal?
Virksomheders arbejde med samfundsansvar og bæredygtighed har traditionelt været rapporteret i et kvalitativt og prosatungt format. En rapporteringsform, der kan gøre det svært for virksomhedernes investorer, leverandører og kunder at sammenligne niveauet af bæredygtighed på tværs af forskellige virksomheder.
ESG-nøgletal er en løsning på denne udfordring, idet de ikke-finansielle nøgletal giver en kvantitativ rapportering af ikke-økonomiske data. Denne rapporteringsform forbedrer virksomhedernes oplysninger om deres arbejde med bæredygtighed, og skaber lettilgængelige oplysninger for virksomhedernes forretningsforbindelser.
Ved at anvende ESG-nøgletal kan virksomhederne således give et mere nuanceret billede af deres forretning, herunder virksomhedernes mulighed for vækst og værdiskabelse. En virksomheds ESG-nøgletal har derfor stor interesse for investorer, forretningspartnere og forbrugere, når de skal beslutte, om de ønsker at investere i, samarbejde med eller handle med en virksomhed.
Indholdet af den opdaterede vejledning
På grund af den komplekse - og til tider udefinerbare - størrelse af ESG står virksomhederne ofte tilbage med spørgsmål, når de skal rapportere om ESG-nøgletal. Formålet med Erhvervsstyrelsens opdaterede vejledning er således at udbedre dette, hvilket skal gøre rapporteringen mere overkommelig og samtidig give bedre adgang til pålidelige oplysninger om virksomheders arbejde med bæredygtighed.
Den opdaterede vejledning indeholder blandt andet en generel introduktion til virksomhedernes arbejde med samfundsansvar. Vejledningen beskriver endvidere, hvilke forhold virksomheder omfattet af årsregnskabslovens § 99 a skal rapportere på.
Derudover indeholder den opdaterede vejledning bl.a. oplysninger om:
- Definitioner og metoder til beregning af hvert enkelt ESG-nøgletal.
- Fastsættelse af måltal for ESG-nøgletal.
- De nye felter til ESG-nøgletal i XBRL-taksonomien og en trin-for-trin guide om, hvordan man anvender de frivillige felter i XBRL-taksonomien.
- Redegørelse om politikker og due diligence-processor.
- Task Force on Climate-Related Financial Disclosure - også kaldet TCFD.
- Frivillige felter og ESG-nøgletal.
Erhvervsstyrelsens opdaterede vejledning om ESG-rapportering findes her: Årsrapportens ESG-taksonomi.