Folketinget har 19. april 2022 vedtaget lovforslag L 117 A, der skærper selskabslovens og lov om erhvervsdrivende fondes krav til måltal for det underrepræsenterede køn.
Lovændringerne træder i kraft 1. januar 2023 og vil have virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2023 eller senere. Der er med lovændringen ikke indført kvoter, da ordningen ikke fastsætter en ultimativ frist for at opnå målsætningerne.
Nye regler i selskabsloven og lov om erhvervsdrivende fonde
De nye regler præciserer og udvider den eksisterende pligt i selskabsloven og lov om erhvervsdrivende fonde til fastsættelse af måltal for det underrepræsenterede køn. Virksomheder, der er omfattet af de nugældende regler, bør derfor være opmærksomme på de vedtagne ændringer.
Lovændringen medfører bl.a., at:
- Selskaber med både en bestyrelse og direktion fremover vil skulle opstille måltal for både bestyrelsen, den samlede direktion og personer i underliggende ledelseslag, som refererer direkte til direktionen, fx ansatte med personaleansvar. Før vedtagelsen var der alene krav om at opstille måltal for det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan.
- Reglerne for erhvervsdrivende fonde udstrækkes til, at der, udover for bestyrelsen, fremover også skal opstilles måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på de øvrige ledelsesniveauer.
- For koncerner, som udarbejder koncernregnskab, fjernes muligheden for, at moderselskaber og moderfonde kan vedtage samlede måltal og en samlet politik for hele koncernen. Hvert selskab eller hver fond i en koncern vil derfor fremover skulle opstille individuelle måltal og udarbejde en individuel politik og følge op herpå for hver koncernenhed.
- Ændringen medfører også, at den pligtmæssige redegørelse for opfyldelse af de opstillede måltal og virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn fremover skal være indeholdt i ledelsesberetningen. Det er således ikke længere nok at henvise til virksomhedens hjemmeside eller et koncernregnskab for moderselskabet.
Yderligere tiltag på området
Danmark, Holland og Tyskland har sammen med en række andre EU-medlemsstater erklæret deres støtte til regulering af kønssammensætningen i ledelserne på EU-plan. Det skal ske i form af genoptagelse af et parkeret direktivforslag fra 2012 om kønsbalance blandt bestyrelsesmedlemmer i noterede selskaber.
Direktivforslaget indeholder en målsætning om, at det underrepræsenterede køn inden for en tidsramme på 8 år skal udgøre mindst 40 % af bestyrelserne i de omfattede virksomheder. Der foreslås en pligt til positiv særbehandling, hvorefter virksomhederne blandt flere lige kvalificerede kandidater skal være forpligtet til at vælge en kandidat fra underrepræsenterede køn.
Medlemsstaterne vil skulle kræve årlig rapportering fra virksomhederne og pålægge sanktioner efter behov. Det er derfor fortsat uklart, hvorvidt direktivet vil medføre decideret kvoteregulering eller blot noget, der minder om det.
Ministrene for de 27 EU-medlemsstater vedtog 14. marts 2022 en indstilling til et revideret direktivforslag, som efterfølgende vil skabe rammerne for forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet frem mod vedtagelse af et endeligt direktiv om kønssammensætningen i virksomheders ledelser.