Skal retten til parts­repræsentation kunne opfyldes digitalt?

Folketingets Ombudsmand har i en nyhed af 14. september 2020 fastslået, at Familieretshusets digitale selvbetjeningsløsning er i strid med forvaltningsretlige regler, fordi det ikke giver mulighed for, at en partsrepræsentant kan starte en sag op ved Familieretshuset. I den forbindelse fastslår Folketingets Ombudsmand, Niels Fenger, at den digitale selvbetjening naturligvis skal understøtte muligheden for partsrepræsentation, som er en grundlæggende rettighed.

Familieretshuset har til sagen oplyst, at i det nye familieretlige system, er det et vigtigt element, at der foretages en screening af ansøgere om eksempelvis en anmodning om indbringelse af en afgørelse for familieretten til Familieretshuset. Ved screeningen forudsættes det, at ansøgeren selv deltager. Det ændrer ifølge ombudsmanden dog ikke på, at reglerne om partsrepræsentation skal kunne opfyldes ved brug af den digitale selvbetjeningsløsning. Ombudsmanden lægger således vægt på, at Familieretshuset og Social- og Indenrigsministeriet vil etablere en ordning, hvor det er muligt at lade sig partsrepræsentere ved anvendelse af Familieretshusets selvbetjeningsløsning.

Selvbetjeningsløsninger i strid med reglerne om partsrepræsentation

Kravet om partsrepræsentation ved brug af digitale selvbetjeningsløsninger er bestemt ikke nyt. Men tidligere har ombudsmanden tilkendegivet, at retten til partsrepræsentation kunne opfyldes enten i det digitale selvbetjeningssystem eller ved undtagelse fra obligatorisk brug af selvbetjeningssystemet og manuel sagsbehandling som en form for "nødspor", hvis den digitale løsning ikke understøttede partsrepræsentation.

Nyheden fra ombudsmanden af 14. september 2020 er altså en udvikling af tidligere praksis om partsrepræsentation ved brug af digitale selvbetjeningsløsninger som fx FOB 2012-5 om partsrepræsentation ved brug af selvbetjeningsløsningerne "MinSU" og "mit-Uddannelseskort" og FOB 2019-11 om partsrepræsentation ved brug af en kommunes digitale selvbetjeningsløsning for ansøgninger om hjælpemidler, forbrugsgoder og boligindretning.

I FOB 2012-5 undersøgte Folketingets Ombudsmand muligheden for partsrepræsentation i selvbetjeningssystemet "minSU" og forældremyndighedsindehavernes mulighed for repræsentation af deres børn i selvbetjeningsløsningen "mitUddannelseskort". Selvbetjeningsløsningerne var ikke udviklet på en måde, som gjorde det teknisk muligt at benytte partsrepræsentation. Den grundlæggende ret til partsrepræsentation kunne derfor ikke opfyldes i selvbetjeningsløsningen. Ombudsmanden lagde derfor til grund, at retten til partsrepræsentation kunne og skulle opfyldes ved manuel sagsbehandling samt vejledning om denne mulighed.

Retten til partsrepræsentation kunne heller ikke opfyldes i den digitale selvbetjeningsløsning, som ombudsmanden undersøgte i FOB 2019-11. Ombudsmanden fastslog igen, at retten til partsrepræsentation enten skal sikres ved, at den digitale selvbetjeningsløsning udformes, så det er muligt for andre at bruge løsningen på vegne af borgeren, eller ved at det er muligt at blive undtaget for den digitale selvbetjeningsløsning for at lade sig partsrepræsentere.

Nyheden af 14. september 2020 indskrænker myndighedernes mulighed for at anvende manuel sagsbehandling som nødspor til at opfylde retten til partsrepræsentation.

Hvordan kan kravene til partsrepræsentation overholdes i digitale selvbetjeningsløsninger?

For at kunne overholde retten til partsrepræsentation skal forvaltningsretten tænkes ind i den digitale selvbetjeningsløsning fra start. Det er således vigtigt at overveje kravene til partsrepræsentation allerede i analysefasen af et it-projekt. Kun undtagelsesvist kan myndigheden opfylde retten til partsrepræsentation ved manuel sagsbehandling og vejledning om denne mulighed.

Fem gode råd til at opfylde retten til partsrepræsentation digitalt

Vores råd til dig, som skal implementere en digital selvbetjeningsløsning og har ansvaret for, at løsningen lever op til forvaltningsretten:

• Lav en (foreløbig) forvaltningsretlig konsekvensanalyse så tidligt som muligt.
• Inddrag jurister med rette kompetencer så tidligt som muligt, sådan at relevant juridisk bistand kan leveres til it-projektgruppen fra start.
• Hvis den basale fuldmagtsløsning for NemID anvendes, skal det vurderes, om den er fuldt ud tilstrækkeligt til at leve op til reglerne om partsrepræsentation i det konkrete tilfælde.
• Vær særligt opmærksom på, om selvbetjeningsløsningen (også) er rettet mod grupper, der efter regelgrundlaget (lov om NemID og bekendtgørelsen om udstedelse og spærring af NemID) ikke har mulighed for at få et NemID, fx børn under 15 år, personer uden CPR-nummer fra Færøerne mv., da det i de situationer er nødvendigt med alternative procedurer ved login.
• Husk løbende at føre tilsyn med, at selvbetjeningsløsningen rent faktisk opfylder retten til partsrepræsentation, efter det er taget i brug.