Ny praksis fra Ankestyrelsen om lokalitetsprincippet.
Ankestyrelsen har 9. september 2020 afgivet en udtalelse, der fastsætter nye, bredere rammer for, at kommuner kan give støtte til private aktører, der udover at agere lokalt også varetager opgaver med nationalt og globalt sigte.
Der var i sagen tale om, at Københavns Kommune ville yde ikke-øremærket støtte i form af lokaletilskud til en forening i forbindelse med foreningens etablering af et såkaldt madhus i København. Foreningen arbejder for udbredelse af viden om kvalitet af mad og bæredygtigt forbrug og produktion af fødevarer både lokalt, nationalt og internationalt.
Kommunen ville stille lokaler til rådighed for foreningen ud fra et ønske om at styrke København som en sund, grøn og vital madby, samt et ønske om at ændre borgernes adfærd og understøtte en bæredygtig madkultur. Spørgsmålet var imidlertid, om en sådan ikke-øremærket støtte ville stride imod lokalitetsprincippet i de ulovfæstede retsgrundsætninger om kommunalfuldmagten. Tvivlen skyldes, at der også var et nationalt og internationalt sigte for foreningens virke.
Støtte ikke i strid med lokalitetsprincippet
Ankestyrelsen fandt, at støtten ikke ville være i strid med lokalitetsprincippet. Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at støtten skulle medvirke til at fremme en række lovlige kommunale interesser i form af turisme og branding af Københavns Kommune som international madby med fokus på bæredygtighed. Ankestyrelsen lagde også vægt på, at København i sin egenskab af hovedstad har videre rammer for sine aktiviteter end andre kommuner i forhold til iagttagelse af lokalitetsprincippet.
Sidstnævnte er måske begrundelsen for, at resultatet i Københavner-sagen er det modsatte af det, Ankestyrelsen kom frem til i sagen om Hørsholm Kommunes indkøb af carbon-offset (Ankestyrelsens udtalelse af 6. marts 2020).
Støtte i strid med lokalitetsprincippet
I sagen om Hørsholm Kommune udtalte Ankestyrelsen nemlig, at det ville være i strid med lokalitetsprincippet, hvis kommunen indgik en partnerskabsaftale med mål om at gøre Hørsholm Kommune CO2-neutral fra 2020 eksempelvis ved energieffektivisering, omstilling til vedvarende energikilder, carbon-offset ved at plante træer i kommunen og køb af carbon-offset.
Ankestyrelsen lagde i Hørsholm-udtalelsen afgørende vægt på, at kommunens køb af carbon-offset, fx ved skovbeplantning i udlandet, ikke ville nedbringe CO2-udledningen i kommunen, men derimod et andet sted i verden. Så selv om der også var en række lovlige kommunale interesser i denne sag, var det altså ikke tilstrækkeligt til at tilsidesætte lokalitetsprincippet.
Den nye udtalelse fra september 2020 giver dermed et bredere rum for, at kommuner kan støtte klimatiltag, men der er fortsat grænser. Udtalelsen ligger i øvrigt fint i tråd med Økonomi- og Indenrigsministeriets udtalelse fra 2013 om Fair Trade, som der også henvises til i udtalelsen.
Se de to udtalelser:
Tilsynsudtalelse om Københavns Kommunes mulighed for at udleje lokaler under markedspris og afgørelse efter lånebekendtgørelsen
Tilsynsudtalelse om Hørsholm Kommunes mulighed for at købe carbon-offset som led i en partnerskabsaftale om at gøre kommunen CO2-neutral