Klimapartnerskabet for energi og forsynings nye anbefalinger

Klimapartnerskabet for energi og forsyning har 16. marts 2020 afleveret sine anbefalinger til regeringen. Fortsat energieffektivisering er en forudsætning for, at målsætningen kan nås. Herudover foreslår klimapartnerskabet seks initiativer. Energi- og forsyningssektoren vurderer, at mer- og ekstrainvesteringer vil udgøre ca. 32 mia. kr. årligt frem til og med 2030. Investeringerne kan realiseres, hvis reguleringen understøtter de rigtige investeringsbeslutninger.

Klimapartnerskabets anbefalede initiativer

• Udfasning af resterende kul i de centrale kraftvarmeværker skal ske ved investering i flere mindre anlæg fordelt på flere lokationer og anvendelse af forskellige varmekilder: overskudsvarme, geotermisk energi, varmelagre og affalds- eller biomassefyrede værker.
• Udfasning af naturgas og olie til fjernvarmeproduktion, som kan erstattes af varmepumper, omstilling til biogas og elbatterier til lagring i de decentrale områder.
• Naturgas- og oliebaserede spids- og reservelastanlæg foreslås omstillet til elpatroner og biogas i kombination med varmelagring.
• Udskiftning af naturgasfyr og oliefyr til individuel opvarmning med fjernvarme, varmepumper og delvis omstilling til biogas.
• Reduktion af plast i affaldsenergien ved bedre udsortering og genanvendelse.
• CO2-fangst på store punktkilder, fx ved affaldsforbrænding og tung industri, og lagring i undergrunden eller udnyttelse som kulstofkilde til fremstilling af bl.a. Power-to-X.
• Reduktion af naturgasforbruget til energiproduktionen i Nordsøen ved effektivisering og elektrificering.

Forudsætninger for gennemførelse af initiativerne

Gennemførelse af initiativerne forudsætter udbygning af vedvarende energi og tilhørende infrastruktur (opgradering af elnettet, ændring gas- og fjernvarmenettene og etablering af en infrastruktur, som understøtter udviklingen af Power-to-X).

Grøn samfundskontrakt og forslag til ændring af regulering og rammevilkår

Klimapartnerskabet for energi og forsyning efterspørger en gensidig, grøn samfundskontrakt, som er konsistent med 70 %-målsætningen. Derudover foreslår partnerskabet en ændret regulering og rammevilkår for 12 indsatsområder: varme, CO2-fangst, effektivisering og elektrificering af Nordsø-produktionen, vedvarende energi til transport og industri, Power-to-X, havvind, landvind, sol, biogas, forsyningssikkerhed, infrastruktur og fleksibelt elforbrug.

Forslagene på varmeområdet fokuserer bl.a. på:

• at en eventuel kommende indtægtsrammeregulering understøtter investeringer i den grønne omstilling og nye teknologier
• at varmeselskabet altid kan investere i det billigste, grønne alternativ
• at levering fra geotermi, varmepumper og overskudsvarme kan ske kommerciel.

Udskiftning af individuelle naturgas- og oliefyr skal både understøttes ved at sænke elafgiften for varmepumper og tilskuddet til frakoblingsgebyr fra gasnettet og nye forretningsmodeller, men også via direkte forbud.

Klimapartnerskabet anbefaler overordnet planlægning, fx en national strategi for Power-to-X og en langsigtet plan for havvindsudbygning. Power-to-X skal bl.a. få mulighed for støtte (storskalademonstrationsstøtte, anlægsinvesteringstilskud). For havvindudbygning skal der bl.a. indføres udbudsformer og tidsplaner, der harmonerer med den nødvendige udbygning.

Klimapartnerskabet foreslår forskellige tiltag for at fremme sol og biogas. Sol skal fremmes gennem bl.a. et stabilt investeringsmiljø med fastholdelse af teknologineurale udbud, regulering af multifunktionel arealanvendelse, fx solcelleparker på lavbundsjorde, og kortere planprocesser med krav om kommunal udpegning af arealer til solceller. For biogas anbefales bl.a. et iblandingskrav, fx ved transport, kombineret med fortsat men faldende investeringsstøtte.

For at forbedre infrastrukturen er forslaget bl.a., at den økonomiske regulering indeholder et grønt element, som giver mulighed for at opdatere og udvide infrastrukturen til at understøtte vedvarende energiproduktion og -forbrug. Klimapartnerskabet efterspørger klare, langsigtede rammer for fremtidige bevillinger, så der er sikkerhed omkring de nødvendige langsigtede investeringer, og regulering der understøtter udbygning af eltransmissionsnettet.