Blokvarmecentraler, der er beliggende i kollektive varmeforsyningsområder med individuel naturgas eller fjernvarme, skal som udgangspunkt forsynes fra det kollektive forsyningsnet. Blokvarmecentraler har dermed en aftagepligt, der forhindrer, at bygningerne får etableret deres egne varmeforsyningsanlæg.
Aftalepligten sikrer, at større varmeforbrugere såsom blokvarmecentraler bliver tilsluttet det kollektive forsyningsnet. Reglerne bygger på den formodning, at det er samfundsøkonomisk fordelagtigt, hvis så mange som muligt tilslutter sig den kollektive forsyning.
Der er dog en snæver mulighed for, at blokvarmecentraler kan få dispensation fra aftagepligten. Dette kræver, at den alternative varmeforsyning kan betegnes som et udviklings- og demonstrationsprojekt.
Energistyrelsens afgørelse
Bygherren på SHIP-byggeriet i Aarhus Ø havde søgt om dispensation i 2018. Man ønskede at forsyne bygningen med køling og varme fra et havvandsvarmepumpeanlæg i stedet for at blive tilkoblet den kollektive varmeforsyning.
Energistyrelsen valgte dog ikke at give dispensation til blokvarmecentralen, fordi der ifølge styrelsen ikke var tale om et udviklings- og demonstrationsprojekt. Dette blev begrundet med, at havvandsvarmepumpeanlæg i Aarhus ville minde meget om et projekt i København. Dermed ville projektet ikke have den samme udviklings- og demonstrationsværdi som det første projekt. Udgangspunktet om aftagepligt blev derfor fastholdt.
Energiklagenævnet afgørelse
Energiklagenævnet afviste Energistyrelsens argument om, at det tilsvarende projekt i København udelukkede, at havvandsvarmepumpeanlæg i Aarhus kunne anses for at være et udviklings- og demonstrationsprojekt. Styrelsen var forpligtet til at foretage en konkret vurdering af det ansøgte projekt. Klagenævnet påpegede desuden, at ifølge projektbekendtgørelsens vejledning netop opførelse af anlæg, der ikke findes i nærheden, kunne tjene til inspiration for andre.
Energiklagenævnet fandt dog, at det var bygherren, der ved beskrivelse af projektet og redegørelse for formidling af resultaterne skulle bevise, at projektet havde udviklings- og demonstrationsværdi. Denne bevisbyrde var ifølge klagenævnet ikke løftet, og der kunne dermed ikke gives dispensation fra aftagepligten.
Hermed blev Energistyrelsens afgørelse stadfæstet, men med en anden begrundelse. Afgørelsen viser den restriktive linje, som myndighederne har fastlagt i dispensationssager.
Ingen indvendinger fra fjernvarmevirksomheden
I denne sag havde fjernvarmevirksomheden AffaldVarme Aarhus ingen indvendinger mod projektet. Energistyrelsen lægger typisk ved dispensationssager vægt på, om der er gjort indvendinger mod projektet, men det er således ikke afgørende. Hensynet med aftagepligten er ikke beskyttelse af den enkelte fjernvarmevirksomhed, men generelt at sikre god samfundsøkonomi i de kollektive varmeforsyningsprojekter.
Ikke et nødvendigt kølebehov
Energistyrelsen har en enkel gang givet dispensation fra aftagepligten, der ikke var begrundet i, at anlægget var et udviklings- og demonstrationsprojekt. Dette projekt vedrørte et ATES-anlæg ved Bispebjerg Hospital. Et ATES-anlæg er en køle-/varmepumpe, der ved udnyttelse af grundvand kan levere både varme og køling.
Dispensationen var begrundet i, at Bispebjerg Hospitals tilladelse til indvinding af grundvand til køling forudsatte, at der blev opretholdt termisk balance i undergrunden på årsbasis. Der var derfor et behov for at bortkøle varmen fra grundvandsmagasinet, som gjorde det samfundsøkonomisk hensigtsmæssigt at udnytte overskudsvarme fra køling.
Det fremgår af sagens oplysninger i Energiklagenævnets afgørelse, at der ved projektet i Aarhus oprindeligt også blev forudset et stort kølebehov, fordi det skulle etableres som rent erhvervsbyggeri. Det aktuelle byggeri er dog af blandet erhverv og bolig og har derfor ikke på samme måde et stort nødvendigt kølebehov, som det var tilfældet ved Bispebjerg Hospital. Det fremgår dog ikke af sagen, om det har spillet en rolle ved myndighedernes afgørelse om ikke at imødekomme ansøgningen.
Modernisering af aftagepligten
Reglerne om aftagepligt kan snart blive ændret som følge af ny regulering, der skal understøtte den grønne omstilling. Klimaaftalen for energi og industri mv. 2020, der blev indgået 22. juni 2020, nævner nemlig, at aftagepligten til fjernvarme skal moderniseres. Dette vil indebære bedre muligheder for at udnytte overskudsvarme og i højere grad tillade egen VE-produktion, hvilket netop var omdrejningspunktet i sagen ved Energiklagenævnet. Aftagepligten til naturgas vil blive ophævet helt.
Indtil videre er retspraksis dog fortsat restriktiv i forhold til dispensation for aftagepligten for blokvarmecentraler, og kun projekter med en tydelig udviklings- og demonstrationsværdi vil kunne få tilladelse.