Opdateret 2. april 2020
Tiltag, der skal støtte dansk økonomi under coronakrisen, var emnet, da finansminister Nicolai Wammen (S) og social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) torsdag 26. marts holdt pressemøde med KL og Danske Regioner. Et af tiltagene er ophævelse af anlægsloftet i 2020.
Anlægsloftet er det maksimale beløb, som kommunerne og regionerne samlet set må bruge til anlægsopgaver hvert år. Dette omfatter bl.a. renovering, klimasikring, vejarbejde og nybyggeri.
Anlægsloftet for kommuner og regioner bliver fastsat, når KL, Danske Regioner og den siddende regering hvert år mødes og indgår en økonomiaftale. Anlægsloftet er en del af denne aftale.
Det kommunale og regionale anlægsloft ophæves i 2020
Den danske økonomi står i en svær situation grundet COVID-19. For at understøtte dansk økonomi har regeringen iværksat en række tiltag, der skal hjælpe til at bakke op om danske virksomheder og lønmodtagere. Et af tiltagene er aftaler mellem regeringen og KL henholdsvis Danske Regioner, om at anlægsloftet ophæves i 2020 for kommunerne og regionerne.
Det betyder, at kommunerne og regionerne nu kan fremrykke de anlægsprojekter, som kan iværksættes hurtigt og som udgangspunkt kan færdiggøres i 2020, selv om disse først var planlagt udført i de kommende år.
Det fremgår af aftalen, at KL vurderer, at der kan fremrykkes investeringer for op mod 2,5 mia. kr. Investeringerne kan medgå til bl.a. energirenoveringer af den kommunale bygningsmasse og andre tiltag, som kan reducere det kommunale energiforbrug.
Regionerne står over for en særlig udfordring, da regionernes fokus på at håndtere den sundhedsmæssige indsats mod COVID-19 kan medføre, at planlagte investeringer udskydes. Danske Regioner har tilkendegivet, at regionerne i videst muligt omfang vil opretholde arbejdet med de kvalitetsfondsstøttede projekter og vil søge at gennemføre alle øvrige planlagte investeringer under hensyntagen til, at den nødvendige hospitalsdrift opretholdes. Regionerne vil søge at fremrykke øvrige investeringsprojekter, der ikke påvirker hospitalsdriften, og som var planlagt gennemført i de kommende år.
Processen for kommunerne
Vi giver her et bud på, hvad kommunerne skal være opmærksomme på i forbindelse med processen, når kommunerne ønsker at igangsætte nye anlægsprojekter som følge af aftalen.
Politisk mandat
Først og fremmest skal der gives et politisk mandat til igangsætning af de nye anlægsprojekter. Hvis der ikke foreligger et mandat, kræver det, at sagen behandles i kommunalbestyrelse, regionsråd eller evt. alene i udvalg. En ny bekendtgørelse giver midlertidigt – som følge af COVID-19 – mulighed for at fravige kommunestyrelseslovens regler om, hvordan disse møder skal afholdes. Det kan fx besluttes, at offentligheden ikke har fysisk adgang til møder i kommunalbestyrelse og regionsråd, og møderne kan afholdes som telefon- eller videomøder.
Udbudspligtigt?
Inden det enkelte projekt kan sættes i gang, skal kommunen tage stilling til, om anlægsprojektet er udbudspligtigt. Da kommunerne som udgangspunkt skal igangsætte anlægsprojekter, der kan færdiggøres i 2020, vil en del af anlægsprojekterne formentligt ikke have en så høj anslået værdi, at projekterne er udbudspligtige i henhold til udbudsloven.
Derimod må det som udgangspunkt antages, at projekterne skal udbydes i henhold til tilbudslovens regler.
Overvej udbudstype
For de projekter, der er udbudspligtige, skal kommunerne overveje, hvilken type udbud der egner sig bedst til anlægsprojekterne. Da anlægsprojekterne som nævnt skal være færdiggjort i 2020, kan det fx være mest oplagt med et begrænset udbud uden prækvalifikation. Her bør kommunen være særligt opmærksom på at sikre sig, at de virksomheder, der inviteres til at afgive tilbud på opgaven, kan antages at have de nødvendige økonomiske forudsætninger for at kunne løfte opgaven.
Særligt i den nuværende situation kan det vise sig vanskeligt at få et realistisk billede af en virksomheds økonomiske formåen, da regnskabstallene formentlig ikke er retvisende. Her kan muligheden for sikkerhedsstillelse være relevant – men dette bør afvejes over for, at formålet med reglerne er at "holde gang i hjulene", så virksomheder, der ellers stod i en farezone, kan overleve krisen.
Dernæst skal kommunerne være opmærksomme på, at de mange anlægsudbud ikke forsinker andre, vigtige indkøb. I den forbindelse kan det være nyttigt at genoverveje prioriteringen i gældende udbudsplaner.
Forvaltningsretlige grundsætninger
Kommunerne skal iagttage de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, når anlægsopgaverne skal planlægges og udbydes. Anlægsopgaverne skal bl.a. være sagligt begrundet og økonomisk forsvarlige. En kommune kan derfor fx ikke betale overpris for en opgave for at hjælpe virksomhederne. Det følger også af statsstøttereglerne.
Usikkerhed om anlægsloftet i 2021
Nicolaj Wammen udtalte på pressemødet, at situationen er helt ekstraordinær. Derfor er det usikkert, hvordan situationen ser ud næste år.
"Hvad vi gør næste år, må vi tage bestik af med kommunerne og regionerne, når vi tager en snak sammen i maj", udtaler han.
Det handler derfor om at komme hurtigt i gang, så lempelsen kan få størst mulig effekt i den enkelte kommune eller region.