Erstatningssager efter overtrædelse af konkurrencereglerne fylder mere i flere europæiske lande og efterhånden også i Danmark. Årsagen er, at det er blevet lettere at få sine penge igen, hvis man er blevet snydt af en karteldeltager. Dertil ønsker mange virksomheder at sende et klart signal til leverandører og konkurrenter om, at snyd ikke accepteres, og at man ikke skal forvente, at der vil blive set igennem fingre med overtrædelser af konkurrencereglerne.

Vi giver her et overblik over, hvad en konkurrenceerstatningssag er, hvilke regler der gælder, og hvem der kan få erstatning.

Erstatningssager efter overtrædelse af konkurrencereglerne

En konkurrenceerstatningssag er et søgsmål om erstatning for tab som følge af overtrædelser af konkurrencereglerne. Det vil sige en retssag, som anlægges af den, som har lidt tabet, imod den (eller dem), som har overtrådt konkurrencereglerne. Sådanne erstatningssager kan anlægges af enhver fysisk eller juridisk person, der har lidt et tab på grund af overtrædelsen.

Hvem har lidt et tab efter en konkurrencelovsovertrædelse?

Den, som har lidt et tab efter en overtrædelse af konkurrencereglerne, er typisk en kunde, som har betalt for meget for det, kunden har købt, eller en konkurrent, som ikke har haft de samme muligheder for at sælge sine varer, som konkurrenten ellers ville have haft. En sådan kunde eller konkurrent kaldes "den skadelidte" og har ret til at blive stillet økonomisk, som om overtrædelsen ikke har fundet sted.

Det kan fx være en kunde, som har betalt en for høj pris, fordi leverandøren har deltaget i et kartel med sine konkurrenter, hvor de har aftalt deres priser. Det kan også være en virksomhed, som er blevet udelukket af markedet, boykottet eller på anden måde har fået sine kommercielle aktiviteter begrænset på grund af en aftale mellem virksomhedens konkurrenter eller et misbrug af en dominerende stilling i strid med konkurrencereglerne.

Indirekte aftagere: Kan kunders kunder også få erstatning?

En indirekte aftager er en kunde på et efterfølgende omsætningsled – fx en kunde, som har handlet med karteldeltagerens kunder, og som derigennem har betalt en overpris for de indkøbte varer eller services. Det kan være en dansk virksomhed, som har handlet med en tysk producents danske distributør, som forhandler producentens produkt i Danmark.

Indirekte aftagere kan få erstatning for overpriser, som følge af at en overtrædelse af konkurrencereglerne, hvis overprisen er blevet ført videre til dem. Det er ofte tilfældet, da mellemleddet vil sikre at få deres omkostninger dækket, når de videresælger et produkt.

Særlige regler gør det lettere at få erstatning?

I 2016 kom der nye regler for konkurrenceerstatningssager. De gør det lettere at opnå erstatning for tab, som skyldes overtrædelser af konkurrencereglerne.

Reglerne fastslår blandt andet, at en endelig dansk afgørelse om overtrædelse af konkurrencereglerne skal lægges uprøvet til grund i et erstatningssøgsmål, og at en tilsvarende endelig afgørelse fra et andet EU-land skaber en formodning for, at konkurrencereglerne er overtrådt. Hvis der er en afgørelse om overtrædelse af konkurrencereglerne, så er der altså et godt grundlag.

Derudover fastslår loven, at virksomheder, som har overtrådt konkurrencereglerne i forening, hæfter solidarisk. Den, som har lidt et tab, kan derfor kræve den fulde erstatning fra enhver af de virksomheder, som har deltaget i overtrædelsen, indtil den skadelidte har fået dækket sit fulde tab. En kunde hos én karteldeltager kan altså søge erstatning for sit tab hos enhver virksomhed, som har overtrådt konkurrencereglerne ved at deltage i kartellet.

Hvad skal der til for at have krav på erstatning?

For at have krav på erstatning skal der være lidt et beviseligt tab, som er en direkte konsekvens af konkurrencelovs-overtrædelsen. Det betyder kort fortalt, at det skal dokumenteres, at en overtrædelse af konkurrencereglerne har fundet sted, og at man har lidt et tab som følge af overtrædelsen.

Her er man hjulpet godt på vej, hvis der er en afgørelse fra en dansk eller en europæisk myndighed, som fastslår, at konkurrencereglerne er overtrådt. Derudover skal kunder typisk have dokumentation for deres køb i kartelperioden, og konkurrenter skal have dokumentation for deres omsætning i den periode, hvor deres aktiviteter er blevet begrænset samt for perioden før og efter. Dokumentationen er typisk fakturaer, udtræk fra økonomisystemer og regnskabsoplysninger.

På den baggrund vil dokumentation for tabet ofte blive udarbejdet af en økonomisk ekspert, som kan bruge oplysningerne til at vise, at der er betalt en overpris, fx ved at sammenligne med perioden før kartellet eller prisudviklingen i nærliggende områder.

Hvad koster en konkurrenceerstatningssag?

Det kan være omkostningstungt at kræve erstatning efter en konkurrencelovsovertrædelse. Det gælder især, hvis den, som har overtrådt reglerne, ikke er villig til at betale, da en retssag både kræver en økonomisk opgørelse af erstatningskravet og juridisk bistand.

Det kan løses ved at få ekstern finansiering til sagen af en såkaldt "funder". Hvis funderen mener, at det er en god sag, vil de typisk indgå aftale med den skadelidte om, at funderen afholder sagens omkostninger mod at få en andel af erstatningen, hvis den skadelidte får medhold i sagen. Der er altså ingen omkostninger for de skadelidte, medmindre de får en erstatning.

Dertil kan det være en fordel at gå sammen med andre skadelidte om at føre sagen. Det giver mulighed for at fordele den økonomiske byrde og det kan også gøre sagen mere attraktiv for en funder, fordi det samlede erstatningskrav bliver større.

Horten samarbejder med fundere i forbindelse med konkurrenceerstatningssager, og det er altid muligt at tage en indledende dialog om mulighederne for at få en sag finansieret af en funder.

Kontakt

Andreas Christensen

Partner (H)

Marie Løvbjerg

Director, advokat

Andrea Hilt Dyrby

Advokat