Efter et år, hvor der er sket meget inden for konkurrenceret, fusionskontrol og foreign direct investments (FDI), ser vi på, hvad der er sket, og hvad der kommer til at røre på sig. Her er et overblik over fem emner, vi forventer, kommer på dagsordenen i 2025.
1. Fusionskontrol – call in-regler
Transaktioner under omsætningstærsklerne kan kræves fusionsanmeldt af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fra 1. juli 2024 (også kaldet "call in"). Her følger den danske regulering en tendens, som ses i flere lande, hvoraf syv andre EU-lande har indført lignende regler.
Formålet med reglerne er blandt andet at hindre store virksomheders opkøb af mindre virksomheder for at eliminere fremtidig konkurrence ("killer acquisitions"). Der har endnu ikke været sager efter call in-reglerne i Danmark. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen forventer, at en til to transaktioner kræves anmeldt efter reglerne årligt.
EU-Domstolens skelsættende dom i Illumina/GRAIL-sagen i 2024 medførte desuden, at kun lande med call in-regler kan henvise sager til Kommission, hvis de nationale omsætningstærskler ikke er overskredet. Det kan føre til, at flere lande vil indføre call in-regler.
2. FDI – Foreign Direct Investment
FDI er stadig et væsentligt område, der i 2024 især har rørt på sig på europæisk plan. I Spanien har den spanske regering blokeret et ungarsk delvist statsejet konsortiums overtagelse af den spanske togfabrik Talgo. Baggrunden var Spaniens strategiske interesser og nationale sikkerhed. Flere medier nævner Ungarns forbindelser til Rusland som årsagen bag. Sagen er den mest opsigtsvækkende, siden Tyskland i 2022 greb ind over for det statsejede kinesiske selskab COSCOs investering i en containerterminal i Hamborg.
Europa-Kommissionen har desuden præsenteret et forslag til revision af FDI-screeningsforordningen. Forslaget omfatter blandt andet obligatorisk national FDI-screening. Det kan føre til FDI-regulering i flere lande.
3. Kontrakter: Informationsudveksling i dual distribution
I 2024 blev der sat et endeligt punktum i Hugo Boss-sagen. Sø- og Handelsretten fastslog, at det var en ulovlig konkurrencebegrænsning, da Hugo Boss og to forhandlere udvekslede oplysninger om blandt andet priser, rabatter og tidspunkter for udsalg i Hugo Boss' egne butikker. Hugo Boss vedtog i september 2024 en bøde på 12 mio. kr.
Sagen sætter fokus på vigtigheden af at have de rette rammer for informationsudveksling i dual-distribution og giver anledning til at gennemgå de interne rammer for compliance i virksomheder, hvor både forhandler og producent sælger i konkurrence med hinanden.
4. Urimelig handelspraksis i fødevareforsyning (unfair trading practice)
UTP-reglerne har til formål at bekæmpe urimelig handelspraksis i handlen med landbrugs- og fødevareprodukter. I november 2024 evaluerede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen de første år med de danske UTP-regler. Styrelsens monitorering viser ikke tegn på urimelig handelspraksis i større omfang, men enkelte fremhæver plads til forbedring.
Det gælder blandt andet kravet om, at betaling for reklame og markedsføring skal være aftalt i klare og utvetydige vendinger. Der er indtil videre ikke truffet afgørelser efter de danske UTP-regler. Det har der dog været i omkringliggende lande, hvor det er relevant at kigge hen i det praktiske arbejde med reglerne.
Den svenske konkurrencemyndighed har vurderet, at en dagligvarekædes ensidige mulighed for at justere prisen for æg hver uge ikke var en overtrædelse af de svenske UTP-regler, da producenten frit kunne vælge ikke at levere til den pågældende pris. Den hollandske konkurrencemyndighed vurderede, at en osteproducent havde handlet i strid med de hollandske UTP-regler. Overtrædelsen bestod i, at osteproducenten ikke på forhånd havde aftalt et gennemsigtigt prisfastsættelsessystem med sine leverandører.
5. Leveringsnægtelse og hindring af parallel handel
I slutningen af 2024 faldt Højesterets dom i sagen om den tyske motorproducent Deutz' nægtelse af levering af reservedele til DSB's IC3-motorer. Landsretten havde undererkendt konkurrencemyndighedernes markedsafgræsning og hjemvist sagen til fornyet behandling. Højesteret stadfæstede Sø- og Handelsrettens dom i sagen og fandt dermed, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte konkurrencemyndighedernes skøn, og at Deutz' adfærd var en leveringsnægtelse i strid med forbuddet mod misbrug af en dominerende markedsposition.
Dommen bekræfter, at et marked kan afgrænses meget snævert, hvis komponenter og reservedele kun kan købes fra originalproducenten. Det giver reglerne om misbrug af en dominerende markedsposition en bredere anvendelse, og dermed vil flere virksomheder skulle iagttage disse forpligtelser.