Det børsnoterede ejendomsselskab Catena AB har købt Danmarks største logistikcenter af DSV og tilføjer dermed 315.000 m2 bæredygtig logistik til deres portefølje.
Horsens-ejendommen, der består af en 705.000 m2 stor grund med kontor-, lager- og cross-dock-bygninger, er vurderet til ca. 3,3 mia. kr. og udgør således årets hidtil største ejendomstransaktion og den største enkeltstående ejendomshandel i Danmarks historie.
Bygningerne bliver certificeret til DGNB sølv og guld. På tagene kommer der store solcelleanlæg med en forventet kapacitet på 35 MWp årligt. Dette kombineret med andre energiløsninger gør hele anlægget selvforsynende.
DSV Road har i forbindelse med transaktionen underskrevet en 14-årig lejeaftale, der udvikler de eksisterende relationer mellem Catena og DSV. Med denne transaktion bliver DSV Catenas største lejer.
Horten har bistået Catena med alle juridiske spørgsmål i forbindelse med transaktionen.
Teamet blev ledet af partner Alessandro Traina og bestod af Cecilia Engel, Thomas Wiborg Jakobsen, Camilla Brix Maach, Martin Lars Mols Jensen, Marie Bockhahn, Morten Brun Winkelmann, Line Melissa Halberg, Rune Halkjær Ebbesen, Vibeke Hammershøi og Emil Spurr Madsen.