Iværksætterpakke og ophævelse af restriktioner

Med lovforslaget, L71, om ændring af selskabsloven foreslås kapitalkravet for anpartsselskaber nedsat fra kr. 40.000 til kr. 20.000. Forslaget åbner desuden op for, at anpartsselskaber - under visse begrænsninger - kan udbyde selskabets anparter til offentligheden. Det har hidtil været forbudt.

Med lovforslaget, L72, foreslås selskabslovens betingelser for kapitalejerlån ophævet. Forslaget lægger desuden op til, at årsregnskabslovens regler om rapportering af måltal for det underrepræsenterede køn ophæves. I den forbindelse henvises til vores artikel om forslaget om kønsbalanceloven, der kan tilgås her.

Nedsat kapitalkrav for anpartsselskaber

L71 lægger således op til, at kapitalkravet til anpartsselskaber halveres, fra kr. 40.000 til kr. 20.000.

Danmark har hidtil haft et af de højeste kapitalkrav i EU for anpartsselskaber og tilsvarende selskaber. Kapitalkravet til anpartsselskaber foreslås ændret for at mindske adgangsbarriererne for iværksættere og gøre det nemmere at drive virksomhed i en selskabsform med begrænset hæftelse.

Erhvervsministeren fastsætter det nærmere tidspunkt for ikrafttrædelse af ændringen.

Offentligt udbud af anparter

Lovforslaget lægger desuden op til, at anpartsselskaber skal kunne udbyde deres anparter til offentligheden, når den samlede værdi af selskabets udbud er mindre end EUR 5 mio. beregnet over en periode på 12 måneder, eller såfremt selskabets udbud opfylder én af følgende betingelser:

• Udbuddet er udelukkende rettet mod kvalificerede investorer
• Udbuddet er rettet mod færre end 150 fysiske eller juridiske personer (som ikke er kvalificerede investorer) pr. EU/EØS-land, hvor anparterne udbydes
• Anparter i udbuddet har en pålydende værdi på mindst EUR 100.000
• Hver investor erhverver anparter for mindst EUR 100.000 i hvert udbud

Forslaget indebærer, at anpartsselskaber kan udbyde selskabets anparter til en kreds, der ikke er nærmere defineret, fx via selskabets hjemmeside, ved indrykning af annoncer i diverse medier eller via en crowdfunding-platform. Adgangen for anpartsselskaber til at udbyde selskabets anparter til offentligheden skal gælde både ved selskabets stiftelse og som led i kapitalforhøjelser. Formålet er at muliggøre, at flere iværksættere lettere kan rejse kapital, herunder få glæde af de fordele, virksomhedsdrift i kapitalselskabsform medfører.

Lovforslaget giver ikke anpartsselskaber mulighed for at udbyde selskabets anparter via et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet - denne mulighed vil fortsat være forbeholdt aktieselskaber.

Ændringen forventes at træde i kraft den 1. januar 2025.

Nemmere adgang til kapitalejerlån

L72 lægger op til at afskaffe selskabslovens betingelser for kapitalejerlån, der går længere end EU's selskabsdirektiv fra 2017 kræver. Formålet er at sikre en større fleksibilitet for selskaber til at drive deres virksomhed, som de ønsker det.

Hvis lovforslaget vedtages, vil der ikke længere være krav om, at lånebeløbet skal kunne rummes inden for selskabets frie reserver, at beslutningen om at yde kapitalejerlån træffes af generalforsamlingen og at en sådan beslutning først træffes efter aflæggelsen af selskabets første årsrapport.

Ydelse af kapitalejerlån vil dog skulle ske inden for selskabslovens øvrige regler.

Ledelsen i selskabet, der hvis ændringen vedtages, vil kunne træffe beslutning om at yde kapitalejerlån, må derfor blandt andet forholde sig til, om:

• selskabet har et forsvarligt kapitalberedskab samt løbende vurdere dette
• et lån ikke åbenbart skaffer en kapitalejer en utilbørlig fordel på de andre kapitalejeres bekostning
• selskabslovens restriktioner i relation til selvfinansiering er overholdt.

Lovforslaget ændrer ikke på den skattemæssige behandling af kapitalejerlån. Det indebærer blandt andet, at kapitalejerlån fra datterselskab til moderselskab fortsat skal ske på armslængdevilkår, og at kapitalejerlån, der ydes til fysiske personer med bestemmende indflydelse i selskabet, som udgangspunkt beskattes som løn eller udbytte.

Ændringen forventes at træde i kraft den 1. januar 2025.

Rapportering om måltal for det underrepræsenterede køn

Med lovforslaget foreslås det desuden at ophæve årsregnskabslovens regler om rapportering af måltal for det underrepræsenterede køn i selskabets årsrapport.

Danmark har længe haft regler om opstilling af og rapportering om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn. Reglerne om opstilling af måltal findes i selskabsloven, og det er således alene rapporteringspligten i årsrapporten, som foreslås ophævet.

Formålet med ophævelsen er ikke at svække kampen for ligestilling, idet store selskaber fortsat vil skulle opstille måltal og politikker for det underrepræsenterede køn.

Årsregnskabslovens rapporteringspligt er imidlertid en national bestemmelse, der delvist overlapper med den omfattende EU-regulering, der de seneste år er vedtaget på området. Det gælder blandt andet implementeringen af CSRD, hvorefter store selskaber skal inkludere kønsfordeling og mangfoldighed i den øverste ledelse som en del af deres bæredygtighedsrapportering.

I relation til den foreslåede ændring henvises til vores til vores artikel om CSRD, der kan tilgås her, og vores artikel om forslaget om kønsbalanceloven, der kan tilgås her.

Ændringen forventes at træde i kraft med virkning for regnskabsår, der er påbegyndt den 1. januar 2024 eller senere.