Byretten har for nylig afsagt dom i en sag, der handler om mulig krænkelse af artikel 3 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK). Sagen drejede sig om såkaldt "myndighedssvigt". Horten førte retssagen for kommunen, der blev frifundet.
Der verserer for tiden en række sager om myndighedssvigt.
De kommunale sager på området drejer sig typisk om, hvorvidt en kommune har overholdt forpligtelserne i serviceloven (nu barnets lov) på børne- og ungeområdet – og i sidste ende, om der i sagen er sket et brud på artikel 3, fordi kommunen ikke har overholdt sine forpligtelser til at sikre barnet eller den unge mod fx umenneskelig eller nedværdigende behandling.
Var artikel 3 krænket?
Retten fandt det i den konkrete sag ikke bevist, at sagsøgeren havde været udsat for behandling omfattet af artikel 3 (fx vold eller overgreb).
Retten fandt heller ikke, at øvrige forhold i sagen, herunder flere bekymringsbreve, indeholdt en sådan grovhed og intensitet, at indholdet heraf (i sig selv) kunne ses som et brud på artikel 3.
Sagen forventes anket til landsretten.
Den typiske vurdering
I denne type af sager kan en myndigheds eventuelle ansvar groft sagt deles op i tre dele:
- 1. Er der i sagen sket en krænkelse af artikel 3 (er der fx tale om umenneskelig eller nedværdigende behandling)?
- 2. Vidste eller burde myndigheden vide, at barnet/den unge blev udsat for eller var i risiko for at blive udsat for krænkende behandling?
- 3. Har myndigheden gjort det nødvendige for at sikre, at barnet ikke blev udsat for sådan behandling?
I den konkrete sag blev det afgørende spørgsmål, om der overhovedet havde været et brud på artikel 3 (nr. 1 ovenfor). Byretten kom frem til, at det i sagen ikke var bevist, at artikel 3 var krænket. Byretten forholdt sig herefter ikke til nr. 2 og 3.
Du kan læse mere om sager om myndighedssvigt her: Kommuners ansvar for brud på EMRK artikel 3