Kollektiv boykot i brancheforening ikke tilladt

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har d. 11. november 2024 indskærpet over for en brancheforening, at ændringer i gebyr og medlemsbetingelser, som giver beføjelse til at afgøre, hvilke virksomheder, der har tilladelse til at udøve en erhvervsaktivitet, kan være i strid med konkurrencelovens § 6.

Sagen kort

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen gennemførte en kontrolundersøgelse hos en unavngiven brancheforeningen 15. maj 2023. Baggrunden var en formodning om, at der blandt andet var indgået konkurrencebegrænsende aftaler, vedtagelser eller samordnet praksis. Ved kontrolundersøgelsen indhentede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen også oplysninger fra andre i markedet.

Af materialet fra kontrolundersøgelsen fremgik, at brancheforeningen sammen med en virksomhed havde vedtaget ændringer i gebyr og medlemsbetingelser. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vurderer, at det kunne fremstå som om disse ændringer havde til formål at ekskludere bestemte aktører fra at agere på markedet, enten i form af kollektiv boykot eller vedtagelse af ekskluderende medlemsbetingelser.

Efter den indledende undersøgelse og en ressourceafvejning besluttede Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sig for ikke at foretage yderligere undersøgelser. Styrelsen gav dog en vejledning om konkurrencelovens § 6 vedrørende konkurrencebegrænsende aftaler samt en indskærpelse til brancheorganisationen.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens vejledning

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastslår, at det kan være i strid med konkurrenceloven, hvis en brancheforening tildeles beføjelsen til at afgøre, hvilke virksomheder, der har tilladelse til at udøve en aktivitet samt til at fastsætte betingelser for udøvelsen af aktiviteten.

Det er ikke konkretiseret, hvad det kunne vedrøre, men eksempler kan fx være medlemsbetingelser eller adgangskrav, hvorefter kun visse aktører kan være en del af en bestemt brancheordning eller sportsturnering. Dette kan give brancheforeningens medlemmer en konkurrencefordel, da brancheforeningen har mulighed for at forhindre, at andre virksomheder får adgang til markedet, hvilket i sidste ende vil være til skade for forbrugerne.

Styrelsen henviser til EU-Domstolens dom af 21. december 2023 i sag C-124/21 P, International Skating Union mod Kommissionen. I denne sag vurderede EU-Domstolen, at International Skating Unions regler om krav om forhåndstilladelse til oprettelse af en international skøjtekonkurrence samt sanktioner mod atleter, der deltog i ikke-godkendte konkurrencer, var i strid med TEUF art. 101.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen anfører, at beføjelsen til at bestemme hvilke virksomheder, der må udøve en aktivitet, og under hvilke betingelser aktiviteten må udøves, kan fordreje konkurrencen. Ved vurderingen af, om konkurrencen fordrejes, bør det inddrages, om der er fastsat gennemsigtige, klare og præcise kriterier for anvendelsen af beføjelsen. Dermed undgås vilkårlig anvendelse af beføjelsen. Som eksempel nævnes, at kriterierne skal:

• være klart fastlagt forud for anvendelse af beføjelsen til at udøve en aktivitet samt til at fastsætte betingelser for udøvelsen af aktiviteten
• være egnede til at sikre, at beføjelsen udøves uden forskelsbehandling, og at sanktioner, der kan pålægges, er objektive og forholdsmæssige,
• kunne efterprøves, og
• være undergivet klare processuelle regler.

Indskærpelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har indskærpet over for brancheorganisationen, at det kan være i strid med konkurrencelovens § 6, hvis brancheorganisationen med sine medlemmer deltager i eller muliggør aftaler, der sigter mod at ekskludere bestemte aktører fra markedet. Dette kan fx ske gennem kollektiv boykot eller ekskluderende medlemsbetingelser. Styrelsen understreger, at det er både virksomhedernes og organisationernes ansvar at overholde konkurrenceloven.

Med indskærpelsen har Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ikke taget stilling til, om de pågældende medlemsbetingelser rent faktisk udgør en overtrædelse af konkurrenceloven.