Højesteret har 6. december 2024 afsagt en principiel dom, der handler om, hvorvidt en funktionær, som selv havde ophævet sit ansættelsesforhold på grund af manglende lønudbetaling, var berettiget til godtgørelse efter funktionærlovens § 2b.
Funktionærlovens § 2b
Funktionærer med mindst et års anciennitet har i henhold til funktionærlovens § 2b krav på godtgørelse, hvis funktionæren uberettiget opsiges eller bortvises af arbejdsgiveren.
Det kan ikke udledes af bestemmelsens ordlyd eller lovbemærkningerne, om bestemmelsen også kan påberåbes af funktionærer, der selv opsiger eller ophæver sit ansættelsesforhold på baggrund af arbejdsgivers misligholdelse. Dette spørgsmål blev derfor indbragt for Højesteret, som ved dom af 6. december 2024 tog principiel stilling hertil.
Den konkrete sag
Sagen angik en medarbejder, der blev sygemeldt i juli 2018. Der opstod efterfølgende uenigheder mellem medarbejderen og arbejdsgiveren om medarbejderens krav på løn under sygdom og arbejdsgiverens modregningsadgang i forbindelse med for meget udbetalt bonus.
Uenighederne blev skriftligt diskuteret mellem medarbejderens og arbejdsgiverens respektive forbund, og undervejs besluttede arbejdsgiveren at undlade at udbetale medarbejderens løn i august 2018. Medarbejderen ophævede på den baggrund sit ansættelsesforhold i september 2018.
Medarbejderen krævede herefter godtgørelse for usaglig opsigelse efter funktionærlovens § 2b. Virksomheden blev efterfølgende taget under konkursbehandling, og kravene blev derfor anmeldt over for Lønmodtagernes Garantifond, der anerkendte kravet for manglende lønudbetaling, men afviste kravet på godtgørelse for usaglig opsigelse. Medarbejderen indbragte derfor sagen for domstolene.
Sagen for Højesteret omhandlede derfor, om medarbejderen kunne kræve godtgørelse efter funktionærlovens § 2b, selvom medarbejderen selv havde ophævet sit ansættelsesforhold. Parterne var enige om, at medarbejderens ophævelse af ansættelsesforholdet var berettiget.
Højesterets dom
Højesteret udtalte, at funktionærlovens § 2b efter sin ordlyd finder anvendelse ved arbejdsgiverens opsigelse eller bortvisning af en funktionær samt under særlige omstændigheder, hvor arbejdsgiverens adfærd i realiteten er udtryk for en opsigelse eller bortvisning. Det kan fx være tilfældet, hvor arbejdsgiver nægter at modtage funktionæren i tjeneste eller undlader at udbetale løn.
Højesteret udtalte videre, at bestemmelsen også kan finde anvendelse i tilfælde, hvor medarbejderen opsiger eller ophæver ansættelsesforholdet under omstændigheder, der kan sidestilles med en uberettiget opsigelse eller bortvisning.
Det afgørende i sådanne situationer er således, ifølge Højesteret, om det undtagelsesvis kan anses for godtgjort, at arbejdsgiverens adfærd, herunder misligholdelse af sine forpligtelser, er udtryk for chikane begrundet i ønsket om at få medarbejderen til selv at opsige eller ophæve sit ansættelsesforhold.
Efter bevisførelsen lagde Højesteret til grund, at der forud for medarbejderens ophævelse af ansættelsesforholdet havde været en række uoverensstemmelser mellem medarbejderen og arbejdsgiveren, herunder om aflønning under sygdom, modregning af tidligere udbetalt løn mv.
Efter en samlet vurdering fastslog Højesteret, at det ikke kunne anses for godtgjort, at arbejdsgiverens misligholdelse med manglende udbetaling af én månedsløn kunne karakteriseres som en adfærd, der i realiteten var udtryk for en opsigelse eller bortvisning. Højesteret fastslog videre, at misligholdelsen ikke var chikanøs og begrundet i et ønske om at få medarbejderen til selv at opsige eller ophæve ansættelsesforholdet.
På den baggrund fandt Højesteret, at virksomhedens misligholdelse derfor ikke kunne sidestilles med en uberettiget opsigelse eller bortvisning efter funktionærlovens § 2b, og medarbejderen havde af denne grund ikke krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2b.
Hortens bemærkninger
Dommen viser, at funktionærer i særlige tilfælde kan være berettiget til godtgørelse efter funktionærlovens § 2b, selvom funktionæren selv opsiger eller ophæver sit ansættelsesforhold under omstændigheder, der kan sidestilles med en uberettiget opsigelse eller bortvisning. Det forudsætter dog, at medarbejderen kan godtgøre, at arbejdsgiverens misligholdelse er chikanøs og bunder i et ønske om at få medarbejderen til selv at ophæve eller opsige ansættelsesforholdet.
Arbejdsgiver kan således ikke omgå godtgørelsesreglerne i funktionærlovens § 2b ved at fremtvinge medarbejderens egen opsigelse eller ophævelse ved chikanøs adfærd. Samtidig indikerer dommen dog også, at det kan være en svær bevisbyrde for medarbejderen at løfte, hvis medarbejderen skal godtgøre, at arbejdsgiverens adfærd har været chikanøs og har haft til formål, at fremtvinge medarbejderens egen opsigelse eller ophævelse.