Danoffice IT, som er ejet af den paneuropæiske kapitalfond Agilitas, har købt IT-konsulenthuset Conecto. 

Conecto A/S er en dansk IT-konsulentvirksomhed, der udbyder IT-løsninger og rådgivning inden for særligt cloud transformation, remote workspace, digitalisering i sundhedssektoren, IT-sikkerhed samt øvrige konsulentydelser.

Conecto A/S har en bred kundekreds af såvel offentlige myndigheder såvel som private virksomheder og beskæftiger ca. 60 medarbejdere fra hovedkvarteret i Søborg.

Danoffice IT ApS er baseret i Svendborg, men har kontorer på adskillige lokationer verden over og leverer IT-løsninger, -produkter og -logistik til en bred vifte af internationale kunder.

Handlen er betinget af konkurrencemyndighedernes godkendelse, som forventes at foreligge senere i år.

Horten har rådgivet ejerkredsen bag Conecto A/S om alle juridiske forhold vedrørende handlen. Ansvarlig partner på sagen var Jonas Eigil Nielsen, som blev assisteret af Christian Ulrich Zander Olsen og Line Melissa Birk Halberg.

Læs mere om Conecto her

Kontakt

Line Melissa Birk Halberg

Erhvervsjuridisk fuldmægtig