Lovforslaget lægger op til en ændring af ligebehandlingsloven, så arbejdsgivers pligt til at stille et chikanefrit miljø til rådighed og til i rimeligt omfang at sikre sine ansatte mod chikane fremover vil fremgå af loven.
Lovforslaget vil medføre en kodificering af retspraksis, således at arbejdsgiverens ansvar i sager om seksuel chikane tydeliggøres. Arbejdsgiverens pligter skal ikke længere kun fremgå af bemærkningerne til loven.
Godtgørelse ved sager om seksuel chikane
Med lovændringen foreslås det, at der fastsættes nærmere retningslinjer for, hvad der skal lægges vægt på ved udmåling af godtgørelse i sager om seksuel chikane.
Formålet med ændringen er at understrege, at der bør være et større spænd ved udmåling af godtgørelse, og at grovheden af sagen skal tillægges vægt som en skærpende omstændighed.
Desuden lægger lovforslaget op til, at godtgørelsesniveauet hæves med en tredjedel i grovere sager om seksuel chikane, fx hvis den krænkede har tilhørt en udsat gruppe i form af elever eller lærlinge.
Muligheden for tortgodtgørelse
Efter de nuværende regler er det efter erstatningsansvarsloven muligt at rette krav om tortgodtgørelse mod den krænkende person. Lovforslaget lægger imidlertid op til en ændring af ligebehandlingsloven, så der fremover skal være mulighed for at søge tortgodtgørelse i medfør af ligebehandlingsloven fra den medarbejder, som har begået krænkelsen.
Formålet med denne ændring er at sikre et større fokus på, at en krænket medarbejder også kan rette et krav om tortgodtgørelse mod krænkeren.
Troværdige forklaringer
Ligebehandlingsloven indeholder hjemmel til delt bevisbyrde. Med lovforslaget lægges der op til, at det af loven eksplicit skal fremgå, at reglerne om delt bevisbyrde også skal gælde ved sager om seksuel chikane.
Samtidig indeholder lovforslaget en tydeliggørelse af, at hvis der er tale om en sag, hvor det er påstand mod påstand, så vil troværdige forklaringer fra den krænkede efter omstændighederne kunne udgøre tilstrækkeligt bevis for faktiske omstændigheder, som skaber formodning for, at der er udøvet seksuel chikane.
Ændring af arbejdsmiljøloven
Lovforslaget lægger desuden op til ændringer af arbejdsmiljøloven.
Indledningsvist foreslås det, at der sker en modernisering og en tydeliggørelse af bestemmelserne om de ansattes og arbejdsledernes pligt til at meddele om problemer med arbejdsmiljøet, så det også bliver tydeligt, at pligten gælder ved seksuel chikane på arbejdet.
Arbejdstilsynets smileyordning forlænges til 1. juli 2024, hvor den nye faktabaserede visningsordning forventes at være færdigudviklet og implementeret. Visningsordningen skulle efter planen have være trådt i kraft senest 1. april 2023, men den er imidlertid blevet forsinket, hvorfor man med lovforslaget vil forlænge smileyordningen.
Lovforslaget vil dog give Beskæftigelsesministeriet bemyndigelse til at ophæve Smiley-bekendtgørelsen før tid, hvis visningsordningen kan implementeres før 1. juli 2024.
Ændring af lov om erhvervsuddannelser
Med lovforslaget lægges der også op til, at der efter omstændighederne kan ses bort fra fristen for at ophæve uddannelsesaftalen, hvis en elev eller lærling ophæver denne som følge af seksuel chikane. Dette vil medføre en kodificering af gældende praksis.
Elever og lærlinge skal desuden have ret til at begynde i skoleoplæring, hvis der verserer en sag om seksuel chikane i Tvistighedsnævnet.
Hvad nu?
Lovforslaget lægger op til, at lovændringerne træder i kraft 1. juli 2023, samt at lovændringerne af arbejdsmiljøloven vedrørende forlængelsen af smileyordningen allerede skal træde i kraft 1. april 2023.