EU-Parlamentet har godkendt et EU-direktiv, der skal sikre øget balance mellem mænd og kvinder i bestyrelser og direktioner.
Den 22. november 2022 lykkedes det efter mere end et årtis forhandlinger EU at nå til enighed og få vedtaget et nyt EU-direktiv, der stiller nye fælles krav til kønssammensætningen i de øverste ledelsesorganer blandt selskaber, der er optaget til handel på et reguleret marked i EU (børsnoteret).
Med direktivet sættes der på tværs af EU krav til, at selskaber skal sikre, at der er mindst 40 % af det underrepræsenterede køn blandt bestyrelsesmedlemmer eller mindst 33 % af det underrepræsenterede køn på tværs af bestyrelse og direktion. Målet skal være nået senest den 30. juni 2026.
Direktivet opstiller såkaldte "følg-eller-forklar" krav, således at selskaber, der ikke opfylder kravene, skal rapportere, hvor langt de er fra at nå målsætningerne og redegøre detaljeret for, hvorledes de vil nå målene. Manglende overholdelse af kravet til at følge eller forklare vil være sanktionsbelagt.
Derudover kræver direktivet også, at nye bestyrelsesmedlemmer og direktionsmedlemmers udvælgelse skal ske på baggrund af objektive og kønsneutrale kriterier, og såfremt to kandidater er lige kvalificerede, vil selskabet som udgangspunkt være forpligtet til at vælge den kandidat, der er fra det underrepræsenterede køn. Vælger selskabet ikke kandidaten fra det underrepræsenterede køn, og sandsynliggør denne kandidat i en efterfølgende retssag herom, at vedkommende var lige så kvalificeret som den valgte kandidat, vil det være op til selskabet at bevise, at det ikke er grundet køn, at den pågældende kandidat er blevet fravalgt.
Direktivets krav vil også omfatte generalforsamlings- og medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
Der er tale om et EU minimumsdirektiv, og de enkelte EU-lande er nu pålagt inden for 2 år at implementere mindst lige så strenge krav, som der er oplistet i direktivet, i national lovgivning.
Direktivet indeholder en såkaldt solnedgangsklausul og ophører dermed automatisk den 31. december 2038.