Den 23. marts 2022 offentliggjorde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen deres årlige rapport med status for den offentlige konkurrence. Ikke overraskende berører rapporten pandemiens betydning for udbud. Dog er det især tildelingskriterier og rammeaftaler, som er rapportens fokus. Ved førstnævnte adskiller de danske udbud sig fra de Europæiske.
Analysen sætter i år særlig fokus på følgende:
- Pandemiens betydning for udbud
- Tildelingskriterier
Du kan læse hele analysen her: Status for offentlig konkurrence 2021
Pandemiens betydning for de danske udbud
COVID-19-pandemien har sat sit præg på 2020 og 2021. På udbudsområdet opstod der akutte behov for indkøb af bl.a. værnemidler, testudstyr og vacciner. Derfor har der været behov for at handle hurtigt, uden at tilsidesætte udbudsreglerne.
Danske ordregivere har da også udnyttet de muligheder, som udbudsloven rummer på dette punkt. Det fremgår således af rapporten, at der i perioden fra 1. februar 2020 til 28. juni 2021 er offentliggjort 23 danske EU-udbud samt indrykket 46 profylaksebekendtgørelser, som omhandler COVID-19 relaterede forhold.
Herudover er der også identificeret en række annoncerede ændringer af tidsfrister samt øvrige ændringer – en tendens, som formentlig kan forventes (delvist) at fortsætte i kølvandet på situationen i Ukraine.
Tildelingskriterier – Danske udbud vægter både kvalitet og pris
Rapporten viser endvidere, at to tredjedele af alle danske EU-udbud anvender tildelingskriteriet "Bedste forhold mellem pris og kvalitet." Dette er højt i forhold til de andre europæiske lande, hvor det mest anvendte kriterie er kriteriet "laveste pris", som anvendes i 58 % af de samlede EU-udbud.
Når ordregiver anvender tildelingskriteriet om bedste forhold mellem pris og kvalitet, skal der ske en vægtning mellem netop "pris" og "kvalitet". Her viser rapporten, at "kvalitet" i gennemsnit vægtes med 56 %.
Der ses således et stort fokus på de kvalitative elementer i danske EU-udbud, og ordregiverne ses at have en stor – og bred – tilgang til brugen af delkriterier.
Dette kommer til udtryk ved, at 75 % af de anvendte delkriterier vurderes ud fra en fritekstbeskrivelse, hvor ordregiver har en større frihed og ofte lægger vægt på selve opgaveløsningen. 21 % omhandler design eller kriterier, der vedrører produktets holdbarhed mens miljø og klima anvendes i de sidste 4 % af delkriterierne. Denne tendens kunne indikere kvalitetsbevidste ordregivere, som har en klar holdning til, hvad de vægter positivt i de konkrete indkøbssituationer.
Tildelingskriteriet om laveste pris
Tildelingskriteriet om laveste pris anvendes i en tredjedel af de danske EU-udbud. Rapporten viser, at kriteriet oftere anvendes ved udbudsproceduren "offentlige udbud", hvilket ikke er overraskende da dette formentlig skyldes, at disse procedurer ofte er mindre komplekse end "begrænsede" og "fleksible udbudsprocesser".
Offentligretlige organer, såsom Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI), Amgros, forsyningsselskaber, almene ejendomsselskaber og offentligt ejede virksomheder, anvender ”laveste pris” i knap 39 pct. af deres udbud og er dermed den ordregivertype, som oftest anvender ”laveste pris”.
Omkostningskriteriet – har svært ved at slå igennem
Med ”omkostninger” tildeles en opgave udelukkende på baggrund af de samlede totalomkostninger (TCO) eller livscyklusomkostninger (LCC). Tildelingskriteriet om omkostninger blev indført med udbudslovens i 2016. Kriteriet har kun været anvendt i 104 EU-udbud frem til i dag, hvilket svarer til 0,8 % af udbuddene.
Selvom tildelingskriteriet ikke anvendes ofte, så anvendes TCO/LCC ofte på andre måder i vurderingen af udbuddene. Således anvendes TCO/LCC i 5 % alle udbud, som en del af evalueringsgrundlaget i forbindelse med tildelingen af opgaven. Det er således ikke sjældent, at totaløkonomiske betragtninger indgår som en del af evalueringen, men dette sker oftere igennem anvendelse af delkriterier eller indarbejdelsen af andre evalueringsmæssige parametre.