I denne uge lancerer Horten en ny kampagne, der stiller skarpt på den juridiske rådgivers rolle i en verden i konstant forandring.
Afsættet for kampagnen er den enorme hastighed, som verden og tæt ved alle brancher forandrer sig med for øjeblikket. Koblet med den stigende kompleksitet på dagsordener som energi og digitalisering, som betyder, at mange af de regler, der sætter rammerne for vores liv, ikke er tidssvarende.
Hvordan skaber man for eksempel en verden med grøn energi, når alle reglerne er skabt til en sort verden? Hvordan gælder ophavsrettighederne, når alt pludselig digitaliseres og går på tværs af grænser? Hvordan planlægger du som virksomhed for fremtiden, når reguleringen er usikker eller stadig under udarbejdelse?
Der er ikke længere entydige svar på de største spørgsmål - det handler i stedet om at udforske mulighedsrummet og turde gå ud på ofte ukendt farvand, uden nødvendigvis at vide hvor det bærer hen.
Se vores brandfilm herunder.