Efter konkurrencelovens § 6, stk. 1, er det forbudt for virksomheder at indgå konkurrencebegrænsende aftaler, hvilket blandt andet omfatter priskoordinering.
Sagen kort
HMN Naturgas, to servicepartnere og en brancheforening indgik i 2014 en aftale om, at HMN Naturgas' slutbrugerpriser på service af naturgasfyr skulle stige. Selvom HMN Naturgas bruger underleverandører til at levere service, er de konkurrenter til deres underleverandører på servicemarkedet, fordi HMN Naturgas sælger serviceabonnementer til kunderne, hvilket underleverandørerne også gør. Som følge af aftalen blev det muligt for konkurrenterne i serviceleddet at hæve deres abonnementspriser på service af naturgasfyr. Det blev ligeledes aftalt, at loftet på den avance på reservedele, som kunder skulle betale i tillæg til deres serviceabonnement, skulle sænkes fra 75% til 25%.
I 2016 afgjorde Konkurrencerådet, at parterne havde overtrådt konkurrenceloven ved at koordinere priser på serviceydelserne. Afgørelsen blev stadfæstet af Konkurrenceankenævnet i 2017. Herefter blev sagen først indbragt for Sø- og Handelsretten og herefter Østre Landsret. Begge instanser slog fast, at priskoordineringen var ulovlig.
Priskoordinering begrænsede konkurrencen
Sø- og Handelsretten lagde til grund, at aftalen mellem parterne bestod af to dele, henholdsvis en del om leveringsforholdet mellem HMN Naturgas og servicepartnerne og en del som vedrørte ulovlig koordinering af priser mellem konkurrenter. Aftalen om prisstigningen angik koordinering af priser mellem konkurrenter, da HMN Naturgas og servicepartnerne hver især udbød serviceabonnementer og således var konkurrenter på dette marked.
Konkret fandt Sø- og Handelsretten, at aftalen om prisstigning mellem konkurrenterne var ulovlig, da formålet var at forhøje priserne på serviceabonnementer. I sin dom af 12. marts 2021 kommer Østre Landsret frem til samme resultat, nemlig at aftalen havde til formål at begrænse konkurrencen.
Landsretten konkluderede desuden, at der ikke var en sådan nødvendig sammenhæng mellem den besparelse, som kunderne opnåede på reservedele og den konkurrencebegrænsende aftale, at aftalen kunne siges ikke at have et konkurrencebegrænsende formål.
På denne baggrund stadfæstede landsretten Sø- og Handelsrettens dom.
Sagen er anmeldt til SØIK med henblik på strafferetlig forfølgelse.
Brancheforeningers involvering i medlemmers kommercielle aftaler kræver særligt fokus
Sagen viser, at virksomheder og brancheforeninger skal være særdeles opmærksomme og påpasselige, når kommercielle aftaleforhold koordineres gennem en brancheforening, der som oftest repræsenterer konkurrerende medlemsvirksomheder. Det kræver som udgangspunkt en konkret vurdering af, om det kan ske lovligt inden for de konkurrenceretlige rammer.
Læs vores nyhed om Sø- og Handelsrettens dom af 12. juni 2019 her