Vestre landsret har i sin dom af 1. november 2019 bekræftet den almindelige opfattelse blandt leasinggivere om, at leasinggiver har ret til forholdsmæssige leasingydelser, såfremt leasingtager ikke overholder sin tilbageleveringsforpligtelse ved leasingaftalens udløb.
Leasingtager og leasinggiver havde indgået en sædvanlig, finansiel leasingaftale vedrørende en læssemaskine.
Leasingaftalen udløb 30. juni 2017. Leasingtager leverede ikke læssemaskinen retur til leasinggiver, som leasingtager – efter parternes aftale – ellers var forpligtet til i forbindelse med ordinært udløb af leasingaftalen.
Den 31. juli – en måned efter leasingaftalens udløb – indbetalte leasingtager den garanterede restværdi til leasinggiver, idet leasingtager hermed ønskede at overtage ejendomsretten til læssemaskinen. Leasinggiver accepterede – konkret – at sælge læssemaskinen på disse vilkår, men gjorde dog gældende, at idet leasingtager først fremsatte tilbud om køb af læssemaskinen en måned efter leasingaftalens udløb, skulle leasingtager betale en forholdsmæssig leasingydelse for den ekstra måneds brugsadgang, som leasingtageren ensidigt havde tiltaget sig ved ikke at tilbagelevere læssemaskinen ved leasingaftalens udløb.
Leasingtager anførte, at han ikke var forpligtet til at betale en forholdsmæssig leasingydelse, idet leasingaftalens økonomiske betingelser var opfyldt, og at leasinggiver hermed havde opnået den fulde amortisation, som var leasinggivers forudsætning og forventning i forbindelse med indgåelsen af leasingaftalen. Det var leasingtagers opfattelse, at finansiel leasing som finansieringsform skulle ligestilles med almindelig lånefinansiering, og at leasingtager ved at betale samtlige aftalte, månedlige leasingydelser samt den garanterede restværdi havde opfyldt sine økonomiske forpligtelser til fulde.
I den forbindelse anførte leasingselskabet overordnet, at fuld amortisation ikke afskærer et leasingselskab fra at modtage yderligere betalinger i henhold til en finansiel leasingaftale, herunder i tilfælde af misligholdelse. I den konkrete sag havde leasingtager misligholdt sin tilbageleveringsforpligtelse, og derfor var leasingtager forpligtet til at betale en forholdsmæssig ydelse for den yderligere brugsadgang til læssemaskinen, som leasingtager havde fået gennem sin misligholdelse.
Manglende tilbagelevering berettiger til forholdsmæssige leasingydelser
Retten i Esbjerg afsagde dom som første instans 7. juni 2019. I dommens præmisser anførte retten følgende:
"Da Leasingtager ikke har opfyldt sin pligt til aflevering af det leasede aktiv i rette tid, i henhold til den af parterne indgåede aftale om finansiel leasing, er der tale om en forsinkelse og dermed et kontraktbrud.
Uanset det af tillæg til leasingaftalen fremgår, at leasingperioden udløber den 30. juni 2017, fortsætter leasingaftalen mellem parterne i den periode Leasingtager har været i forsinkelse. Det indebærer, at Leasingtagers pligter i henhold til aftalen – herunder pligten til at betale leasingydelse – fortsat består.
Herefter og da der ikke er rejst størrelsesmæssige indvendinger imod opgørelsen af kravet, tages Leasinggivers påstand til følge.
Den omstændighed at Leasinggivers herved opnår en større samlet betaling end forudsat i leasingaftalen kan ikke føre til et andet resultat.
Dommen blev anket af leasingtager til Vestre Landsret, der 1. november stadfæstede dommen."
Landsrettens dom understøtter den almindelige forståelse i leasingbranchen
Dommen er den første landsretsdom, der udtrykkeligt anerkender en finansiel leasinggivers adgang til at kræve forholdsmæssige leasingydelser ved for sen tilbagelevering af det leasede aktiv.
Efter vores opfattelse er dommen dog ikke i sig selv udtryk for en retlig nyskabelse. Der gælder således et almindeligt obligationsretligt princip om, at en aftalepart – der uden hjemmel i aftale tiltager sig en videre eller mere omfangsrig brugsadgang end oprindeligt aftalt – er forpligtet til at betale et rimeligt vederlag herfor. Det princip gælder også i leasingforhold.
Der er tidligere afsagt utrykte domme vedrørende leasinggivers adgang til at kræve forholdsmæssige leasingydelser i operationelle leasingaftaler, ligesom utrykt fogedretspraksis har fulgt den linje. Med denne dom vedrørende finansielle leasingforhold burde det sidste søm være slået i kisten for diskussionen om, hvorvidt leasinggiver er berettiget til forholdsmæssige ydelser ved for sen tilbagelevering af det leasede aktiv.
Horten bistod leasinggiver for både by- og landsret.