Udbudsreglerne gælder under visse betingelser ikke for offentlige kontrakter, der indgås mellem ordregivere. EU-Domstolen har i en ny sag uddybet, hvornår en aftale mellem to ordregivere er et udbudspligtigt horisontalt samarbejde. 

Sag C-429/19, Remondis, er en præjudiciel forelæggelse fra Tyskland. Sagen angår en klage over, at to ordregivende myndigheder havde indgået en samarbejdsaftale om forbehandling af affald uden udbud.

Samarbejdsaftalen

Samarbejdsaftalen var indgået mellem to tyske ordregivende myndigheder, der var ansvarlige for affaldshåndtering i hvert sit geografiske område.

Samarbejdsaftalen gik ud på, at den ene ordregivende myndighed skulle udføre affaldsbehandling for den anden ordregivende myndighed mod godtgørelse af udgifterne.

Den tyske klagesag

Remondis GmbH klagede over, at samarbejdsaftalen var indgået uden udbud.

Remondis anførte, at samarbejdsaftalen mellem de to ordregivende myndigheder ikke udgjorde et horisontalt samarbejde, der kunne undtages med hjemmel i udbudsdirektivets artikel 12, stk. 4. Udbudsdirektivets artikel 12, stk. 4 svarer til udbudslovens § 15. Til støtte herfor gjorde Remondis gældende, at der ikke var tale om et "samarbejde" i udbudsdirektivets forstand.

Det præjudicielle spørgsmål

Det præjudicielle spørgsmål handlede derfor om, hvorvidt der forelå et "samarbejde" mellem to ordregivende myndigheder, eller om der var tale en offentlig kontrakt, hvor den ene ordregivende myndighed blot leverede en ydelse mod vederlag til den anden ordregivende myndighed.

Begrebet "samarbejde"

EU-Domstolen fastslog, at begrebet "samarbejde" i udbudsdirektivets artikel 12, stk. 4, ikke er defineret i udbudsdirektivet.

EU-Domstolen tilføjede, at begrebet "samarbejde" har en central plads i undtagelsesordningens artikel 12, stk. 4. Med henvisning til betragtningerne til udbudsdirektivet fandt EU-Domstolen, at artikel 12, stk. 4, skal fortolkes, så det samarbejde, der etableres eller gennemføres, skal være reelt og ægte. Det er derfor påkrævet, at parterne i en samarbejdsaftale skal deltage i et fællesskab for at sikre, at de offentlige tjenester, som de skal udøve, leveres.

EU-Domstolen fandt, at denne betingelse ikke kunne anses for opfyldt i en situation, hvor en ordregivende myndighed overlod det til anden myndighed at udføre dele af en opgave mod vederlag, selvom begge myndigheder havde ansvaret for den samme opgave på hvert deres område.

Samarbejdsaftalen var derfor udbudspligtig, da den kun handlede om levering af en ydelse mod betaling.

Se også Hortens artikel Horisontale samarbejdsaftaler: Omgåelse af udbudsreglerne eller ægte samarbejder?

Kontakt

Andreas Christensen

Partner (H)

Rikke Munk Rye Andersen

Director, advokat

Mads Peter Rosenius Olsen

Advokat