En medarbejder kan nu få anerkendt sygdom med COVID-19 som en arbejdsskade, hvis det kan sandsynliggøres, at medarbejderen har været udsat for smitte på arbejdet og efterfølgende er blevet syg.
Beskæftigelsesministeriet har med en ny vejledning slået fast, at sygdom med COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade, hvis sygdommen skyldes arbejdet.
En medarbejder kan nu få anerkendt sygdom med COVID-19 som en arbejdsskade, hvis det kan sandsynliggøres, at medarbejderen har været udsat for en konkret smitte i forbindelse med arbejdet og efterfølgende er blevet syg, eller at medarbejderen har været udsat for risiko for smitte over en periode i forbindelse med arbejdet og efterfølgende er blevet syg.
For nogle typer arbejde, herunder arbejde i ældreplejen, på sygehuse og i daginstitutioner, er der en stærk formodning for, at medarbejderen er blevet udsat for smitte gennem arbejdet med andre mennesker.
Anerkendelse af sygdom med COVID-19 som en arbejdsskade
Sygdom med COVID-19 kan anerkendes som en arbejdsskade enten som en arbejdsulykke eller en erhvervssygdom.
Anmeldelsen behandles som en arbejdsulykkesag, hvis det er sandsynliggjort, at sygdommen er opstået i forbindelse med én konkret hændelse eller påvirkning inden for fem dage.
Anmeldelsen behandles som en erhvervssygdom, hvis der ikke kan peges på én bestemt hændelse eller konkret forøget risiko inden for fem dage, men den sygdomsramte medarbejder derimod kan sandsynliggøre, at vedkommende har været i kontakt med COVID-19-smittede personer – eller potentielt smittede personer – i en periode ud over fem dage.
Som følge af den særlige inkubationstid og symptomudvikling ved COVID-19 vil det ofte ikke være muligt for en sygdomsramt medarbejder at dokumentere en konkret smitte i forbindelse med arbejdet. Derfor vil en sandsynliggørelse af smitterisiko i forbindelse med arbejdet være tilstrækkelig til at få anerkendt sygdom med COVID-19 som arbejdsskade.
Sandsynliggørelse af smitterisiko er tilstrækkelig
Almindeligt forekommende virussygdomme, fx den almindelige influenza, anerkendes som regel ikke som arbejdsskader, eftersom det ikke kan sandsynliggøres, at smitten er sket som følge af arbejdet.
Med Beskæftigelsesministeriets vejledning er der nu åbnet op for muligheden for at få anerkendt sygdom med COVID-19 som arbejdsskade, når blot en smitterisiko i forbindelse med arbejdet kan sandsynliggøres. I vurderingen heraf vil der blandt andet blive lagt vægt på karakteren af den sygdomsramte medarbejders arbejde og betydningen af adfærdsmæssige tiltag og muligheden for brug af værnemidler.
Arbejdsgiveransvar?
Det forhold, at sygdom med COVID-19 anerkendes som en arbejdsskade, betyder på den ene side, at de erstatningskrav, som er omfattet af arbejdsskadesikringsloven dækkes af arbejdsskadeforsikringen. På den anden side er det ikke ensbetydende med, at alle de erstatningskrav, som den skadelidte har efter erstatningsansvarsloven (fx krav på tabt arbejdsfortjeneste) retmæssigt kan rettes mod vedkommendes arbejdsgiver.
Et krav mod arbejdsgiveren forudsætter, at arbejdsgiver har handlet ansvarspådragende enten ved aktive handlinger eller ved undladelser. Det er skadelidte, der har bevisbyrden for, at arbejdsgiveren har handlet ansvarspådragende.
Beskæftigelsesministeriets vejledning om anerkendelse af arbejdsskader efter arbejdsskadesikringsloven kan findes her:
Vurdering af arbejdsskadesager om sygdom med COVID-19