I en principiel kendelse af 5. juli 2019 har Vestre Landsret afgjort, hvorvidt der ved indlevering af en udlægsanmodning, hvori selve anmodningen begrænses til en del af fordringen, sker helt eller delvis afbrydelse af forældelsen. Landsretten fandt, at forældelsen var afbrudt for den fulde fordring, da den var opgjort i kreditors udlægsanmodning.
To skyldnere underskrev i 1997 et frivilligt forlig, hvori de erkendte at skylde en kreditor 216.207 kr.
Ved udlægsbegæring af 17. november 2008 begærede kreditor skyldnerne indkaldt til at møde i fogedretten. Kreditor opgjorde i udlægsbegæringen sit fulde tilgodehavende på 216.207 kr. men begærede alene udlæg foretaget for 43.000 kr.
På udlægsforretningen 13. januar 2009 erklærede skyldnerne sig ude af stand til at betale.
Fordringen blev efterfølgende overdraget til en ny kreditor, der ved udlægsbegæring af 8. oktober 2018 begærede udlæg foretaget for kreditors fulde tilgodehavende på 216.207 kr. På den efterfølgende udlægsforretning fremsatte skyldnerne indsigelser over for udlægsbegæringen, idet de gjorde gældende, at kreditors tilgodehavende var delvist forældet. Skyldnerne henviste i den forbindelse til, at den tidligere gennemførte fogedsag i 2009 ikke havde afbrudt forældelsen for den fulde fordring, da udlægsbegæringen dengang var begrænset til en del af fordringen.
Regelgrundlaget for afbrydelse af fordringer
Retsplejelovens § 507, stk. 2 foreskriver, at anmodning om fuldbyrdelse kan begrænses til en del af fordringen, medmindre fogedretten finder, at opdeling af fordringen strider mod skyldnerens interesser.
Ifølge forældelseslovens § 18 afbrydes forældelsen ved indgivelse af en anmodning om udlæg, hvis fordringshaveren søger forretningen fremmet inden for rimelig tid. Det fremgår hverken af loven eller lovbemærkningerne, hvordan retsstillingen er i et tilfælde som det foreliggende.
Vestre Landsrets kendelse
Vestre Landsret fandt, at der var sket afbrydelse af forældelsen af den fulde fordring ved udlægsanmodningen den 17. november 2008. Der blev navnlig lagt vægt på, at kreditor ved sin anmodning om udlæg for delfordringen havde opgjort den fulde fordring.
Afgørelsen fastslår dermed, at forældelsen – hvor den fulde fordring er opgjort i udlægsanmodningen –afbrydes for den fulde fordring, uanset om kreditor måtte have begrænset udlægsanmodningen til en del af fordringen.
Der er efterfølgende indgivet ansøgning til Procesbevillingsnævnet om tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret.