Østre Landsret har i en dom af 21. maj 2019 fastslået, at det ikke kan anses for et krav for opkrævning af udtrædelsesgodtgørelse, at fjernvarmeselskabet ikke er "økonomisk veldrevet", når dette krav ikke fremgår af varmeselskabets leveringsbestemmelser.
Betingelser for udtrædelsesgodtgørelse
Begrebet udtrædelsesgodtgørelse dækker over det beløb, varmekunder – hvis det fremgår af leveringsbetingelserne - kan opkræves, når de udtræder af aftageforholdet til varmeselskabet. Kravet om udtrædelsesgodtgørelse bygger på et princip om at varmekunderne skal 'rydde op efter sig økonomisk' ved at betale deres andel af restgælden, når de udtræder af varmeforsyningen. Herved undgås at en varmekundes udtræden belaster de tilbageværende kunder økonomisk.
Det har indtil Østre Landsrets afsigelse af dommen den 21. maj været antaget, at der kun kunne kræves udtrædelsesgodtgørelse, hvis 1) den ledige kapacitet som opstår, når kunden udtræder, ikke overtages af andre kunder, og 2) varmeselskabet ikke er økonomisk veldrevet (dvs. at selskabet har en dårlig økonomi).
Betingelsen, om at selskabet ikke må være økonomisk veldrevet stammer fra administrativ praksis fra Forsyningstilsynet Energiklagenævnet og Ankenævnet på Energiområdet. Eftersom der ikke findes klare retningslinjer for, hvordan vurderingen hvorvidt værkerne er veldrevne skal foretages, har betingelsen medført en del uforudsigelighed.
Dommen fra Østre Landsret
Dommen drejede sig om, hvorvidt et varmeselskab kunne pålægge en erhvervsdrivende fond at betale udtrædelsesgodtgørelse samt størrelsen af denne godtgørelse.
I dommen fik varmeselskabet medhold i, at betingelsen, om at varmeselskabet ikke må være økonomisk veldrevet, ikke kan anses for gældende ret, hvis betingelsen ikke fremgår af varmeselskabets leveringsbetingelser. Østre Landsret fandt, at vurderingen, af hvorvidt selskabet er veldrevet, alene kunne indgå som et moment i vurderingen af, hvorvidt betaling udtrædelsesgodtgørelse var rimelig efter varmeforsyningsloven. Østre Landsret udtalte således:
"Landsretten finder, at der ved rimelighedsvurderingen ikke kan stilles krav om, at fjernvarmeværket ikke må være økonomisk veldrevet, mens det kan indgå
som et moment, at et fjernvarmeværk er veldrevet. Herefter, og da der ikke er godtgjort omstændigheder, der gør det urimeligt at pålægge X, der er en erhvervsdrivende fond, at betale udtrædelsesgodtgørelse, tiltræder landsretten, at der skal betales udtrædelsesgodtgørelse i overensstemmelse med fjernvarmeværkets vedtægter."
Som følge af dommen er det nærliggende at antage, at det kun er kravet om, at den ledige kapacitet ved en kundes udtræden ikke kan afsættes til anden side, som består - hvis ikke andet følger af aftalegrundlaget mellem kunden og varmeselskabet.
Dommen omhandler som nævnt en erhvervsdrivende fond. Hvorvidt det ville indgå som et tungere moment, om varmeselskabet var økonomisk veldrevet, hvis der var tale om en almindelig forbruger er ikke afklaret ved dommen.