Erfaring og ekspertise inden for offentlig-private samarbejder

Horten kender den offentlige sektor og de politiske beslutningsprocesser. Samtidig har vi tætte relationer til de private aktører på markedet og forstår de strategiske og forretningsmæssige parametre, som er vigtige for en virksomheds beslutning om at involvere sig i et partnerskab med en offentlig myndighed. Det giver os et unikt udgangspunkt for at levere målrettet og værdifuld rådgivning om offentlige private partnerskaber (OPP), offentlige private samarbejder (OPS) og Energy Service Company samarbejder (ESCO).

Vores team af erfarne specialister er dygtige til at stille skarpt på parternes mål og behov. Vi kan skabe de allerbedste løsninger for både den private og offentlige part, fordi vi har nogle af landets dygtigste specialister inden for de juridiske områder, der typisk er nødvendige for at skabe et solidt og frugtbart OPP-projekt.

Vores klienter

Vi repræsenterer såvel den offentlige part i et OPP eller OPS, kommuner, regioner, statslige selvejende institutioner og andre offentlige virksomheder, som private parter i form af developere, entreprenører, pensionskasser og pengeinstitutter.

Vi hjælper med

  • Offentlige private partnerskaber (OPP) & Offentlige private samarbejder (OPS)

    Offentlige Private Partnerskaber og Offentlige Private Samarbejder er forholdsvist nye begreber i Danmark. Horten har været rådgiver på nogle af de første og største projekter i Danmark. Længe før introduktionen af OPP og OPS har vi hjulpet mange kommuner med at etablere partnerskaber og udvikle gode og frugtbare samarbejder med private virksomheder.

    Vi har erfaring lige fra relativt mindre projekter, såsom kommunale madserviceordninger og opførelse af bygninger, til store og komplekse projekter, såsom opførelse af motorvej og skabelse af en ny bydel.

    Når vi repræsenterer den offentlige part i et OPP eller OPS, er vores kunder typisk kommuner, regioner, statslige selvejende institutioner og andre offentlige virksomheder. Vi hjælper med:

    • Myndighedsbehandling
    • Håndtering af dialogen med de politiske beslutningstagere
    • Indledende juridiske og forretningsmæssige undersøgelser
    • Markedsdialog og en eventuel konkurrencepræget dialog
    • Projektledelse og gennemførsel af udbud
    • Udarbejdelse og forhandling af kontrakter
    • Kontraktstyring, markedsprøvning og evaluering i kontraktens løbetid

    Når vi repræsenterer den private part i et OPP eller OPS, er vores kunder ofte developere, entreprenører, pensionskasser og pengeinstitutter. Vi hjælper med:

    • Dialogfasen med den offentlige bestiller, herunder i forbindelse med en konkurrencepræget dialog
    • Optimering af kontraktgrundlaget
    • Forhandling af kontrakter
    • Tilrettelæggelse af den optimale finansieringsstruktur
    • Etablering af rammer for OPP-selskabet
  • Energy service company ESCO

    ESCO er et af de nyeste skud på stammen af offentlige private partnerskaber og er et yderst komplekst område. Horten er et af meget få advokatfirmaer i Danmark, der rådgiver om ESCO. Vi er rådgiver i nogle af de første ESCO-projekter i Danmark og har bistået en lang række af landets kommuner med juridisk sparring omkring muligheden for at opnå energibesparelser gennem et ESCO-projekt. Derudover bistår vi også den private part, der byder på og indgår i et ESCO-samarbejde.

    Vi har god erfaring med udarbejdelse af aftalegrundlaget for et ESCO-samarbejde og sikrer, at den juridiske ramme for samarbejdet er på plads. Vi har ligeledes stor erfaring med gennemførelse af den udbudsproces, der i de fleste tilfælde er forbundet med aftaleindgåelsen mellem en kommune og en privat virksomhed. Vi hjælper med:

Teamet for offentlig-private samarbejder

Thomas Krucov Jensen

Partner

Rikke Søgaard Berth

Partner

Rune Halkjær Ebbesen

Partner (L)

Marianne Balle Rasmussen

Director, advokat (L)

Bo Juul Jensen

Advokat (L)

Frederikke Kjeldskov Simonsen

Advokatfuldmægtig

Anne Louise Ellingsøe

Advokat

Jennie Gottfredsen

Advokatfuldmægtig