Tilgangen af elbiler i Danmark steg med 42,4 % i 2024 og sammen med hybridbiler udgør de nu 16,5 % af Danmarks samlede bestand af personbiler. Tallene vidner om en voldsom udvikling, der skal fremme den grønne omstilling. En udvikling og dagsorden, der også prioriteres af politikerne.
Elbilerne er udstyret med store batterimoduler, eftersom strøm er drivkraften. I takt med, at der kommer flere elbiler på vejene, vil aktørerne snart stå over for at skulle håndtere elbilbatterierne, når elbilerne er udtjent. I denne nyhed ser vi nærmere på de regler, der gælder for håndteringen.
Er elbilbatterier affald?
Affald defineres i affaldsbekendtgørelsens § 2, stk. 1, som ethvert stof eller genstand indehaveren skiller sig af med, agter eller er forpligtet til at skille sig af med. Elbilbatterier får dermed karakter af affald i det øjeblik, indehaveren vil eller skal skille sig af med dem. Dette vil som regel være tilfældet, når elbilbatterierne er udtjente. Den nye batteriforordning definerer et udtjent batteri som ethvert batteri, der er affald i henhold til affaldsdefinitionen.
Den nye batteriforordning
EU vedtog 12. juli 2023 forordning 2023/1542 om batterier og udtjente batterier. Forordningen ophæver det eksisterende batteridirektiv og har direkte virkning. Forordningens regler iværksættes løbende, men skal være fuldt iværksat i februar 2027.
Med den nye forordning får elbilbatterier sin egen definition "elkøretøjsbatteri". Elkøretøjsbatterier er kendetegnet ved at være specifikt designet til at levere strøm til trækkraft i hybrid- eller elkøretøjer.
Produktrav og udvidet producentansvar
Forordningen medfører en lang række nye regler for batterier og vedrører hele batteriets livscyklus. Den mest markante ændring er de nye produktkrav samt nye regler om udvidet producentansvar, som er mere omfattende end de gældende danske regler herom. Fremover får batteriproducenter og batteriimportører således det finansielle og organisatoriske ansvar for både indsamlingen og affaldshåndteringen. Dette fremgår af forordningens artikel 56.
Virksomheder, der importerer eller producerer elbilbatterier, kan vælge mellem at varetage producentansvaret selv eller overlade ansvaret for indsamling og affaldshåndtering til en kollektiv ordning. Dette fremgår af forordningens artikel 57. Producentansvaret træder efter planen i kraft 18. august 2025, og producenter og importører skal derfor være registreret i producentansvarsregistret fra august 2025.
Produktkravene træder løbende i kraft, og allerede 18. februar 2025 trådte kravet om en erklæring om CO2-fodaftryk for elkøretøjsbatterier i kraft. Et andet krav, der bliver indført, er kravet om, at batteriet skal have et tydeligt symbol, der oplyser om særskilt indsamling. Elkøretøjsbatterier skal også have en QR-kode, som giver adgang til det nye batteripas ved scanning.
Hvad sker der med elkøretøjsbatterierne?
Elkøretøjsbatterier indeholder råstoffer, som er knappe, og som Kommissionen anser for kritiske. Eksempler på disse er kobolt, mangan, litium og nikkel. Batteriforordningen har til formål at indføre genanvendelsesprocesser og -infrastruktur for sådanne materialer. Desuden indfører forordningen et krav om et bestemt niveau af genanvendte råstoffer i batterierne.
For at tilgodese ovenstående indfører batteriforordningen bestemmelser, der skal sikre nem udtagning og udskiftning af batterierne i form af særskilt indsamling. I artikel 70 fremgår det derudover, at indsamlede udtjente batterier ikke må bortskaffes eller gøres til genstand for en energinyttiggørelsesoperation. Behandlingen af de udtjente batterier skal derimod ske i overensstemmelse med en række krav, der er fastsat i bilag XII til forordningen. Dette skal gøres med den bedst tilgængelige teknik. I artikel 71 fastsættes det endvidere, at anlæg godkendt til modtagelse og behandling af batterier skal sikre, at batterierne modtages og forberedes til genbrug, forberedelse til formålsændring eller genanvendelse.
I Hortens miljøteam følger vi batteriforordningens løbende ikrafttrædelse, og vi er klar til at besvare spørgsmål fra producenter, importører, godkendte anlæg, kollektive ordninger og myndigheder.