Troels Tuxen har stor erfaring med at rådgive danske og internationale klienter i forbindelse med insolvens, rekonstruktion og konfliktløsning.
Han fungerer som kurator i konkurser for både store og små virksomheder og som bobehandler i sager om rekonstruktioner, udenretlige betalingsstandsninger og kreditorordninger.
Derudover rådgiver han klienter i forskellige insolvenssituationer og om generelle kommercielle forhold, f.eks. selskabsretlige spørgsmål, og fungerer som rådgiver for bestyrelser og ledelser i nødlidende virksomheder.
Som bestyrelsesmedlem har han været en del af udviklingen af flere succesfulde virksomheder og senere salg af disse.
Han har desuden som erfaren procesadvokat ført adskillige retssager om insolvens- og formueretlige spørgsmål.
I mere end 20 år har Troels haft internationalt samarbejde med advokat- og revisionsfirmaer fra hele verden, hovedsageligt i Nordeuropa, gennem INSOL Europe og via det uformelle netværk Global Restructuring and Insolvency Professionals.