Horten har rådgivet i transaktion af stor hjørneejendom på Gammel Kongevej 124, som har været familieejet gennem mange år.
Horten har sammen med Lindberg Storm Fischer rådgivet i transaktion af hjørneejendom på Gammel Kongevej på Frederiksberg, ejet af familien Danel i over 60 år.
Køberen af ejendommen er ejendomsinvestor HL Management A/S. Der er tale om et tocifret millionbeløb for ejendommen fra 1898, der med sin attraktive beliggenhed rummer både bolig- og erhvervslejemål, nærmere bestemt syv boliger og fem erhvervslejemål, med et samlet areal på 2588 kvm fordelt på 1288 kvm bolig og 1300 kvm erhverv.
I Horten stod partner Michael Neumann, advokat Cecilia Engel og advokat Katrine Klan Hansen-Søe for transaktionen.