Den 1. januar 2023 trådte to nye bestemmelser i kraft i BR18. Bestemmelserne stiller krav til nybyggeris klimapåvirkning og indebærer blandt andet et dokumentationskrav, som er en betingelse for, at bygningsejer kan få ibrugtagningstilladelse. Bestemmelserne kommer til at påvirke hele byggebranchen, da alle byggeriets parter skal bistå med at indhente den nødvendige dokumentation. Kravene forventes skærpet allerede fra 2025 og herefter gradvist hvert andet år.
De to nye krav betyder, at et nybyggeris klimapåvirkning skal kunne dokumenteres med en klimaberegning, der indebærer en livscyklusanalyse (Life Cycle Assesment, LCA). Derudover skal nybyggeri på over 1.000 m2 overholde en grænseværdi på 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m2. pr. år.
Kravene gælder kun nybyggeri, hvor der søges om byggetilladelse efter 1. januar 2023. Det er tidspunktet for indsendelse af ansøgning om byggetilladelsen, der afgør, om et byggeri skal overholde de nye krav.
Kravene gælder altså ikke renoveringsprojekter eller øvrige transformationer af eksisterende bygninger.
Bygherre skal dokumentere overfor kommunen, at byggeriet opfylder de nye krav, når byggeriet færdigmeldes. Opfyldelse af kravene er en forudsætning for, at byggeherre kan opnå ibrugtagningstilladelse. Det er derfor vigtigt at overveje de nye krav allerede fra byggeriets indledende faser.
Livscyklusanalysen
Livscyklusanalysen er det ene led af de to nye regler og indebærer, at der skal laves en klimaberegning. Den skal dokumentere byggeriets klimapåvirkning igennem hele byggeriets livscyklus.
Det vil sige, at beregningen både omfatter produkter anvendt i byggeriet, byggeriets brug, byggeriets påvirkning efter endt levetid og potentiale for genbrug, genanvendelse og anden nyttiggørelse.
En ulempe er, at det herved kan blive vanskeligt at anvende f.eks. genbrugsmaterialer i nybyggeri, da disse materialer kan have svært ved at opfylde dokumentationskravet.
Klimapåvirkningen skal opgøres for en periode på 50 år, som gælder fra det tidspunkt, bygningen færdigmeldes. Hvis et byggemateriale har en levetid på fx 25 år, skal det derfor medregnes to gange.
Kravet om livscyklusanalysen gælder som udgangspunkt for alle nybyggerier (uanset størrelsen), der søger om byggetilladelse efter 1. januar 2023.
Resultatet af livscyklusanalysen opgøres i x antal kg/år CO2 ækvivalenter. Så klimapåvirkning fra anden klimaskadelig emission end CO2 omregnes til CO2.
Grænseværdi
De andet led i de nye regler er en grænseværdi for, hvor stort et klimaaftryk nybyggeri på over 1.000 m2 må have. Nybyggeris klimapåvirkning må således ikke overstige 12 kg CO2-ækvivalenter pr. m2 pr. år. Kravet er indsat for at fremme bæredygtige og klimavenlige løsninger.
Kravene til grænseværdierne skal medregnes i forbindelse med udarbejdelsen af livscyklusanalysen.
Der er en undtagelse til grænseværdierne, hvis der foreligger særlige forhold ved bygningen, der medfører, at bygningens placering, funktion m.v., nødvendiggør et øget materialeforbrug, som dermed også vil øge klimapåvirkningen.
Bolig- og Planstyrelsen er ved at udarbejde en liste med eksempler på, hvilke forhold der efter styrelsens opfattelse vil kunne medføre, at den øgede klimapåvirkning ikke skal indgå i beregningen.
Det forventes, at CO2-grænseværdierne allerede bliver skærpet i 2025 og herefter skærpes gradvist hvert andet år. Yderligere forventes det, at mindre byggerier på under 1.000 m2 også vil blive omfattet af reglerne om grænseværdier fra 2025.
Hvem bærer ansvar for overholdelse af krav?
Det er som udgangspunkt bygherre, der skal kunne dokumentere bygningens klimapåvirkning for at opnå en ibrugtagningstilladelse. De nye krav relaterer sig dog ikke kun til bygherre, men er vigtige at være opmærksom på for alle, der er involverede i et byggeri.
Ansvaret for at efterleve de nye krav kan eksempelvis kontraktuelt placeres hos rådgiver og entreprenøren. For at bygherre, eller den ansvarlige aktør, kan komme i mål med de nye klimaberegninger, vil blandt andet entreprenørernes viden om de anvendte materialers klimaaftryk spille en stor rolle for at sikre, at de rette materialer an-vendes.
Hvis kravene ikke overholdes, vil bygherre ikke modtage ibrugtagningstilladelsen. Hvordan byggeriet berigtiges, så det efterlever kravene, vil bero på en konkret vurdering af den enkelte kommune. Det vil være en spændende udvikling at følge, hvilke krav og praktiske løsninger det vil medføre.
Regulering i kontraktgrundlaget
Byggeriets aktører bør allerede fra projektets start gøre sig overvejelser om, hvordan man vil indhente den nødvendige dokumentation, samt hvem af parterne i byggeriet, der skal bære ansvaret for, at byggeriet efterlever klimakravene. Det bør allerede specificeres i udbudsmaterialet.
Bygherre, eller den ansvarlige aktør, bør i kontraktgrundlaget sikre en regulering af underleverandørernes forpligtelser til at indlevere den nødvendige dokumentation til livscyklusanalysen, samt at dokumentationen sker løbende. Man kan i den forbindelse overveje at indsætte en konventionalbod, hvis dokumentationen ikke indleveres rettidigt, for at undgå unødvendig forsinkelse og ekstraomkostninger i forbindelse med ibrugtagningstilladelsen.
Modsætningsvist kan entreprenører overveje at få indført i entreprisekontakten, at man kan kræve ekstrabetaling for det ekstra arbejde, der må være forbundet med indsamling af dokumentationen til brug for overholdelse af de nye klimakrav.