Horten har bistået Polaris med rådgivning om fuld refinansiering af Contour Gruppen.
Den danske kapitalfond Polaris har fokus på at udvikle virksomheder med stort potentiale i den nordiske region. Som led i sin overordnede strategi købte Polaris i 2021 Contour Gruppen.
Contour Gruppen er markedsledende inden for forskning, udvikling og design af ergonomiske computermus som RollerMouse, Unimouse og Contour Mouse, der giver brugerne mulighed for at arbejde sikkert ved deres computere uden risiko for smerter eller belastningsskader.
Horten har rådgivet Polaris i forbindelse med indgåelse af en senior facilities agreement samt øvrige finansieringsdokumenter med Danske Bank A/S med henblik på refinansiering af eksisterende lån optaget i 2021 til brug for finansiering til købet af Contour Gruppen. Hortens Bank & Finans team bestod af Lars Lüneborg, Helle Muff Højbjerg og Morten Brun Winkelmann.