Efter anbefalinger fra Konkursrådet blev der udarbejdet et lovforslag (L 65 2020-2021) om ændring af de hidtidige rekonstruktionsregler med det formål at forbedre overlevelsesmulighederne for virksomheder i anmeldt rekonstruktionsbehandling. Lovændringerne blev vedtaget den 23. marts 2021 og træder i kraft inden for kort tid.
Efter en rekonstruktion kan en nødlidende (insolvent) virksomhed blive betalingsdygtig (solvent) igen. Dette kan ske ved at sælge de levedygtige del af virksomheden fra, alternativt ved at opnå en samlet nedsættelse af virksomhedens gæld og/eller en udsættelse med betalingen af gælden – i alle tilfælde skal dette vedtages blandt et flertal af kreditorerne og stadfæstes af skifteretten. Reglerne er med til at sikre, at ellers levedygtige virksomheder, ramt af økonomiske vanskeligheder, kan videreføres frem for at erklæres konkurs.
I denne artikel gennemgås de mest markante ændringer i konkursloven om de nye rekonstruktionsregler.
1. Den beskikkede regnskabskyndig tillidsmand
Efter de tidligere regler skulle skifteretten beskikke en eller flere rekonstruktører, samt én regnskabskyndig tillidsmand på det tidspunkt, hvor selskabet tages under rekonstruktionsbehandling. I praksis udpeges en advokat som rekonstruktør, mens en revisor udpeges som tillidsmand.
Rekonstruktionsreglerne har ikke været brugt i det omfang, som det har været tiltænkt. Konkursrådet har i denne anledning vurderet, at en væsentlig årsag til den manglende brug har været, at det er omkostningskrævende at gennemføre en rekonstruktion. Dette gælder navnlig for de mindre virksomheder.
Ifølge de nye regler skal det ikke længere være obligatorisk, at der udpeges en tillidsmand.
Tillidsmandens opgaver har bestået i at verificere, producere og fremlægge relevante regnskabsmæssige oplysninger og vurderinger af aktiverne til belysning for kreditorerne og skifteretten i den anmeldte rekonstruktion.
Det vurderes nu, at behovet for regnskabsmæssig assistance langt fra er nødvendigt i alle virksomheder, og at obligatorisk udpegning heraf i rekonstruktion af mindre virksomheder er et fordyrende led, der er en hindring for rekonstruktionens gennemførelse.
Samtidig bevares dog adgangen efter de tidligere regler for rekonstruktøren til at antage den fornødne sagkyndige bistand, herunder regnskabsmæssig assistance, hvis dette skønnes at være nødvendig.
Det skønnes, at der er tilfælde, hvor tillidsmandens medvirken er nødvendig. Derfor er der med de nye regler indført en mere fleksibel mulighed for at lade rekonstruktionens parter vurdere, om en tillidsmand er ønskelig.
Dette er sket ved, at skyldner i forbindelse med begæringen kan anmode om, at der udpeges en tillidsmand. Ligeledes kan skyldneren, med rekonstruktørens tiltræden, rekonstruktøren eller kreditorer, der repræsenterer mindst 25 % af de stemmeberettigede, anmode skifteretten om, at der beskikkes en regnskabskyndig tillidsmand under rekonstruktionen.
FSR – danske revisorer har protesteret imod, at det obligatoriske krav om udpegning af tillidsmænd fjernes bl.a. med henvisning til, at tillidsmanden udgør et værn imod svig, samt at tillidsmanden skabet en værdi og objektivitet.
2. Frist for vedtagelse af rekonstruktionsplan
Efter de tidligere regler skal der afholdes et møde med kreditorerne, hvor rekonstruktørens forslag til planen for rekonstruktionen skal drøftes. Det kaldes "planmødet" eller "4-ugers mødet", idet mødet skal afholdes senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning. Det har efter anmodning været muligt at udsætte planmødet, hvis særlige grunde talte herfor, til et senere møde, der dog skulle afholdes inden for fire uger.
De nye regler giver mulighed for at udsætte planmødet på rekonstruktørens begæring, uden at angive yderligere begrundelse. Herefter vil et nyt møde skulle afholdes inden fire uger efter det oprindelige planmøde.
Ændringen har sin begrundelse i, at fristen på 4 uger i praksis findes kort, og at det for de nødlidende virksomheder kan være vanskeligt at nå at udarbejde en holdbar rekonstruktionsplan inden fristen udløber. Uvisheden om varigheden af de nuværende Covid19-restriktioner medfører en tilsvarende usikkerhed om muligheden for at udarbejde en fornøden plan og afholde møde om denne og kan medføre behov for udsættelse.
Planmødet vurderes at være nødvendigt for at opnå en succesfuld rekonstruktion. Ligeledes skønnes mødet at være afgørende for kreditorernes mulighed for at blive informeret og opnå indflydelse på rekonstruktionsbehandlingen.
Med det formål at sikre, at rekonstruktionen iværksættes og afsluttes hurtigst, er der ikke sket en forlængelse af selve 4 ugers fristen.
Derimod indebærer de nye regler, at kravet til udsættelse af planmødet lempes, hvorved der ikke skal foreligge særlige grunde for at imødekomme en sådan udsættelsesbegæring.
Efter ordlyden af de nye regler skal udsættelsesbegæringen fremsættes og behandles på det oprindelige fastsatte planmøde. Herved vil kreditorerne fortsat have mulighed for at få indflydelse på rekonstruktionsprocessen og modtage information om rekonstruktionens forhold. Det er dog vores vurdering, at en begæring i praksis også må kunne fremsættes på et tidligere tidspunkt.
Et flertal af de tilstedeværende kreditorer vil have mulighed for at nedstemme udsættelsesbegæringen, såfremt de repræsenterer et flertal på mindst 25 % af de stemmeberettigede kreditorer. Denne nedstemningsadgang skal sikre, at den udvidede udsættelsesadgang ikke misbruges.
Med de nye regler er den tidligere usikkerhed om, hvorvidt en udsættelse af planmødet medførte en samlet forlængelse af hele rekonstruktionsperioden elimineret, idet det nu fremgår, at den samlede rekonstruktionsperiode kan vare op i til 12 måneder.
3. Retsvirkningen af fejlslagen rekonstruktion og sikkerhedsstillelse for eventuel senere konkursbehandling
Efter de tidligere regler har indledning af rekonstruktion været betinget af, at den der fremsætter begæring om rekonstruktion, skulle stille sikkerhed for en eventuel efterfølgende konkursbegæring, jf. konkurslovens § 11 a, stk. 7. Dette krav om sikkerhedsstillelse har været en likviditetsmæssig belastning for en nødlidende virksomhed, idet begæringen om rekonstruktion i praksis oftest har været indleveret af skyldner selv.
Når rekonstruktionsbehandlingen er indledt, har der hidtil været et "dørhåndtagsprincip" efter konkurslovens § 11, stk. 6. Princippet har betydet, at skyldner enten er blevet solvent igen, som følge af en gennemført rekonstruktionsbehandling, eller også er skyldner automatisk blevet taget under konkursbehandling. Indledning af rekonstruktion har således været en ”enten-eller” situation, hvor skyldner enten er blevet solvent efter en vellykket rekonstruktion, eller forblevet insolvent, hvorefter konkursbehandling indledes. Det skønnes, at dørhåndtagsprincippet har virket afskrækkende, hvorved brugen af rekonstruktionsreglerne fravælges, selvom virksomheden potentielt kunne reddes gennem rekonstruktion.
Fremover vil rekonstruktionen kunne bringes til ophør, uden at skyldner automatisk tages under konkursbehandling. Dette er dog kun tilfældet, såfremt rekonstruktionen bringes til ophør, før der er vedtaget en rekonstruktionsplan.
I tilfælde, hvor en kreditor har indgivet konkursbegæring forud for rekonstruktionsbegæring, og hvor konkursbegæringen ikke har været tilbagekaldt, vil konkursbegæringen skulle fremmes, hvis rekonstruktionsbehandlingen bringes til ophør i utide. Hensigten hermed er bl.a. at begrænse risikoen for, at rekonstruktionen bringes til ophør i spekulationsøjemed.
Skifteretten skal forhåndsberamme den udsatte konkursbegæring til behandling på samme tidspunkt eller umiddelbart efter det tidspunkt, hvor skifteretten har berammet mødet om rekonstruktionsplanen. Herved vil den udsatte konkursbegæring være forkyndt for skyldner. Hvis skyldner udebliver fra mødet, vil skifteretten formentlig i disse situationer afsige konkursdekret.
Af hensyn til kreditorernes retssikkerhed indeholder de nye regler også det element, at kreditorerne skal informeres om rekonstruktionsbehandlingens ophør for derved at få mulighed for at indlevere en ny konkursbegæring. Denne informationspligt er selvsagt vigtig, bl.a. i forbindelse med muligheden for at kunne bevare den oprindelige fristdag under rekonstruktionen, ved indgivelse af konkursbegæring inden 3 uger efter rekonstruktionens ophør.
Skifteretten skal fremover afvise en begæring om rekonstruktion, hvis der senere end en måned forinden har været en forudgående rekonstruktionsbehandling, som er ophørt uden, at der er vedtaget en rekonstruktionsplan.
I forlængelse af en rekonstruktions ophør har skifteretten mulighed for at behandle en eventuel konkursbegæring. Dette gælder, selv om der efterfølgende indgives en ny rekonstruktionsbegæring. Reglen skal sikre, at skyldner ikke misbruger reglen i konkurslovens § 24 om, at en rekonstruktionsbegæring skal behandles forud for en begæring om konkurs.
4. Den lovpligtige sikkerhedsstillelse
Det har hidtil været et krav, at anmeldelse af rekonstruktion forudsatte en kontant sikkerhedsstillelse over for skifteretten til dækning af omkostningerne ved en efterfølgende konkursbehandling på minimum kr. 30.000. Kravet om sikkerhedsstillelse for en eventuel efterfølgende konkurs ved rekonstruktionens anmeldelse er nu ophævet.
Ændringen er begrundet i, at lovgiver skønner, at der relativt sjældent vil forekomme tilfælde, hvor der ikke er tilstrækkelige midler i konkursboet til at dække omkostningerne ved boets behandling, og at dette krav om sikkerhedsstillelse på uhensigtsmæssig vis har afholdt overlevelsesdygtige virksomheder fra at anmelde rekonstruktion, for i stedet at ende i konkurs. Fremover , afholdes omkostningerne ved konkursen af statskassen, såfremt der ikke er tilstrækkelige midler i konkursboet efter en fejlslagen rekonstruktion.
5. Virksomhedsoverdragelse under rekonstruktionsbehandling og ændringer i Lov om Lønmodtagernes Garantifond
Der var efter de tidligere gældende regler væsentlig forskel på, om der skete virksomhedsoverdragelse under rekonstruktion eller konkurs.
Dette skyldes, at en erhverver af virksomheden fra et konkursbo, som udgangspunkt, kun indtræder i de rettigheder og forpligtelser, der vedrører tiden efter konkursens indledning. Det betyder bl.a., at ansattes krav på løn mv. for tiden inden konkursen fortsat skal rettes mod konkursboet, og derved dækkes af Lønmodtagernes Garantifond.
Efter de tidligere gældende regler, ville en erhverver af virksomheden under en rekonstruktionsbehandling, derimod indtræde i alle rettigheder og forpligtelser – herunder også krav forud for indledningen af rekonstruktionsbehandlingen. Som en følge heraf har det efter de hidtidige regler ikke været muligt at lade Lønmodtagernes Garantifond dække lønkrav, der vedrørte tiden forud for rekonstruktionsbehandlingens indledning.
For en erhverver af en virksomhed, har der således kunnet være et økonomisk incitament at overtage en virksomhed fra et konkursbo frem for at overtage denne som led i en rekonstruktionsbehandling, ligesom det har kunnet være nødvendigt, at lade virksomheden gå konkurs, hvis der ikke var tilstrækkelige frie midler i virksomheden til at afdække de foreliggende lønmodtagerkrav.
Efter de tidligere gældende regler måtte en virksomhedsoverdragelse ligeledes kun ske i overensstemmelse med et stadfæstet rekonstruktionsforslag. Dette besværliggjorde en hurtig virksomhedsoverdragelse, idet en overdragelse må afvente en berammelse af møde i skifteretten og vedtagelse på et skifteretsmøde annonceret i Statstidende (minimum 17 dage).
Med de nye regler sker der en sidestilling af erhververens retsstilling under rekonstruktions- og konkursbehandling i relation til virksomhedsoverdragelse.
Lønmodtagernes Garantifond skal i forbindelse med virksomhedsoverdragelse fremover udbetale løn til ansatte, der vedrører perioden forud for indledning af insolvensbehandlingen. Erhververen indtræder således kun i krav, der vedrører tiden efter konkursen eller rekonstruktionsbehandlingens indledning.
Formålet hermed er at øge incitamentet og mulighederne for at foretage virksomhedsoverdragelser under rekonstruktionsbehandling og dermed undgå en konkurs af denne årsag.
De nye regler indebærer, at den eksisterende låneordning under rekonstruktion udvides, således at Lønmodtagernes Garantifond også får mulighed for at dække restancer (nettoløn) , der forfalder i op til en måned før rekonstruktionsbehandlingens indledning, til medarbejdere, der fortsat er beskæftiget i skyldners virksomhed.
Nærtstående lønmodtageres retsstilling i relation til Lønmodtagernes Garantifond ændres således, at den er ensartet i konkurs og rekonstruktion. Lønmodtagernes Garantifond kan efter en konkret vurdering nægte udbetaling til skyldners nærtstående, såfremt dette under visse hensyn findes rimeligt begrundet, jf. konkurslovens § 95, stk. 2.
De nye regler indebærer ligeledes, at lønmodtagere, der før eller under rekonstruktionsbehandlingen er opsagt eller fritstillet, fremadrettet allerede i forbindelse med indledningen har krav på udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond. Disse regler afhjælper et betydeligt praktisk problem for disse medarbejdere, idet de hidtil har måttet afvente en konkurs i op til 12 måneder uden mulighed for dækning fra LG.
Herudover indebærer de nye regler også, at skattemyndighedernes krav på A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, i overensstemmelse med hidtidig praksis, fremadrettet omfattes af konkurslovens § 95.
6. Ny "fast track" procedure ved virksomhedsoverdragelser i rekonstruktion
Kravet om, at virksomhedsoverdragelse kun kan ske i overensstemmelse med et stadfæstet rekonstruktionsforslag er ophævet. Der er nu indført en "fast track"-procedure. Herved vil virksomhedsoverdragelse under rekonstruktionsbehandling være en mindre tidskrævende proces, hvor virksomhedsoverdragelse kan ske forud for vedtagelse af en rekonstruktionsplan, hvis en overdragelse så tidligt i rekonstruktionen skønnes hensigtsmæssig for bevarelsen af værdien af skyldners virksomhed. Forslag herom blev allerede fremsat af Konkursrådet i 2015 (Bet. 1555/2015) sammen med forslag til en generel modernisering af medarbejdernes retsstilling i konkurs og rekonstruktion, men dette forslag blev (desværre!) aldrig vedtaget.
Konkret indebærer forslaget, at virksomhedsoverdragelse fremadrettet – i perioden forud for rekonstruktionsplanens vedtagelse - kan foretages med rekonstruktørens samtykke i kombination med, at kreditorerne ikke aktivt har stemt imod indgåelsen af overdragelsesaftalen. Kreditorerne gives her en indsigelsesfrist på fem hverdage efter afsendelse af oplysninger, og virksomhedsoverdragelsen kan ikke gennemføres uden en afstemning i skifteretten, hvis rekonstruktøren modtager indsigelser fra et flertal af de stemmeberettigede kreditorer. Hvem der er stemmeberettiget afgøres i denne sammenhæng i overensstemmelse med reglerne i konkurslovens § 13 d, stk. 2-4, og rekonstruktøren står til ansvar for sin vurdering af, hvorvidt der er modtaget indsigelser fra et flertal af kreditorerne. Rekonstruktøren har i disse tilfælde også ansvaret for, om det har været hensigtsmæssigt at gennemføre overdragelsen efter den nye, hurtige procedure.
7. Rekonstruktøren forpligtes til at give meddelelse til Politiet om mulige kriminelle forhold
Der indføres en pligt for rekonstruktøren til at give politiet oplysninger om eventuelle ulovlige forhold. Dette som følge af, at rekonstruktionen fremadrettet vil kunne gennemføres uden, at der vil skulle redegøres om sådanne forhold i rekonstruktionsforslaget.
8. Hortens bemærkninger
Det er vores vurdering, at reglerne samlet vil lette rekonstruktionsprocessen og have en positiv effektiv på antallet af rekonstruktioner, formentlig også på vellykkede rekonstruktioner af overlevelsesdygtige virksomheder.
Den hurtigere og mere smidige mulighed for at gennemføre hastende virksomhedsoverdragelser har været savnet siden rekonstruktionsreglernes indførelse, Derudover vil særligt den udvidede dækning fra LG og den udvidede lånemulighed afhjælpe praktiske problemer i de sager, hvor rekonstruktion indledes i starten af en måned, hvor der ikke er sket lønudbetaling for den forudgående måned, ligesom ændringerne i praksis gør en stor forskel for de lønmodtagere, der er opsagt eller fritstillet før eller under en rekonstruktionsbehandling.
Der er ingen tvivl om, at disse tiltag vil føre til et større antal rekonstruktioner fremover.
Spørgsmål vedrørende emnet rettes til: Jan Bech og Nicolai Dyhr