TDC Pensionskasse har solgt ejendommen Formeriet til fonden Catella European Residential Fund III for 37 mio. euro.
Ejendommen Formeriet på Teglholmen i Københavns Sydhavn blev opført i 2017 og består af 70 lejligheder på 72-129 kvm og 63 underjordiske parkeringspladser.
Berlin-baserede Catella European Residential Fund III er en del af Catella Residential Investment Management GmbH og er med den seneste transaktion oppe på en portefølje på 400 mio. euro i ejendomme.
Horten har rådgivet TDC Pensionskasse i forbindelse med salget af ejendommen med et team bestående af Michael Neumann, Lars Gregersen, Thomas Booker, Rune Ebbesen og Kenneth Steenbjerg.