1. Få et overblik
Få et klart overblik over virksomhedens situation. Først når man har et overblik, er det muligt at konstatere, hvor der skal sættes ind. Overblikket bør som minimum omfatte, hvem virksomheden skylder penge til, hvilke kontrakter, der er helt kritiske for virksomheden og ikke mindst det aktuelle og fremadrettede likviditetsbehov. Få derudover afklaret, i hvilket omfang virksomheden kan gøre brug af regeringens hjælpepakker, herunder bl.a. lønkompensation, særlig støtte til selvstændige, udskudt moms og skat og kompensation for faste udgifter.
2. Vær proaktiv
Når overblikket og beslutningsgrundlaget er på plads, skal ledelsen være proaktiv. Vi anbefaler, at ledelsen kontakter virksomhedens bank, leverandører, samhandelspartnere, Gældsstyrelsen og andre kreditorer. Det kan både være med henblik på at søge en betalingsordning eller at tilpasse kommende forpligtelser i eksisterende kontrakter. Vær opmærksom på, om der kan påberåbes force majeure som ansvarsfri suspension af forpligtelser. Proaktivitet er i praksis et vigtigt succeskriterium til fx at opnå en betalingsordning. Det er bedre at være på forkant end på bagkant.
3. Overvejelser og beslutninger skal noteres
Der skal være et ansvarsgrundlag, før ledelsen risikerer at blive draget personligt til ansvar. Hvis et forretningsmæssigt (fejl)skøn medfører tab for virksomheden og dens kreditorer, er domstolene som udgangspunkt tilbageholdende med at statuere erstatningsansvar. Det forudsætter dog, at ledelsen har ageret med øje for at varetage virksomhedens interesser, og at ledelsen har truffet beslutninger på et oplyst grundlag. Reglen kaldes "the business judgement rule". I praksis bør ledelsen altid dokumentere sine overvejelser og beslutninger skriftligt.
Som udgangspunkt skal alle kreditorer stilles forholdsmæssigt lige. Man må ikke give enkeltkreditorer særlige fordele, medmindre de har en særlig fortrinsstilling. Lønmodtagere – dog ikke direktøren – indtager en sådan fortrinsstilling, og det vil derfor typisk ikke være ansvarspådragende at betale lønninger med dertilhørende A-skatter.
Driften må ikke opretholdes udover det såkaldte håbløshedstidspunkt, dvs. det tidspunkt, hvor der reelt ikke er nogen udsigt til en solvent løsning. Ledelsesmedlemmerne kan blive personligt erstatningsansvarlige, hvis der foretages kreditkøb på et tidspunkt, hvor man ved, at det ikke er muligt at betale. Hvis alt håb for virksomheden er ude, skal ledelsen indstille driften.
4. Konkurs eller rekonstruktion
En insolvent virksomhed kan efter omstændighederne erklæres konkurs eller anmelde rekonstruktion. Forskellen er grundlæggende, at mens det primære formål med konkurs er afvikling af virksomheden, så er formålet med rekonstruktion at redde – levedygtige – virksomheder.
Konkurs skal selvfølgelig helst undgås. Har man afsøgt alle muligheder, og er videre drift helt håbløs (fx helt uafhængig af COVID-19-situationen) kan det dog vise sig at være den eneste ansvarlige udvej.
Anmeldelse af rekonstruktion forudsætter i praksis, at man forinden har drøftet mulighederne for at gennemføre en virksomhedsoverdragelse eller tilbyde kreditorerne en tvangsakkord, alternativt en generelt betalingshenstand (moratorium), grundigt med de største og bestemmende kreditorer, der har erklæret sig indforstået med den foreslåede løsning. Det kan kombineres med indskud af investorkapital og/eller et ejerskifte. Det er dog afgørende, at virksomheden skønnes at være rentabel og overlevelsesdygtig. Risici ved en anmeldt rekonstruktion skal overvejes grundigt , da det kan være omkostningstung proces, der fører til et ansvar for rekonstruktøren, hvis der oparbejdes restancer.
5. Ro på
I denne helt ekstraordinære situation rammes alle aktører i erhvervslivet. Hos kreditgivere og offentlige myndigheder udvises der stor vilje til at hjælpe virksomheder til at overkomme krisen. Derfor er vores budskab først og fremmest: Ro på!