Sagen angik en række konkrete bevillinger i sparekassens udlån til erhverv fra 2005 til sparekassens økonomiske sammenbrud i 2009. Finansiel Stabilitet påstod, at ledelsen og revisionen var ansvarlige for et samlet tab på 275 millioner kroner som følge af ansvarspådragende adfærd i forbindelse med driften af Sparekassen Løkken.
Spørgsmålet i sagen var dermed, om ledelsen og revisionen havde handlet ansvarspådragende over for sparekassen, og hvorvidt en ansvarspådragende adfærd havde påført sparekassen et tab, som Finansiel Stabilitet kunne kræve erstattet.
Den generelle drift og indretning af sparekassen
Landsretten fandt det ikke bevist, at sparekassen havde været indrettet og drevet på en sådan måde, at det i sig selv kunne begrunde et erstatningsansvar for ledelsen for de tab på udlån og garantier, som kravet vedrørte.
Finansiel Stabilitet gjorde bl.a. gældende, at der blev bevilget lån på et uforsvarligt og ufyldestgørende grundlag med henvisning til et begrænset antal låneindstillinger med relation til konkrete engagementer. Landsretten fandt, at der ikke var etableret det fornødne grundlag for, at landsretten kunne tage stilling til den generelle kvalitet af sparekassens bevillingsgrundlag. Derfor fandt landsretten det ikke bevist, at bevillingsgrundlaget for sparekassens lån og kreditter generelt havde været uforsvarligt. Derudover fandt landsretten det heller ikke godtgjort, at bestyrelsens grundlag for behandling af lånesagerne generelt var utilstrækkeligt.
Derudover anførte landsretten, at sparekassens fravigelse af dens kreditpolitik ikke i sig selv kunne anses for ansvarspådragende.
Landsretten fandt derfor ikke grundlag for at fastslå et erstatningsansvar for ledelsen for den generelle drift og indretning af sparekassen, da forholdene ikke var af en sådan karakter, at det allerede på den baggrund kunne fastslås, at ledelsen generelt havde handlet ansvarspådragende.
Konkrete engagementer
Landsrettens afgørelse om den generelle drift og indretning udelukkede ikke erstatningsansvar som følge af konkrete dispositioner, og i den forbindelse kunne generelle forhold vedrørende indretning og drift af sparekassen indgå som moment.
Finansiel Stabilitet gjorde over for ledelsen gældende, at der var handlet ansvarspådragende ved flere konkrete engagementer, herunder bl.a. som følge af uforsvarlige og mangelfulde bevillingsgrundlag i forbindelse med lån og finansieringer.
Desuden gjorde Finansiel Stabilitet gældende, at revisionen var solidarisk ansvarlige med sparekassens ledelse, herunder bl.a. at revisionen havde handlet ansvarspådragende og i strid med god revisionsskik og revisorskik. Finansiel Stabilitet anførte, at tabene på de konkrete engagementer kunne være begrænset eller helt undgået, hvis revisionen var udført i overensstemmelse med god revisionsskik og god revisorskik.
På baggrund af bevismæssig uklarhed, som måtte komme Finansiel Stabilitet til skade, fandt landsretten det ikke godtgjort, at bevillingerne var ydet på utilstrækkeligt eller uforsvarligt grundlag. Ledelsen havde derfor heller ikke pådraget sig et erstatningsansvar for de konkrete udlån på erhvervsengagementerne.
Et ansvar for revisionen forudsatte, at ledelsen havde begået ansvarspådragende fejl, som førte til tab for sparekassen, og at revisionen havde handlet ansvarspådragende ved ikke at påpege og afdække de forhold. Eftersom det ikke var godtgjort, at ledelsen havde handlet ansvarspådragende, var det heller ikke godtgjort, at revisionen havde udvist ansvarspådragende adfærd.
Landsretten fandt derfor samlet, at Finansiel Stabilitet, heller ikke for så vidt angik de konkrete engagementer, havde bevist, at ledelsen eller revisionen havde handlet ansvarspådragende i forbindelse med de indtrufne tab.
Ledelsen og revisionen blev derfor frifundet.
Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvorvidt landsrettens dom ankes.
Tendens i banksagerne
Landsretten har i sin afgørelse lagt betydeligt vægt på, at Finansiel Stabilitet som sagsøger ikke har løftet sin bevisbyrde for, at der var udvist ansvarspådragende adfærd. Dommen er således endnu et bidrag til belysning af bevisbyrdereglerne.
Flere banksager har været behandlet i to instanser og de bliver i øvrigt tilskåret væsentlig i ankeinstansen. Det bliver derfor interessant at se, om denne sag også bliver anket.
Læs mere i vores nyhed om dommen mod EBH bank med oversigt over tendenserne, som vi ser dem: Dom i erstatningssag mod ledelse og revision i EBH Bank