Komitéen for god Fondsledelse har i juni 2020 offentliggjort justerede 'Anbefalinger for god Fondsledelse'. Justeringerne er de første i de cirka fem år, anbefalingerne har virket i, og de indeholder ud over én ny anbefaling en præcisering og uddybning af anbefalingerne. 

De justerede Anbefalinger for god Fondsledelse svarer i vidt omfang til det forslag, der tidligere på foråret har været i høring.

De erhvervsdrivende fonde vil første gang skulle forholde sig til de justerede anbefalinger i forbindelse med deres aflæggelse af årsrapport for 2020.

Anbefalingerne for god Fondsledelse

'Anbefalingerne for god Fondsledelse' har status som soft law, som de erhvervsdrivende fonde skal forholde sig til efter et "følg eller forklar"-princip. Der gælder ikke en tilsvarende pligt for ikke-erhvervsdrivende fonde, men det ses i stigende grad, at disse fonde redegør for deres fondsledelse i overensstemmelse med anbefalingerne.

Ny anbefaling om fondens kapitalforvaltning

De justerede 'Anbefalinger for god Fondsledelse' indeholder som noget nyt, at bestyrelsen løbende skal forholde sig til, om fondens kapitalforvaltning modsvarer fondens formål og behov på kort og langt sigt. Formålet bag anbefalingen er, at fondens langsigtede levedygtighed og mulighed for at opfylde sit formål sikres.

Den nye anbefaling betyder, at bestyrelsen bør definere og løbende forholde sig til de overordnede principper, som bestyrelsen forvalter fondens kapital efter. Disse principper bør bl.a. vedrøre fondens forventede afkast, uddelinger og likviditetsbehov, hvilket bør ses i forhold fondens erhvervsaktivitet, uddelingspolitik, investeringer og omkostninger.

Præcisering af anbefalingernes kommentarer

Kommentarerne til 'Anbefalingerne for god Fondsledelse' er på en række punkter blevet præciseret og uddybet. Dette gælder særligt i relation til anbefalingerne om åbenhed og kommunikation, bestyrelsens opgaver og ansvar samt bestyrelsens sammensætning og uafhængighed.

Det fremgår nu af anbefalingen, at det kan være relevant for bestyrelsen at offentliggøre de overordnede holdninger, værdier m.v., som fonden kommunikerer efter, og at fonden med fordel kan offentliggøre fondens kontaktperson.

Ifølge de justerede anbefalinger bør fondens strategi desuden fremover omfatte fondens erhvervsmæssige aktiviteter, herunder hvordan fonden bedst understøtter fondens formål og eventuelle datterselskabers udvikling.

I anbefalingerne præciseres det, at uafhængighedskravet til bestyrelsen er væsentligt, herunder særligt for eksternt udpegede bestyrelsesmedlemmer. Anbefalingerne fremhæver desuden regelmæssig udskiftning af fondens bestyrelse som noget positivt, der bidrager til fornyet perspektiv på fonden og fondens ledelse.

Bestyrelsens ledelsesberetning bør ifølge de justerede anbefalinger fremover indeholde oplysning om, hvorvidt det enkelte bestyrelsesmedlem ejer aktier, optioner eller lignende i fondens dattervirksomheder.

Engageret ejerskab

Med de justerede anbefalinger introduceres nu begrebet 'engageret ejerskab' i fondens datterselskaber, hvor man tidligere talte om at udøve aktivt ejerskab. Der lægges således fokus på, at fonden skal være engageret i sine eventuelle datterselskaber, bl.a. gennem udpegning af bestyrelsesmedlemmer i selskaberne, og ved at fondens bestyrelse løbende følger datterselskabernes udvikling.

Som led i fondens engagerede ejerskab bør fondens strategi fastlægge, hvordan fonden understøtter datterselskabernes udvikling, og fondens bestyrelse bør forholde sig til datterselskabernes principper for vederlæggelse af dets bestyrelse og direktion.

Horten bemærker

Generelt er det Hortens indtryk, at de fleste erhvervsdrivende fonde har fokus på at arbejde med 'Anbefalingerne for god Fondsledelse' og bruger anbefalingerne i arbejdet med governance og compliance. Dette er positivt, og da der er tale om mindre justeringer i 'Anbefalingerne for god Fondsledelse', vil de erhvervsdrivende fonde næppe opleve den store ændring i praktisk heraf.

Kontakt

Sofie Lindholm

Advokat