Sø- og Handelsretten har for nylig afsagt dom i tre principielle sager om kompensation for mistet provision som følge af ferieafholdelse. Retten lagde især vægt på, om muligheden for at opnå provision i realiteten var betinget af medarbejderens fysiske tilstedeværelse på arbejdspladsen.

I dommene tager retten stilling til fortolkningen af bestemmelsen i ferieloven om, hvornår en provisionslønnet medarbejder kan antages at have mistet provision som følge af ferieafholdelse. Hvis en medarbejder er omfattet af bestemmelsen, skal den pågældende både have ferie med løn (grundlønnen) og kompensation for mistet provision, svarende til feriegodtgørelse af den samlede provision for optjeningsåret.

Der er flere betingelser, som skal være opfyldt: For det første skal provisionen udgøre en "ikke ubetydelig del af lønnen". For det andet skal "provision mistes som følge af ferieafholdelse". Der var enighed mellem parterne om det første, da provisionen udgjorde mellem 27-39 % af lønnen. Dommene viser, at hvis arbejdsvilkårene for en provisionslønnet medarbejder indebærer, at provisionsdelen reduceres som følge af den faktiske ferieafholdelse, f.eks. hvis det er nødvendigt at være fysisk til stede på arbejdspladsen for at opnå provision, vil medarbejderen været berettiget til kompensation.

Ingen konkret aftale om optjening af feriegodtgørelse af provision

Medarbejderne i alle tre sager beskæftigede sig med salg. Lønnen bestod af fast grundløn og provision. Når medarbejderne holdt ferie, fik de alene udbetalt deres grundløn og modtog hverken feriegodtgørelse eller kompensation for provisionsdelen. Det konkrete aftalegrundlag om ansættelsesforholdene indeholdt ingen bestemmelser om optjening af feriegodtgørelse af provision. Parterne var dog enige om, at provisionen i alle tilfælde udgjorde en ikke ubetydelig del af medarbejdernes løn.

Sagens principielle spørgsmål var derfor, hvornår betingelsen, om at provision mistes som følge af ferieafholdelse, kan anses for opfyldt.

Provision betinget af fysisk tilstedeværelse

I to af sagerne, som angik bilsælgere, var opnåelse af provision afhængig af kundens underskrift på en slutseddel. Hele salgsprocessen foregik fysisk i butikken. Provisionen var dermed afhængig af medarbejderens egen indsats og kontakt til kunderne. Muligheden for at opnå provision var således betinget af, at medarbejderen var fysisk til stede på arbejdspladsen. Det var derfor ikke muligt at optjene provision under ferieafholdelse.

Flertallet fandt, at betingelsen for at opnå kompensation for mistet provision var opfyldt i de to sager, da der blev lagt vægt på, at vilkåret om medarbejdernes fysiske tilstedeværelse indebar, at provisionsdelen blev reduceret som følge af ferieafholdelsen.

En dommer fandt, at medarbejderen ikke havde løftet bevisbyrden for tabet og henviste til, at der var mulighed for at indhente mistet provision i perioder, hvor andre medarbejdere afholdt ferie.

Ingen påvirkning af optjening af provision ved feriefravær

I den sidste sag kom retten derimod frem til, at medarbejderen ikke havde mistet provision som følge af ferieafholdelsen. Medarbejderen var beskæftiget med salg af sikringssystemer.

I sagen modtog medarbejderen provision af salg til egne kunder i sit faste distrikt. Medarbejderen modtog også provision af salg til egne kunder, som kollegaer på hans vegne i tilfælde af f.eks. feriefravær foretog. Medarbejderens optjening af provision var derfor ikke umiddelbart betinget af, at han var fysisk til stede. Sikringssystemerne var desuden af en sådan kompleksitet, at medarbejderens viden og ekspertise om udstyret medførte, at kunderne var villige til at vente på, at medarbejderen kom tilbage fra ferie. Medarbejderens feriefravær påvirkede derfor kun optjeningen af provision i meget begrænset omfang.

På den baggrund fandt Sø- og Handelsretten derfor ikke, at betingelsen for at opnå ret til kompensation for mistet provision som følge af ferieafholdelse var opfyldt.

Sagen er indbragt for Højesteret.

Kontakt

Christian Vesterling

Advokat