Ankestyrelsen har for nylig taget stilling til, hvorvidt en tiltænkt mor, der havde fået barn via en udenlandsk rugemor, havde ret til fravær med barselsdagpenge, og om den genetiske far kunne indtræde i moderens ret til 14 ugers barselsorlov umiddelbart efter fødslen, når der er tale om svangerskab ved hjælp af en rugemor.

Efter barselsloven har en mor ret og pligt til barselsorlov i de første to uger efter barnets fødsel samt ret til barselsorlov i yderligere 12 uger efter fødslen – moderen har således ret til i alt 14 ugers barselsorlov efter fødslen.

En far eller medmor har ret til fædreorlov i 2 uger enten umiddelbart efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 14 uger efter fødslen. Derudover har forældrene ret til 32 ugers forældreorlov hver.

Under barsel og orlov har forældre ret til barselsdagpenge. Det gælder for moderens barselsorlov i alt 14 uger og fædreorlov i to uger. Under forældreorlov har forældrene ret til barselsdagpenge i 32 uger i alt.

Surrogataftaler og forældreskab

Efter dansk ret er der ikke et forbud mod at bruge en rugemor, men forældreskabet tilhører den kvinde, der har født barnet –ved surrogataftaler er den retlige mor således rugemoren, indtil der gennemføres adoption, uanset om den tiltænkte mor har leveret genetisk materiale til barnet. Hvis faderen har leveret genetisk materiale til barnet, er han naturligvis den retlige far ved barnets fødsel og har således ret til fædreorlov og forældreorlov efter barselsloven.

Kan ikke indtræde i rugemoderens ret til fravær

Ankestyrelsen afgjorde, at en kvindes (tiltænkt mor) ret til fravær med barselsdagpenge efter en fødsel ved hjælp af en rugemor er betinget af, at der er anerkendt moderskab for den pågældende kvinde. Da der i dansk ret ikke kan anerkendes moderskab for andre end den kvinde, der føder barnet, havde den tiltænkte mor ikke ret til fravær med barselsdagpenge. Det ændrede ikke på sagen, at kvinden efter et andet lands lovgivning var retlig forælder til barnet.

Ankestyrelsen afgjorde, at surrogatmoderen ikke havde ret til barsel efter dansk ret, idet hun ikke havde lovligt ophold i Danmark og ikke var omfattet af dansk social sikring, da hun var bosat uden for EU. Da det heller ikke var dokumenteret, at rugemoderen var afgået ved døden eller var for syg til at passe barnet, havde faderen ikke ret til at indtræde i moderens ret til barselsorlov, men måtte nøjes med fædreorlov og forældreorlov.