Erfaring og ekspertise inden for corporate M&A

Klienter hos Horten er sikret en samlet løsning, der inddrager ekspertise fra alle de juridiske discipliner, som den konkrete M&A-transaktion kræver. Vi følger vores klienter gennem hele processen – fra den grundige forberedelse og gennemførelse af overdragelsen til implementering og efterfølgende kvalitetssikring af den købte virksomhed. Vi ved, at tid, reaktionsevne og effektivitet er vigtige faktorer for en vellykket transaktion. Og vi tilrettelægger vores M&A-rådgivning derefter.

Kompetente M&A-advokater

I et miljø karakteriseret af innovation, liberalisering og privatisering er kreativitet og kommerciel forståelse kritiske succesfaktorer. Vores corporate M&A-team er sammensat af jurister med bred transaktionserfaring. Samtidig forstår vi, at klientens forretningsmæssige virkelighed spiller en afgørende rolle i M&A. Derfor indgår branchekendskab og kommerciel indsigt som et vigtigt element i vores rådgivning. Med baggrund i denne erfaring og viden kan vi sikre klienten en løsning, der ikke kun er juridisk korrekt, men også praktisk anvendelig og forretningsmæssig meningsfuld.

Internationalt M&A-team

Vi bistår ofte ved køb og salg af virksomheder med tilstedeværelse i flere lande. I kraft af vores brede internationale netværk har vi mulighed for at sammensætte et stærkt internationalt transaktionsteam til håndtering af vores klienters grænseoverskridende transaktioner. Det internationale samarbejde har givet os betydelig erfaring med internationale M&A-transaktioner og betyder, at vi derigennem kan levere specialiseret rådgivning om retsforhold i andre lande.

Horten rådgiver købere og sælgere samt deres respektive rådgivere og finansielle partnere. Vi repræsenterer danske og internationale klienter fra det private erhvervsliv og den offentlige sektor.

Professionel rådgivning inden for corporate M&A

  • Køb og salg af virksomheder

    Horten rådgiver danske og internationale virksomheder om alle aspekter indenfor køb og salg af virksomheder. Vi er en erfaren M&A-rådgiver og sparringspartner på både køber- og sælgersiden.

    Vi er til stede gennem alle faser af transaktionen – fra de strategiske overvejelser til gennemførelse af handlen og opfølgning på de aftalte forpligtelser. Vi hjælper blandt andet med:

    • Udarbejdelse af tilbud og andre indledende dokumenter
    • Gennemførelse af due diligence eller opbygning og håndtering af datarum
    • Deltagelse i forhandlinger
    • Udarbejdelse af kontraktsgrundlag
    • Gennemførelse og opfølgning

    Gennem hele forløbet er klienter hos Horten sikret en praktisk anvendelig M&A-rådgivning med høj forretningsetik.

    Dansk og international erfaring

    Vores transaktionsteams har deltaget i et meget stort antal nationale og internationale virksomhedsoverdragelser. Det har givet os en bred juridisk viden og omfattende praktisk erfaring med overdragelser af alle typer og størrelser. Vores klienter kan derfor forvente kvalificeret, hurtig og resultatorienteret rådgivning inden for samtlige aspekter af køb og salg af virksomheder.

    Private og offentlige klienter

    Vores transaktionsklienter er såvel danske som udenlandske erhvervsvirksomheder som danske myndigheder og offentlige virksomheder og har en særlig kompetence inden for privatiseringer og køb og salg af offentlige virksomheder.

    Full-service rådgivning

    I langt de fleste virksomhedsoverdragelser har både køber og sælger behov for en tværgående rådgivning. Derfor leverer vi en full-service rådgivning, der inddrager de spidskompetencer, som transaktionen kræver.

    Det gælder ekspertviden inden for blandt andet:

    Disse kerneområder suppleres med målrettet rådgivning om:

    Derudover kan vores klienter opleve, at konkurrenceretlige forhold har betydning for gennemførelsen af en virksomhedsoverdragelse. Her bidrager vi med betydelig ekspertise og erfaring med såvel nationale som EU-retlige regler.

  • Fusioner, spaltninger og omstruktureringer

    Fusioner og spaltninger er værdifulde værktøjer i forbindelse med omstruktureringer. Horten rådgiver om sammenlægning, opsplitning og omstrukturering af virksomheder – herunder fusion og spaltning efter aktie- og anpartsselskabsloven. Vi har erfaring med både danske og grænseoverskridende fusioner.

    Vores rådgivning omfatter alle aspekter af en omstrukturering og inddrager de juridiske områder, som vores klienter har behov for. Vi samarbejder med revisor og andre eksterne rådgivere om at løse opgaven og bidrager til en konstruktiv proces fra planlægning af den optimale struktur til gennemførelse og opfølgning.

    Vi hjælper blandt andet med:

    • Fastlæggelse af selskabs- og koncernstruktur
    • Udarbejdelse af nødvendig dokumentation
    • Forhandling med de involverede parter
    • Repræsentation i forholdet til myndigheder og andre interessenter
  • Generationsskifte

    Det er sjældent en nem beslutning at begynde et generationsskifte i en virksomhed, og ofte kan det være en lang og udfordrende proces. Uanset virksomhedens størrelse og forretningsgrundlag stiller et generationsskifte store krav til indsigt i og afklaring af juridiske forhold. Samtidig kræver det grundige ledelses- og markedsmæssige overvejelser samt viden om skattemæssige krav og muligheder.

    Horten er en erfaren rådgiver og sparringspartner for virksomheder og virksomhedsejere, der står over for et generationsskifte. Vores rådgivning tager udgangspunkt i den konkrete situation og inddrager stærke kompetencer på alle relevante fagområder. Vi arbejder målrettet for at gøre processen så smidig som mulig for de involverede parter. Det oplever vi skaber værdi for vores klienter.

    Vi hjælper med forberedelse, strukturering og gennemførelse af generationsskifter i såvel personligt drevne virksomheder som virksomheder i selskabsform. Særligt har vi erfaring med:

    • Rådgivning om rette virksomhedsstruktur, herunder udskillelse og sammenlægning af virksomheder
    • Etablering af holdingselskaber, datterselskaber og fonde
    • Skattemæssige godkendelser
    • Udarbejdelse af den nødvendige dokumentation

    Arve- og skattemæssige forhold

    Et generationsskifte kan også indebære familierelaterede og privatøkonomiske overvejelser. Vi rådgiver også om arve- og skattemæssige forhold og hjælper med at udvikle vedvarende løsninger for virksomhedens fremtidige drift.

  • Private equity

    Horten har stor erfaring med rådgivning i forbindelse med Private Equity-baserede transaktioner. Vi rådgiver både på køber- og sælgersiden. 

    I forbindelse med køb omfatter vores rådgivning blandt andet:

    • Gennemførelse af den juridiske due diligence
    • Projektstyring
    • Forhandling og udformning af alle transaktionsdokumenter, herunder især overdragelsesaftalen
    • Valg af selskabsform
    • Evt. afnotering af selskabet
    • I managementselskaber bistår vi desuden køber med incentiveprogrammer for nøglemedarbejdere og ledelse. Rådgivningen sker i tæt samarbejde med vores ansættelses- og arbejdsretsteam.

    I forbindelse med salg bistår vi sælger med blandt andet:

    • Valg af transaktionsmodel
    • Tilrettelæggelse og gennemførelse af den valgte salgsproces
    • Projektstyring
    • Fremskaffelse og indeksering af datarumsmateriale
    • Etablering og drift af datarum
    • Håndtering af den løbende kontakt med købers rådgiver, herunder behandling af requests vedrørende yderligere materiale, oplysninger mv.
    • Udformning og forhandling af alle transaktionsdokumenter, herunder især overdragelsesaftalen
  • Venture capital

    Venture Capital-investeringer er steget betydeligt, og fra at være et meget lille og spredt fagområde har Venture Capital-industrien nu taget form i Danmark.

    Horten har stor viden om dette område og var blandt andet Founding Member af DVCA, som er brancheforeningen for aktørerne på det danske Venture Capital og Private Equity marked.

    Horten rådgiver alle former for nystartede eller ekspanderende virksomheder i forbindelse med overvejelse og gennemførelse af Venture Capita-investeringer. Vi bistår ligeledes eksisterende aktionærer i denne proces.

    Vi repræsenterer desuden danske og udenlandske Venture Capital selskaber i forbindelse med investeringer i porteføljeselskaber. Vores rådgivning dækker alle områder af "The Venture Capital Cycle".

    Rådgivningen omfatter blandt andet:

    • Projektstyring
    • Forhandling og udformning af alle transaktionsdokumenter - herunder især investeringsaftalen og aktionæroverenskomsten
    • Gennemførelse af den juridiske due diligence
    • Incentiveprogrammer for nøglemedarbejdere i targetvirksomheden
    • Gennemførelse af senere investeringsrunder
    • Exit fra investeringer, for eksempel ved secondary buy-out

    Vi indgår som rådgiver på alle niveauer efter vores klienters ønsker og den konkrete situation.

Corporate M&A-teamet

Frans Rossen

Partner (L)

Christian Tullberg

Partner (L)

Hans Christian Pape

Partner (L)

Lise Lotte Hjerrild

Partner

Søren Hornbæk Svendsen

Partner

Thomas Francis Beckett

Partner

Alessandro Thal Traina

Partner

Andreas Schønbeck

Partner

Emil Spurr Madsen

Partner (L)

Peter Helbo Langsted

Partner

Camilla Brix Maach

Advokat

Cecilia Engel

Advokat

Christian Vesterling

Advokat

Line Kastorp Jakobsen

Senioradvokat

Marie Sylvest Fosbo

Advokat

Rune Koster

Advokat

Ruth Caddock Hansen

Director, Solicitor, advokat

Amalie Neerup Larsen

Advokatfuldmægtig

Anne Streefkerk

Advokatfuldmægtig

Diana Bojaj

Advokatfuldmægtig

Emma Palm Jakobsen

Erhvervsjuridisk fuldmægtig

Line Melissa Birk Halberg

Erhvervsjuridisk fuldmægtig

The team is really client focused. They are very mindful of the client’s objectives, constraints and totally adapt to the client’s style and needs. Pragmatic, accessible, knowledgeable and very supportive. Simply superb.

Legal 500, 2024

Horten has a strong team with experts in all the needed areas.

Chambers Global, 2024

The team is always prepared and able to turn complex stuff into understandable things for us.

Chambers Global, 2024

The law firm provides top-quality work. It is very strong in handling due diligence tracks, various complex commercial areas and negotiations.

Chambers Global, 2024

It is a very broad and experienced team with a high level of responsiveness.

Chambers Global, 2024

Horten had a full and comprehensive understanding of the commercial aspects of what needed to be done and what result we wanted to achieve.

Chambers, 2023

Technically very knowledgeable, good commercial mindset, swift and nice service. What more can you ask for?

Legal 500, 2022

Knowledgeable and tough negotiators

Chambers, 2021

Horten is a top-notch, full service market leading law firm. The Horten M&A-team consists of real dealmakers with a very pragmatic and solution-oriented approach.

IFLR1000, 2020

The client service is always high, as is the quality of the advice. The firm is especially strong in M&A work in the energy sector and has an excellent track record. Client driven and very easy to work with. Very responsive and on the ball.

IFLR1000, 2020