Enhver ansvarlig leder må gøre sig overvejelser om, hvordan krisen påvirker den enkelte virksomhed. Det er en ekstraordinær og usædvanlig situation, hvor alle med statsministerens ord "betræder ny grund". Det er vigtigt, at man som virksomhedsleder viser handlekraft og evne til at håndtere den nye situation, som man ikke kunne være forberedt på.
Alle virksomhedsledere skal kunne håndtere en lang række problemstillinger, som nedgang i omsætning, sygdom hos nøglemedarbejdere, manglende eller fejlagtige råvarer, produktionsfejl, tekniske nedbrud, IT-problemer, reklamationer, tab på debitorer m.v., og udviser man ikke rettidig omhu, så kreditorer eller andre lider tab, kan man blive personligt ansvarlig.
Business judgment rule
Der skal i Danmark – heldigvis – en del til, før man bliver ansvarlig, da vi anerkender den såkaldte "business judgment rule" eller med andre ord accepterer, at der kan opstå fejlskøn fra ledelsens side, som kan resultere i tab for både virksomheden, virksomhedens ejere og samarbejdspartnere. Det er en forudsætning for at være inden for anvendelsesområdet af "business judgment rule", at ledelsen har ageret med øje for at varetage virksomhedens interesser, og at ledelsen har truffet velovervejede beslutninger på et oplyst grundlag.
Det vil også gælde i den nuværende situation, hvor alle virksomhedsledere er kastet ud i en krise med helt nye udfordringer - eller rettere; de i forvejen kendte udfordringer kommer nu pludselig alle på en gang og med usædvanlig stor styrke, idet omverdenen lukker ned, og medarbejderne skal sendes hjem.
Derfor skal det ledelsesmæssige ansvar naturligvis også ses i lyset af de udefra kommende problemer, og der vil være et større råderum for at træffe forkerte beslutninger, der medfører tab, uden at man kan holdes personligt ansvarlig.
Ansvarssager efter krisen
Når det er sagt, er der næppe tvivl om, at vi vil komme til at se ansvarssager i kølvandet på denne krise. Alle kommer til at lide tab, og hvis de ikke i den konkrete situation forekommer rimelige og forståelige, vil man se sig om for at placere et ansvar.
Derfor er det også vigtigt for ledelsen at være bevidst om, hvad man kan gøre for at sikre sig imod at blive mødt med et ledelsesansvar på bagkant af den kæmpe indsats, ledelserne nu yder for at redde virksomheder og arbejdspladser.
Eftersom langt de fleste træffer velovervejede beslutning på et oplyst grundlag, er det set fra et juridisk perspektiv ofte dokumentationen for dette, der halter og kan give problemer i en senere erstatningssag.
Dokumentation
Når der træffes mange og vidtrækkende beslutninger i højt tempo inden for kort tid, sker det alt for ofte, at man ikke – hverken for sig selv eller omverdenen – får sikret dokumentation for de overvejelser, der lå bag beslutningen. Vi ved alle, hvordan verden kan se meget anderledes ud, når man ser tilbage, og vi kender også til, at en erindring påvirkes og forskydes, når tiden går, og man står i en anden virkelighed.
Derfor kan vigtigheden af dokumentation ikke understreges nok.
Mange virksomheder vil formentlig i den nuværende situation have behov for at organisere sig lidt anderledes og måske ændre på ledelsen, trække flere nøglemedarbejdere tæt på de daglige beslutninger og holde hyppige møder i ledelsesgruppen samt kommunikere til medarbejderne for at imødegå de udfordringer, virksomheden nu står overfor.
Det er i den forbindelse utrolig vigtigt, at der udpeges en til at lave referat og dokumentere grundlaget for de beslutninger, der træffes.
Det kan lyde tungt, men det er vigtigt at understrege, at det ikke er formen, men indholdet, der tæller, og at der ikke behøver at være tale om lange referater. Korte forhandlings- og beslutningsreferater på mail til deltagerne med angivelse af grundlaget for beslutningen: Hvilke oplysninger der forelå, hvilke oplysninger der blev lagt særlig vægt på og hvorfor, samt hvilke alternativer der blev overvejet.
Det er alle meget værdifulde oplysninger at kunne inddrage i en potentiel efterfølgende ansvarssag mod ledelsesmedlemmerne, så der kan føres det fornødne bevis for, at ledelsen handlede inden for rammerne af "business judgment rule".
Personligt ansvar
Risikoen for at ifalde et personligt ansvar er udelukkende til stede, hvis ledelsen i sine beslutninger har ageret uden for anvendelsesområdet for "business judgment rule", og der som følge heraf er lidt et forventeligt tab.
I de situationer, hvor virksomhederne bliver pressede og får likviditetsproblemer, er der ikke tvivl om, at råderummet for ledelsens beslutninger bliver væsentligt mindre i takt med, at risikoen for tab stiger.
Et klassisk eksempel er, at ledelsen kan blive holdt ansvarlig, hvis der fortsættes med køb af varer på kredit vel vidende, at der er stor risiko for, at virksomheden ikke kan betale for varerne til forfaldstid.
Et andet eksempel er skævdeling mellem kreditorer, idet tilsidesættelse af konkurslovens regler om rangordenen blandt kreditorkrav og ligedeling indenfor de enkelte kreditorklasser, kan føre til et personligt ledelsesansvar for den nødlidende virksomheds ledelsesmedlemmer.
Derfor går en meget stor del af Hortens insolvensretlige rådgivning til virksomheder, som er presset på likviditeten, da også på at undgå ansvar og tab for kreditorerne, samtidig med at grundlaget for virksomhedens fortsatte drift sikres.
Der er en række værktøjer til dette, herunder eksempelvis muligheden for at indlede forhandlinger med de væsentligste kreditorer med henblik på at få en henstandsordning, som gælder for alle kreditorer. Det kan man i dag opnå ved at anmelde en rekonstruktion overfor skifteretten. Henstandsordningen kan gennemføres, hvis et flertal af kreditorerne bakker op, og ordningen har i så fald også virkning for de øvrige (mindretallet), der tvinges til at acceptere den.
Ledelsens vigtige huskeregler
Der er to helt overordnede begreber, som er vigtige at huske for ledelsen af virksomheder, der er udfordret på likviditeten:
For det første må driften ikke fortsættes ud over det såkaldte håbløshedstidspunkt – altså det tidspunkt, hvor der reelt ikke er nogen udsigt til en løsning.
Som en tommelfingerregel kan peges på, at hvis en bank har indvilliget i fortsat at stille likviditet til rådighed, eller hvis virksomheden er i dialog med banken om en løsning for den likviditetsmæssige situation, da vil ledelsen være ansvarsfri for at fortsætte driften.
Tværtimod kan det efter omstændighederne i sådan en situation være ansvarspådragende at indstille driften, hvis det fortsat er muligt, at der kan findes en løsning på virksomhedens likviditetsmæssige situation.
For det andet er det vigtigt, at alle kreditorer stilles lige, og at man ikke giver enkeltkreditorer særlige fordele, med mindre de har en særlig fortrinsstilling. Lønmodtagerne (ikke direktøren) indtager en sådan fortrinsstilling, og det vil derfor typisk ikke være ansvarspådragende at betale løn og A-skat.
Skatte- og momskrav har som udgangspunkt samme status som almindelige usikrede kreditorkrav. De nu vedtagne hjælpepakker om henstand med disse betalinger med henblik på at give virksomhederne likviditet til at fortsætte driften må imidlertid forstås således, at det offentlige i denne helt ekstraordinære situation accepterer, at princippet om ligedeling midlertidigt fraviges.
Virksomhedens bank vil normalt have sikkerhed i form af pant i virksomhedens aktiver, og man vil normalt være i tæt dialog med banken omkring udviklingen. Hvis banken imidlertid skærper vilkårene, kræver yderligere sikkerheder, kræver nedbringelse eller lukker kreditten, vil det naturligt give anledning til overvejelser i forhold til, om det er forsvarligt at fortsætte.
Der vil for de danske virksomheder i den kommende tid være behov for tæt dialog med kunder, bank, kreditorer og andre samarbejdspartnere. Det vil forhåbentlig i mange tilfælde løse problemerne og medvirke til, at man sammen kommer helskindet gennem krisen, men der vil helt sikkert også opstå problemer, som vil kræve rådgivning om, hvordan man kan og bør navigere, så man undgår ansvar.