Klagesager fører ofte til forsinkelse af kystbeskyttelsesprojekter med stor usikkerhed til følge for de berørte grundejere. Den seneste ændring af kystbeskyttelsesloven giver mulighed for at afskære klageadgangen for at sikre gennemførelsen af nødvendig kystbeskyttelse.
Ved lovændringen, der trådte i kraft 22. maj 2020, ændres kystbeskyttelsesloven, planloven og miljøvurderingsloven, så kommunerne får mulighed for i helt særlige tilfælde at søge om afskæring af adgangen til at klage over tilladelse til større kystbeskyttelsesprojekter.
Hvad går lovændringen ud på?
Lovændringen indebærer, at den administrative klageadgang kan afskæres helt eller delvist af miljøministeren eller erhvervsministeren for tilladelser til kommunale fællesprojekter om kystbeskyttelse og for vedtagelse af kommune- og lokalplaner eller landzonetilladelser til kystbeskyttelsesprojekter.
Adgangen til at afskære klageadgangen gælder også miljøvurderinger af disse projekter og planer.
Lovændringen betyder også, at hvis miljøministeren har afskåret muligheden for at klage over en tilladelse til kystbeskyttelse, så vil en eventuel samtidig klage over en ekspropriationsafgørelse efter kystbeskyttelsesloven ikke blive tillagt opsættende virkning, når ekspropriationen vedrører et kommunalt fællesprojekt.
Af forarbejderne til lovændringen fremgår, at klageadgangen kun kan afskæres for projekter, hvor der er særlige kvalificerede, samfundsmæssige hensyn, som vejer tungere end hensynet til, at berørte borgere kan klage over de afgørelser, der ligger til grund for projektet – med de retsgarantier, som er forbundet hermed. Borgerne kan i øvrigt stadigvæk indbringe de pågældende afgørelser for domstolene, og det er således alene den administrative klageadgang, der afskæres.
Ifølge forarbejderne er det særligt ved kystbeskyttelsesprojekter, hvor en forsinkelse vil skabe betydelig usikkerhed for væsentlige private eller offentlige værdier, at muligheden for at afskære klageadgangen er tiltænkt at kunne finde anvendelse.
Betænkeligheder ved lovændringen
Lovændringen er ifølge forarbejderne til gavn for de borgere, hvis ejendomme har behov for akut kystbeskyttelse. Ændringen er dog blevet kritiseret af bl.a. flere juridiske professorer, ud fra betragtninger om at afskæring af klageadgangen udgør et brud med væsentlige retsgarantier.
Kritikken har også fokus på EU-lovgivningens effektive virkning, idet større kystbeskyttelsesprojekter næsten altid vil være underlagt krav om miljøvurdering og vurdering af påvirkninger på Natura 2000-områder og bilag IV-arter.
Lovforslagets betydning
Lovforslaget kan få væsentlig betydning for fremdriften af kommende og allerede igangsatte kystbeskyttelsesprojekter, som er indstillet som følge af klager over afgørelsesgrundlaget for projekterne.
Lovændringen har allerede fået betydning for fremdriften i sagen om kystbeskyttelse mod oversvømmelser af Jyllinge Nordmark i Roskilde Kommune, idet miljøminister Lea Wermelin 24. juni 2020 imødekom en ansøgning om at afskære klageadgangen for det planlagte kystbeskyttelsesprojekt.
Projektet ved Jyllinge Nordmark har været sat i bero siden Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse i foråret 2019 om ophævelse og hjemvisning med henblik på ny VVM-tilladelse til projektet, da projektet efter nævnets vurdering var i strid med habitatdirektivet og -bekendtgørelsen.
Nye projekter og sager vil vise, om lovændringen er forenelig med EU-lovgivningen om bl.a. Natura 2000-områderne mv. Der er derfor stadig grund til at udvise rettidig omhu ved meddelelse af tilladelse til kystbeskyttelse, både hvad angår de miljø- og kysttekniske vurderinger samt de juridiske og økonomiske vurderinger.