Horten på Vejforum

Ledningsarbejder i vejen

Sammen med Frands Søbjerg Hansen fra KLAR Forsyning fortalte Line Markert om, hvilke udfordringer en ledningsejer kan møde fra vejmyndigheden og fra andre ledningsejere, når en ledningsejer skal etablere nye ledningsanlæg. Problem­stillingen er særlig relevant i vejarealer, hvor der ligger gamle ledninger, som kun er meget dårligt (eller slet ikke) registreret.

De nuværende regler efterlader nye ledningsejere i en svær klemme mellem hensynet til eksisterende ledningsejere og en vejmyndighed, som har fået hjemmel til at stille skærpede krav til længden af gravearbejder i vejarealer mv. De fremtidige regler om lednings­registrering giver forhåbentlig lednings­ejere og anlægsmyndigheder bedre mulighed for at stille krav til ledningsejere, som har (for) begrænset styr på deres ledninger.

Herudover holdt Line Markert og Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll også deres “årlige battle”, hvor ledningsejeres og anlægsmyndigheders argumenter bliver testen. Debatten gik denne gang særligt på ledningsejeres mulighed for at fravige gæsteprincippet, og hvilke krav det stiller til ledningsejers dokumentation – både når historiske deklarationer skal hånd­hæves, og når ledningsejer skal bevise behov for at sikre nye ledninger i tredje­mands areal. Kravet til bevis om, at gæste­princippet er fraveget, og om at det er nødvendigt at fravige gæste­princippet i fremtiden, bliver stadig udfordret.

Nye AB-regler ved vejudbud

Niels Jørgen Oggesen fortalte om, hvilke af de nye AB-regler der bør være særlig fokus på ved vejudbud.

De nye AB-regler regulerer en række områder, der ikke tidligere var reguleret i AB 92 mv. Brugere af de nye AB-regler bør derfor være bevidste om disse ændringer og overveje, om de nye regler på alle punkter passer til den konkrete opgave. Eksempelvis er det altid en god idé at overveje, om tilsynet skal have fuldmagt til at forpligte byg­herren på ændringer til en værdi af op til 50.000 kr. og fem arbejdsdages tidsfristforlængelse.

Det er – som hidtil – muligt at aftale ændringer af de nye AB-regler, men det er vigtigt, at eventuelle fravigelser er formuleret klart og præcist. I modsat fald risikerer man, at en voldgiftsret vil fortolke bestemmelsen i overensstemmelse med den almindelige AB-regel.

De nye regler er derfor en god lejlighed til at få gennemgået gamle standard­fravigelser. En række af de typiske fravigelser er indarbejdet i de nye regler og er derfor overflødige. Andre fravigelser kan formentlig med fordel strammes op, så gamle (u)vaner ikke ukritisk videreføres.

Private og offentlige parkeringsordninger

Andrea Hilt Nissen og Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll holdt oplæg om private og offentlige parkerings­ordninger.

Der er både samfundsmæssige og private interesser knyttet til parkerings­pladser, og der gælder forskellige regler – alt afhængig af, hvilken type parkerings­anlæg der er tale om. Overordnet sondres mellem offentlige parkeringsanlæg, private parkerings­anlæg og parkeringspladser på private fællesveje. Et særlig relevant spørgsmål angår muligheden for at indføre betalings­parkering, som der findes regler om i både færdselsloven, vejloven, privatvejsloven og på privatretligt grundlag.

For parkering på private arealer, der er offentligt tilgængelige, er der kommet nye regler for skiltning. Disse regler skal sikre bedre oplysning om, hvad der konkret gælder med hensyn til parkering på anlægget.

Herudover er der også kommet et nyt klagenævn, nemlig Parkeringsklage­nævnet.

Vedligeholdelsesordninger

Tue Trier Bing holdt sammen med Vejdirektoratet oplæg om private fællesveje med fokus på seneste praksis om kommunernes mulighed for at lave vedligeholdelsesordninger for grund­ejere, som har vedligeholdelsespligten for en privat fællesvej.

En vedligeholdelsesordning kan laves ved, at kommunen træffer beslutning om, at kommunen på vegne af flere grundejere med vedligeholdelsespligt til en privat fællesvej forestår vedlige­holdelsen for grundejernes regning.

Vejdirektoratet har i en nyere udtalelse forholdt sig til indholdet af en sådan vedligeholdelsesordning og har bl.a. udtalt, at en kommune – i modsætning til, hvad der mange steder har været praksis – ikke kan opkræve et fast årligt vederlag, men derimod alene kan opkræve betaling for de dokumenterbare udgifter for vedligeholdelsesarbejdet.

Vejens tilstand & erstatningsansvar

Lars Carstens og Tue Trier Bing holdt oplæg om kommunernes pligt til at holde offentlige kommunale veje i god og forsvarlig stand. Forpligtelsen følger af vejlovens § 8.

Hvis pligten forsømmes, kan kommunen ifalde ansvar ved eksempelvis faldskader, der skyldes manglende vedligeholdelse af offentlige veje. For at reducere risikoen for erstatningsansvar er det vigtigt, at kommunerne reagerer på henvendelser fra borgerne om eventuelle skader på vejen, og at kommunerne kan dokumentere, at der føres et regelmæssigt tilsyn.

Det bliver spændende at se, om nye transportformer som eksempelvis elløbehjul vil føre til, at kommunerne skal holde deres veje i en bedre/anden stand end tidligere, eftersom disse transportformer stiller andre krav til vejenes indretning.

Spændingsfeltet mellem vejloven & planloven

Anne Sophie Kierkegaard Vilsbøll satte sammen med chefkonsulent Ivan Kenn Skaaning Hansen fra Vejdirektoratet fokus på nogle af grænsefladerne mellem vejloven og planloven og det aktive valg, som den kommunale vej- henholdsvis planmyndighed bør foretage mellem disse love i forbindelse med bl.a. arealreservationer/vejplanlægning, regulering af vedligeholdelse af private fællesveje og regulering af nye adgange/overkørsler til ejendomme.

I nogle tilfælde kan det fx være hensigtsmæssigt, at planlægningen af nye private fællesveje (vejudlæg) sker ved lokalplan fremfor proceduren i lov om private fællesveje.