Med åbningen af Folketinget og præsentationen af regeringens lovprogram lød startskuddet til et begivenhedsrigt år på beskæftigelsesområdet. Vi ser her på nogle af de primære temaer.
SENIORPENSION – HVEM SKAL BESTEMME?
Der er bred politisk enighed om, at der skal ske en udvidelse af den nuværende seniorførtidspensionsordning.
I foråret blev den tidligere regering (VLAK) enig med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om at indføre en seniorpensionsordning. Ordningen skal blandt andet omfatte borgere med seks år til folkepensionsalderen (fem år i dag), arbejdsevnen kan være på 15 timer eller mindre, og det vil ikke være en betingelse at have en aktuel tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover skal vurderingen alene foretages i forhold til borgerens seneste arbejde.
De igangværende drøftelser mellem den nye regering og forligskredsen har drejet sig om, hvem der skal varetage opgaven. I dag vurderer kommunerne, om en person har ret til seniorførtidspension, ligesom kommunerne vurderer spørgsmålet om førtidspension i det hele taget.
Der er ved redaktionens afslutning netop skabt politisk flertal for, at vurderingen af seniorpensionen ikke skal ske i kommunerne – men derimod i ATP. Ordningen forventes at træde i kraft 1. januar 2020, dog således at kommunerne vil skulle varetage tildelingen af seniorpension i en overgangsperiode.
SANKTIONSOMRÅDET (OG AGTERSKRIVELSER)
I foråret 2019 sendte Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering et lovforslag om blandt andet enklere og skærpede sanktioner i høring. Baggrunden var blandt andet et hyrdebrev fra ministeren til kommunerne om varierende brug af sanktioner.
Lovforslaget forventes fremsat for Folketinget i november 2019. Det indeholder et interessant initiativ, der i visse tilfælde vil give kommunerne mulighed for at sende såkaldte agterskrivelser og derved foretage partshøring og træffe afgørelse i samme brev. Afgørelsen får virkning fra den dato, der er angivet i agterskrivelsen, hvis der ikke modtages bemærkninger i partshøringsperioden. Denne konstruktion har været omdiskuteret og vil stille væsentlige krav til ordlyden af og klarheden i agterskrivelsen, så det står klart for borgeren, hvad konsekvensen af brevet er.
NY LOV OM EN AKTIV BESKÆFTIGELSESINDSATS
Folketinget vedtog i foråret 2019 en ny hovedlov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Hovedformålet er at sikre færre regler og mindre bureaukrati på området. Loven indebærer blandt andet, at beskæftigelsesindsatsen skal være ens på tværs af målgrupperne (jobparat, aktivitetsparat m.fl.) – fx ensretning af varighedsbegrænsning på virksomhedspraktik. Herudover er der færre krav til samtaleforløb med borgerne, blandt andet skal jobcentret og borgeren efter de første seks måneder selv aftale det videre kontaktforløb.
For at sikre tid til implementeringen i kommunerne træder loven først i kraft 1. januar 2020.
LÆGEATTESTER PÅ SYGEDAGPENGEOMRÅDET
I november 2019 forventes det, at regeringen fremsætter et lovforslag, der indebærer, at brugen af lægeattesten LÆ285 gøres frivillig i forbindelse med første opfølgningssamtale på sygedagpengeområdet.
Forslaget er en opfølgning på et (vellykket) frikommuneforsøg, hvor indhentelse af lægeattesten kunne undlades, når andre former for helbredsoplysninger udgjorde et tilstrækkeligt grundlag.