Energiaftalen af 29. juni 2018 lægger op til en række grundlæggende ændringer i reguleringen af kollektiv varmeforsyning. Et forslag til implementering af en del af disse ændringer fremgår af det udkast til lov om ændring af varmeforsyningsloven og planloven, som Energistyrelsen sendte i høring i september 2018.

Hvis loven vedtages i overens­stemmelse med udkastet, vil det medføre at:

  • kommuner ikke længere kan pålægge forbrugere tilslutnings- og/eller forblivelsespligt til den kollektive varmeforsyning
  • store eldrevne varmepumper kan indregne et overskud i varmeprisen
  • energi-, forsynings- og klima­ministeren kan fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation.

Adgang til at pålægge tilslutnings- og forblivelses­pligt ophæves

Forslaget om at ophæve kommunernes adgang til at binde nye og eksisterende forbrugere til den kollektive varme­for­syning er en grundlæggende ændring af rammerne for den kollektive fjernvarme.

Lovforslaget indebærer, at kommunerne ikke vil kunne pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt efter 1. januar 2019. Tilslutnings- og forblivelsespligt gælder fortsat for områder, som er omfattet af allerede vedtagne projektforslag eller lokalplaner samt lokalplanforslag, der er offentliggjort, inden lovforslaget træder i kraft og inden 1. januar 2019.

Baggrunden for at ophæve muligheden for pålæg af tilslutnings- og forblivelses­pligt er et ønske om at sikre for­brugerne et friere valg af varmeforsynings­form. Derudover ønsker regeringen at skabe øget fokus på gennemførelsen af rentable projekter for varmeforsynings­virksomhederne.

I lovforslaget foreslås også, at energi-, forsynings- og klimaministeren får hjemmel til at udstede en bekendt­gørelse, der helt eller delvist ophæver de hidtil gældende regler og dermed bestående bindinger. Det er stadig ikke afklaret, om ministeren ved denne hjemmel vil indføre begrænsninger eller ophæve allerede pålagt tilslutnings- og forblivelsespligt.

Muligheden for at indregne overskud i varmeprisen udvides

Ved lovforslaget foreslås det endvidere, at producenter, som ved brug af el­drevne varmepumper afgiver varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, må kunne indregne et overskud.

Der i dag mulighed for at indregne et overskud i varmeprisen for industriel overskudsvarme, geotermi, solvarme og anlæg fyret med biogas eller biomasse, når varmen leveres til et kollektivt varme­forsyningsanlæg. Hensynet bag denne mulighed er, at der er tale om anlæg, der bidrager til at øge anvendelsen af ved­varende energikilder.

Eldrevne varmepumper, der f.eks. ejes af en kollektiv varmeforsynings­virksomhed, er ikke omfattet af denne mulighed, selv­om der er tale om et anlæg, der bidrager til den grønne omstilling af energisystemet. Derfor er det foreslået, at varmeforsynings­­virksomhederne også får mulighed for at indregne overskud i varmepriserne, når de etablerer eldrevne varme­pumper.

Ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om pligtmæssig digital kommunikation

Endelig giver forslaget energi-, for­synings- og klimaministeren adgang til at fastsætte regler om, at kommunikation, der vedrører forhold inden for varme­­forsyningsområdet, skal ske digitalt.

Proces for høring samt fremsættelse af lovforslag

Der var høringsfrist for lovforslaget den 10. oktober 2018. Det er forventningen, at lovforslaget fremsættes i løbet af november.

Forfattere

Line Markert

Partner (L), Forperson for bestyrelsen

Eigil Worm

Senioradvokat (L)

René Frisdahl Jensen

Partner (L)