I Holstebro by er en del grunde, hvor der tidligere har været industri, klar til at blive omdannet til boliger, uddannelsesinstitutioner og andre mere borgerrettede formål. Men hvordan skal denne udvikling ske? Kommunen har viljen til at fremme projektet, men der har været ønske om at drive udviklingen sammen med en aktør, der kan udfordre og samskabe med kommunen. Kommunen har samtidig et ønske om større indflydelse, end hvis grundene blot blev solgt til investorer – og også om at skabe andre muligheder i forhold til den politiske beslutningsproces.
Løsningen er blevet at etablere et udviklingsselskab i fællesskab med Færchfonden. Færchfonden er en erhvervsdrivende fond, der bl.a. støtter projekter inden for kultur, erhverv, iværksætteri og uddannelse, som vurderes at være til gavn for og gøre en forskel for Nordvestjylland. Fonden har således truffet beslutning om at støtte kommunens arbejde med at gennemføre udviklingsopgaven i Holstebro.
Den retlige ramme
Parterne har etableret et fælles udviklingsselskab, hvor kommunen ejer 49 % og fonden 51 %. Selskabet er organiseret som et P/S; dvs. et partnerselskab. Et P/S er omfattet af selskabsloven, hvilket giver den styringsmæssige fordel, at der er en klar og velkendt beslutningsstruktur – kompetencen er i overensstemmelse med selskabsloven fordelt mellem ejerne på generalforsamlingen samt bestyrelsen og direktionen.
Et P/S har på samme måde som et aktieselskab og et anpartsselskab vedtægter, der udgør selskabets “grundlov”. Herudover har kommunen og fonden indgået en ejeraftale om, hvordan de ønsker at udøve deres ejerskab af udviklingsselskabet.
Rammerne for P/S’et er præget af, at kommunen er medejer. Det gælder således fordelingen af indflydelse, da kommunen ikke må have bestemmende indflydelse. Herudover er det i vedtægterne sikret, at udviklingsselskabet alene må udføre lovlige kommunale opgaver. Det indebærer, at selskabets aktiviteter er begrænsede i forhold til, hvis selskabet alene havde private ejere. Herudover har det kommunale medejerskab indflydelse på kompetencefordelingen mellem bestyrelse og generalforsamling.
Udviklingsselskabets opgave
Udviklingsselskabet får til opgave at udarbejde projekter for de grunde, parterne vælger at inddrage. Dette arbejde finansieres af, at hver part indskyder 2 mio. kr. om året, som medgår til lønninger, konsulenthonorarer mv. Herudover indgår selskabet aftaler om forkøbsret til grundene, som selskabet betaler markedspris for, så selskabet kan købe og videresælge grunde sammen med de udviklede projekter.
Hvem bestemmer hvad?
Selskabets strategiske ledelse er forankret i bestyrelsen, der består af fem medlemmer, hvoraf to indstilles af kommunen og tre indstilles af fonden. Bestyrelsen træffer de overordnede beslutninger om selskabet og ansætter direktøren. Bestyrelsesmedlemmerne skal varetage udviklingsselskabets interesse, og ejerne kan derfor ikke med retlig bindende virkning instruere bestyrelsesmedlemmerne om, hvordan de skal stemme i en given sag.
Direktøren har den daglige ledelse og træffer eksempelvis beslutninger om antagelse af personale og eksterne rådgivere.
Ejerne – dvs. kommunen og fonden – gør deres indflydelse gældende på generalforsamlingen. Visse væsentlige spørgsmål skal i henhold til vedtægterne træffes på generalforsamlingen, og bestyrelsen har således ikke kompetence i disse sager. Derudover kan ejerne tage ethvert spørgsmål op på generalforsamlingen og fastlægge rammerne for bestyrelsens beslutninger. Enkelte forhold er undtaget herfra, eksempelvis ansættelse af direktøren.
(Foto: Holstebro Kommune)