Samtidig med konstituering af kommunalbestyrelsen har de nyvalgte politikere fordelt en række bestyrelsesposter i § 60-fællesskaber, selskaber, foreninger, skoler og andre organisationer. Kommunens adgang til at udpege bestyrelsesmedlemmer kan følge af, at kommunen er ejer af selskabet, af selskabets vedtægter –
f.eks. fordi kommunen stiller garanti for virksomhedens lån, eller at organisationen varetager væsentlige opgaver for eller i samarbejde med kommunen.
Generelt bliver bestyrelsesposterne fordelt efter den d’Hondtske metode. For nogle kommunalpolitikere er det første gang, de skal bestride hvervet som bestyrelsesmedlem i f.eks. et selskab eller en fond. Det kan også være nyt at skulle varetage kommunens interesser som ejer, garantistiller eller samarbejdspartner i forhold til de organisationer, som kommunen skal udpege bestyrelsesmedlemmer til. Derfor er det en god ide at klæde (kommunal)bestyrelsesmedlemmerne godt på – også til denne opgave.
Forventningsafstemning
Selvom ikke alle kommunalbestyrelsesmedlemmer får en bestyrelsespost, vil alle kommunalbestyrelsesmedlemmer skulle varetage kommunens ejerskab eller samarbejdsforhold til de virksomheder, hvor kommunen har repræsentanter i bestyrelsen.
I forhold til nogle typer virksomheder kan kommunalbestyrelsen forpligte et bestyrelsesmedlem til at stemme på en bestemt måde i bestyrelsen. Det gælder f.eks. i § 60-fællesskaberne. I forhold til andre virksomheder kan kommunen alene tilkendegive sine holdninger til emner, som skal behandles i selskabets bestyrelse, og kan varetage sine ejerinteresser på generalforsamlingen. Det gælder f.eks. for aktie- og anpartsselskaber samt for fonde. Også reglerne om inhabilitet er forskellige for de enkelte virksomhedsformer.
Derfor er det nyttigt for kommunalbestyrelsen at have en generel drøftelse af betydningen af de forskellige retlige rammer og opmærksomhedspunkter for de forskellige typer af organisationer, som kommunen udpeger bestyrelsesmedlemmer til. På den baggrund kan kommunalbestyrelsen også bedre fastlægge kommunens forventninger og ønsker til samarbejdet med de enkelte virksomheder og med det udpegede bestyrelsesmedlem.
Uddannelse af bestyrelsesmedlemmerne
Bestyrelsesopgaven afhænger meget af den enkelte organisation. For en stor del af de virksomheder, som en kommune udpeger bestyrelsesmedlemmer til, vil bestyrelsesmedlemmerne skulle være med til at træffe væsentlige beslutninger, som kan have store økonomiske eller organisatoriske konsekvenser for virksomheden – og for kommunen. Derfor er det vigtigt at være forberedt til denne opgave.
Mange virksomheder prioriterer derfor at gennemføre et introduktions- eller uddannelsesforløb for hele den nye bestyrelse umiddelbart efter tiltrædelsen. Dette er med til at skabe et fælles fundament for bestyrelsens arbejde. Ud over en introduktion til virksomheden samt de juridiske og økonomiske rammer, som gælder for virksomheden, kan et fælles introduktionsforløb være med til at skabe godt arbejdsrum, hvor alle bestyrelsesmedlemmer er trygge ved og opmærksomme på at byde ind med deres kompetencer og bidrag til drøftelserne i bestyrelseslokalet.
Dette er en vigtig forudsætning for et godt bestyrelsesarbejde i de kommende år. Derfor opfordrer Horten også til at prioritere disse introduktionsforløb, så man sikrer et fælles fundament for arbejdet.