Høringsfristen er generelt blevet nedsat fra otte til fire uger. Der er også indført en helt ny adgang til en særlig forkortet høringsprocedure på to uger for forslag til lokalplaner af mindre betydning. Men hvornår kan kommunerne benytte den nye forkortede høringsprocedure, og hvilke overvejelser bør man gøre sig med hensyn til, om den korte høringsfrist skal anvendes i forbindelse med høring over et konkret lokalplanforslag? Det ser vi nærmere på her.
Nye høringsfrister
Reglerne om høring over lokalplaner findes i planlovens § 24. Indtil ændringerne af planloven i sommer har alle planforslag – store som små – skullet opfylde samme krav til høringsfrister. Dvs. en høring på otte uger. Med de nye ændringer af høringsfristerne i planloven er den generelle høringsfrist for lokalplaner og mindre kommuneplantillæg nedsat til mindst fire uger, og der er indført en helt ny forkortet høringsprocedure på mindst to uger for forslag til lokalplaner af mindre betydning. For kommuneplaner og mere omfattende kommuneplantillæg er fristen på mindst otte uger fastholdt.
Af forarbejderne til ændringerne fremgår, at man med en forkortelse af minimumsfristerne for høring over planforslag efter planloven blandt andet har ønsket at bidrage til at reducere fordyrende venteperioder for bygherrer og investorer. Dette samtidig med at det fortsat skal sikres, at borgere og virksomheder får en reel mulighed for at blive hørt og bidrage til de beslutninger, der ligger til grund for planlægningen.
Samtidig med de nye kortere minimumshøringsfrister er der fastsat et krav om, at høringsperioden for et planforslag skal vurderes konkret ved hvert enkelt planforslag med henblik på at sikre rimelig tid til at inddrage offentligheden – og til at offentligheden kan opnå reel deltagelse i høringsprocessen.
Kommunerne er således ved fastsættelse af høringsfristen for et planforslag forpligtet til at sikre, at fristen er passende i forhold til, at kommunen kan informere offentligheden, og til at offentligheden reelt kan deltage i processen. Denne pligt for kommunerne er indføjet i selve lovteksten og vil kunne danne baggrund for en retlig prøvelse ved klager over konkrete høringsfrister.
Hvornår er en lokalplan af mindre betydning?
Den nye mulighed for en særlig kort høringsprocedure for lokalplanforslag af mindre betydning findes i planlovens § 24, stk. 6. Der er ikke i selve lovteksten en nærmere definition af, hvad der skal forstås ved forslag til lokalplaner af mindre betydning. I forarbejderne til ændringerne af høringsfristerne er som eksempel på forslag til lokalplaner af mindre betydning nævnt lokalplaner, som alene indebærer mindre ændringer i eksisterende lokalplaner, og lokalplaner som eksempelvis alene har til formål at overføre arealer fra landzone til byzone eller omvendt.
Den forkortede høringsfrist vil f.eks. kunne anvendes i forbindelse med mindre ændringer i eksisterende lokalplaner, som ikke kan gennemføres ved dispensation, fordi der er tale om ændringer af formålsbestemmelser eller anvendelsesbestemmelser i en lokalplan. Sådanne fravigelser kan ikke tillades ved dispensation, da de går ud over planens principper og derfor kun kan tillades ved en ændring af selve plangrundlaget.
Sådanne ændringer kan f.eks. være ændringer af en bygnings anvendelse, konvertering fra erhverv til bolig eller omvendt og mindre ændringer af forholdet mellem byggefelter og friarealer.
Om en ændring af en eksisterende lokalplan kan anses for at være en mindre ændring, afhænger af en vurdering af ændringen i forhold til den konkret gældende lokalplan. Det, som kan anses for en mindre ændring inden for ét lokalplanområde, er således ikke nødvendigvis en mindre ændring i et andet lokalplanområde. Der skal foretages en konkret vurdering, hvor særligt den betydning, som planforslaget kan have for det omgivende miljø, bør indgå ved vurderingen af, om der er tale om en mindre ændring.
Selvom den korte høringsfrist ikke kun gælder for ændringer i eksisterende lokalplaner, må det forventes, at det er her, muligheden primært vil kunne benyttes.
Den korte høringsfrist på to uger vil ikke kunne anvendes ved forslag til lokalplaner om lokalplanpligtige forhold. Sådanne lokalplaner vil ikke kunne betragtes som lokalplaner af mindre betydning, og der må således foretages en høring med den almindelige frist på mindst fire uger.
Lokalplaner, som skal miljøvurderes efter reglerne i miljøvurderingsloven, vil normalt heller ikke kunne anses for lokalplaner af mindre betydning.
Den korte høringsproces på ned til to uger udgør en mulighed for kommunen i forbindelse med høring over lokalplanforslag af mindre betydning, men det vil være op til den enkelte kommune at vurdere, om det konkret er hensigtsmæssigt at anvende den korte høringsprocedure i forhold til et lokalplanforslag.
Overvejelser vedrørende fastsættelse af fristen
Kommunerne er som nævnt ved hvert enkelt planforslag forpligtet til at sikre, at den høringsfrist, der fastsættes, tillader rimelig tid til inddragelse af offentligheden.
Når kommunerne skal vurdere, hvor lang en høringsperiode der er nødvendig for, at offentligheden gives en rimelig tid til deltagelse i høringsprocessen, skal der tages hensyn til blandt andet planforslagets karakter, det geografiske anvendelsesområde for planen, planens kompleksitet og omfanget af høringsmaterialet.
Herudover må der tages hensyn til, om den planlagte høringsperiode inkluderer helligdage eller almindelige ferieperioder, som f.eks. skolernes sommerferie eller efterårsferie. Er det tilfældet, bør høringsperioden forlænges, sådan at der ved forlængelsen reelt sikres en mulighed for at deltage på trods af den pågældende ferieperiode. Kommunen vil således være forpligtet til at fastsætte længere høringsfrist end de angivne minimumsfrister, hvis det efter en konkret vurdering er relevant.
Hvis det i forbindelse med en klagesag findes, at en høringsfrist har været for kort, kan det medføre, at planen er ugyldig.