Formålet med aftalen er at opnå en effektivisering af varmesektoren og understøtte den grønne omstilling, teknologiudvikling samt sikre høj forsyningssikkerhed. Ifølge aftalen vurderer parterne, at det samlede effektiviseringspotentiale i sektoren udgør 2,3 mia. kr. i 2025. I det følgende redegør vi for aftalens hovedelementer.
Forrentning af indskudskapital på kort sigt
Det fremgår af aftalen, at partierne er enige om at begrænse mulighederne for at opnå forrentning af indskudskapital i varmeforsyningsvirksomhederne. Dette skal ske gennem følgende tiltag:
- En skærpelse af varmeforsyningslovens modregningsregler for kommuner, der vælger at trække forrentning af indskudskapital ud af deres varmeforsyninger. Skærpelsen er gennemført ved lov nr. 663 af 8. juni 2017.
- Varmeforsyningsvirksomhederne skal fremadrettet alene kunne få en forrentning af indskudskapital, der anvendes aktivt til investeringer eller driftskapital. Dette vil have virkning for nye ansøgninger om forrentning, der indsendes efter 19. maj 2017.
- Varmeforsyningsvirksomhedernes opkrævning af forrentning underlægges et indregningsloft, som breder opkrævningen ud over flere år, hvorved prisstigningen for forbrugerne i de enkelte år bliver mindre. Indregningsloftet vil få betydning for både nye og verserende ansøgninger hos Energitilsynet.
Langsigtet økonomisk regulering af fjernvarmesektoren
Ifølge aftalen skal der fastsættes en økonomisk reguleringsmodel, hvor varmeforsyningsvirksomhederne fremadrettet får en indtægtsramme, som udgør et samlet loft for, hvor meget virksomhederne vil kunne opkræve i takster fra forbrugeren. Indtægtsrammen vil bestå af en omkostningsramme for afskrivninger og driftsomkostninger samt en forrentningsramme. Begrebet “historisk indskudskapital” vil i den sammenhæng blive afskaffet.
For at sikre lave priser for forbrugerne vil indtægtsrammen løbende blive reduceret med et individuelt effektiviseringskrav på baggrund af individuelle benchmarks for hver enkelt varmeforsyningsvirksomhed samt et generelt effektiviseringskrav baseret på produktivitetsudviklingen i sammenlignelige sektorer.
Dette vil betyde, at priserne løbende vil sænkes hos forbrugeren i takt med, at varmeforsyningsvirksomhederne vil blive mere effektive. Loftet vil derudover tilpasses den enkelte virksomheds faktiske omkostninger, hvis omkostningerne i perioder har været lavere end indtægtsrammen.
Hvis virksomhederne gør det bedre end indtægtsrammen, kan virksomhederne lægge overskuddet til side og anvende det inden for forsyningsområdet eller tilbagebetale til varmeforbrugerne.
For at understøtte investeringer i sektoren og samtidig undgå ekstraordinære afkast indføres et forrentningsloft. Ejerne vil kunne udtage op til et rimeligt, systematisk risikojusteret afkast af den faktisk investerede kapital. Det vurderes ifølge aftalen at være nødvendigt, hvis virksomhederne skal kunne tiltrække den fornødne kapital til investeringer og opretholde forsyningssikkerheden.
De eksisterende muligheder for at indregne et overskud i varmeprisen efter varmeforsyningslovens § 20 b ønskes fastholdt. Dette gælder bl.a.:
- Industrivirksomheder, der leverer overskudsvarme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg.
- Virksomheder, der anvender visse VE-teknologier til at levere varme til et andet kollektivt varmeforsyningsanlæg.
Der skal desuden ske en tilpasning af modregningsreglerne for kommunale varmeforsyninger, så også kommunale ejere reelt opnår et rimeligt systematisk risikojusteret afkast for den faktisk investerede kapital.
Kommunale varmeforsyninger skal selskabsgøres
Aftaleparterne har besluttet, at der nu skal stilles krav om selskabsgørelse af kommunale varmeforsyningsvirksomheder og dermed en udskillelse fra den kommunale forvaltning. Dette mener man vil bidrage til, at princippet om organisatorisk og økonomisk armslængde, der fremgår af selskabsloven, nu også vil blive realiseret for varmeforsyningsvirksomhederne. Det er ikke nærmere beskrevet i aftalen, hvilke nærmere aktiviteter der bliver omfattet af kravet om udskillelse.
Muligheden for henlæggelser afskaffes
Varmeforsyningsvirksomhedernes mulighed for at opkræve henlæggelser hos forbrugeren afskaffes. Dette vil bevirke, at det ikke længere vil være muligt for varmeforsyningsvirksomhederne at “spare op” til fremtidige investeringer ved at hæve varmeprisen.
Det anføres i den politiske aftale, at dette vil beskytte de nuværende fjernvarmekunder mod at skulle betale for investeringer, der kun kommer fremtidige fjernvarmekunder til gavn.
Analyse af tilslutnings- og forblivelsespligt
Aftaleparterne ønsker, at der foretages en analyse af muligheden for at pålægge tilslutningspligt for eksisterende byggeri. Ligeledes skal der foretages en analyse af, om tilslutningspligten for nybyggeri og forblivelsespligten kan afskaffes.
Analyserne skal bl.a. indeholde en vurdering af de forbrugerøkonomiske konsekvenser, virksomhedernes økonomi og klimaeffekterne. Formålet er ifølge aftalen at afklare muligheder og konsekvenser ved at give forbrugerne mulighed for at vælge den forsyningsform, der er bedst og billigst for dem